É O Tchan No Havaii / Citação Musical: Hawai 5-0

Ã? O Tchan

  • Wolfgang Amadeus Mozart, døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, (27. januar 1756 i Salzburg – 5. december 1791 i Wien) var en østrigsk komponist. Han er almindeligt anerkendt som en af de største komponister af klassisk musik. Han er en af wienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.

    Mozart var, ligesom sin søster Maria Anna Mozart, et vidunderbarn. Han spillede cembalo fra han var tre år Da han var 17 blev han ansat som hofmusiker i Salzburg, men blev rastløs, og rejste for at finde sig en bedre ansættelse, alt imens han komponerede mange værker. Da han besøgte Wien i 1781, blev han fyret fra sin position i Salzburg. Han valgte at blive i hovedstaden, hvor han opnåede berømmelse, men lidet økonomisk sikkerhed. I løbet af sine sidste år i Wien komponerede han mange af hans bedst kendte symfonier, koncerter, operaer og dele af hans Requiem, som blev efterladt ufærdigt ved hans død. Omstændighederne ved hans tidlige død er siden blev genstand for megen mystik. Han efterlod sig sin kone Constanze og deres to sønner.

    Selvom han døde kun 35 år gammel, skabte han et omfangsrigt livsværk, der dækkede alle hans tids musikalske genrer: operaer, balletmusik, symfonier, solokoncerter (for klaver, violin og bratsch, valdhorn, tværfløjte, klarinet og obo), messer, lieder, strygekvartetter, sonater og megen anden kammermusik.

    Biografi

    Barndom (1756-1772)

    Mozart blev født i Salzburg (i nuværende Getreidegasse nr. 9)

    Wolfgang var parrets syvende barn. Tre børn var døde i en tidlig alder, da søsteren Maria-Anna (" Nannerl") blev født i 1751). Yderligere to børn døde i tiden mellem Maria-Annas fødsel og Wolfgangs.

    Han blev døbt Joannes Chrysost

    Mozart viste vidunderbarnets evner for musik allerede som treårig. Han havde absolut gehør og en fremragende hukommelse.

    Fra 1762 til1766 tog Mozart på turné med sin far og sin storesøster Maria-Anna. De kom til München og Wien, før de den 9. juni 1763 tog på en lang turné i Europa, som gik videre til Köln, Augsburg, Mannheim, Frankfurt, Bruxelles, Paris, London, Haag, Amsterdam, Dijon, Lyon, Genève og Lausanne. Hans koncerter gjorde stort indtryk. Mozart spillede for den kongelige familie i Versailles 1. januar 1764. Han fik oven i købet lov til at stå bag dronningen under middagen. Mozart var kun otte år gammel.

    På rejsen fik han indtryk af nye musikalske strømninger. Han mødte to musikere, der fik stor betydning for ham: Johann Schobert i Paris og Johann Christian Bach (Johann Sebastian Bachs næstældste søn) i London. Sidstnævnte åbnede Mozarts øjne for klaveret, der var opfundet i århundredets begyndelse, og for den italienske opera. Han lærte ham også at skrive symfonier. Mozart skrev sine tre første symfonier i London.

    Fra 1769 til 1773 opholdt Mozart sig regelmæssigt i Italien, hvor han studererede opera, en musikalsk form han senere skrev mesterværker i (Figaros Bryllup, Don Giovanni, Così fan tutte) takket være sit arbejde med vokalharmonisering

    Den 16. december 1771 døde ærkebiskop Schrattenbach. Ærkebiskop Colloredo blev nu Mozarts nye arbejdsgiver.

    I ærkebiskop Colloredos tjeneste (1773-1781)

    Mozart var ulykkelig i sin fødeby. Hans nye arbejdsgiver brød sig ikke om, at han rejste. Han foreslog, at han i stedet skrev stykker til religiøse formål. Som 17-årig havde Mozart svært ved at acceptere situationen. Forholdet til ærkebiskoppen forværrede i de tre følgende år.

    I 1776 besluttede Mozart, 20 år gammel, at forlade Salzburg.

    Han håbede at kunne få hjælp af Melchior Grimm, som havde hjulpet med turneen, da Mozart var syv år gammel. Men det var forgæves, og Mozart fik ingen fast stilling og havde endda svært ved få betaling for sine værker på grund af den økonomiske krise i Frankrig. Moderen blev syg under opholdet og døde den 3. juli. Mozart tog derfor tilbage til Salzburg, hvor faderen havde fået overbevist ærkebiskoppen om at genansætte ham. På vejen kom Mozart til München, hvor Weber-familien bor. Aloysia havde imidlertid fundet en anden mand, og det var en nedtrykt Mozart, der vendte tilbage til Salzburg den 29. januar 1779, hvor han fik sin tidligere stilling tilbage.

    I november 1780 modtog han en bestilling på en opera til München, og han tog af sted, som han var berettiget til ifølge sin kontrakt. Uropførelsen af værket, Idomeneo, Rè di Creta, fandt sted 29. januar 1781

    Wien (1782-1791)

    Uden farens og arbejdsgiverens myndige tilstedeværelse kunne Mozart endelig komponere frit. I 1782 bestilte kejser Joseph II en opera hos Mozart, der skulle blive til Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail). Denne opera på tysk fik Christoph Willibald Gluck, der er komponist og leder af de offentlige koncerter i Wien, til at lykønske Mozart.

    Mozart lærte nu den yngste af fru Webers døtre, Constanze, at kende og besluttede sig for ægteskab med hende uden at afvente faderens skriftlige billigelse. Brylluppet stod den 4. august 1782.

    I 1784 blev Mozart interesseret i frimureriet.

    I 1786 mødte Mozart librettisten Lorenzo da Ponte, som var ansat som digter ved teatret i Wien. Da Ponte overbeviste kejseren om at give tilladelse til en opera baseret på Figaros Bryllup (Le Mariage de Figaro) af Beaumarchais, selv om kejseren havde forbudt stykket, da det var undergravende.

    I Prag modtog han en bestilling på en ny opera til næste sæson. Mozart bad Lorenzo da Ponte om at skrive librettoen til Don Giovanni.

    I de sidste år af sit liv blev Mozart ofte syg, og han var dybt forgældet,

    Josef 2. døde den 20. februar 1790

    I 1791 bestilte Emanuel Schikaneder – en af Mozarts venner fra frimurerlogen og leder af det lille Theater an der Wien – en opera af Mozart. Schikaneder leverede selv librettoen. Det blev til syngespillet Tryllefløjten (Die Zauberflöte). Uropførelsen den 30. september blev en stor succes.

    I juli bestilte en ukendt mand en dødsmesse, et requiem. Bestilleren ønskede at være anonym, men vi ved i dag, at det var grev Walsegg

    Mozart, der var tynget af sygdom og gæld, måtte nu påtage sig en ekstra stor arbejdsbyrde, for han havde i begyndelsen af august allerede modtaget en bestilling på en opera, Titus (La Clemenza di Tito) KV 621, til Leopold II's kroning som konge af Bøhmen. Mozart skrev værket på tre uger.

    Han døde i 5. december 1791 i en alder af 35 år sandsynligvis som følge af sit generelt skrøbelige helbred.

    Mozart blev begravet på kirkegården St. Marx

    Mozart fik seks børn i sit ægteskab med Constanze. Kun to af børnene, Karl og Wolfgang, kaldet Wowi overlevede den tidligste barndom.

    Constanze blev senere gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der påbegyndte den første egentlige Mozart-biografi.

    Værker (udvalg)

    • Operaer og anden musikdramatik
      • Die Schuldigkeit des ersten und führnehmsten Gebottes (Forpligtelsen til det første og vigtigste bud, 1767)
      • Apollon og Hyacint (1767)
      • Bastien og Bastienne (1768)
      • La finta semplice (1769)
      • Mitridate, re di Ponto (1770)
      • Ascanio in Alba (1771)
      • Il sogno di Scipione (1772)
      • Lucio Silla (1772)
      • La finta giardiniera (La finta giardiniera, 1775)
      • Il rè pastore (1775)
      • Thamos, König in Ägypten (1779)
      • Zaide (1780)
      • Idomeneo, rè di Creta (1781)
      • Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail, 1782)
      • L'oca del Cairo (1783)
      • Lo sposo deluso (1783)
      • Teaterdirektøren (Der Schauspieldirektor, 1786)
      • Figaros bryllup (Le nozze di Figaro, 1786)
      • Don Juan (Don Giovanni, 1787)
      • Così fan tutte (1790)
      • Titus (La clemenza di Tito, 1791)
      • Tryllefløjten (Die Zauberflöte, 1791)

    Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

    Mozart i populærkultur

    Mozarts liv og virke har været tema for mange bøger, skuespil og film. Den østrigske chokoladekugle Mozartkugle er opkaldt efter komponisten. Filmen Amadeus fra 1984 med Tom Hulce i rollen som Mozart vandt 8 oscars, heriblandt F. Murray Abraham for bedste mandlige hovedrolle.

    Litteratur

    • Ingrid Falktoft Andersen, Mozart – hvem var han? : en kulturhistorisk biografi, Bogan, 2006. ISBN 978-87-7466-452-9.
    • Bruno Kvist, Mozart : mennesket bag musikken, Jyllands-Posten, 2006. ISBN 978-87-7692-077-7.
    • Peter Dürrfeld (udg.), Mozarts samlede breve, Gyldendal, 2005. ISBN 87-02-02452-7.

    Eksterne henvisninger

    LA-ikon

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.