Beyoncé Knowles - 1+1

Alle musikvideoer fra Beyoncé Knowles

Beyoncé Knowles

Om Beyoncé Knowles

Beyoncé Giselle Knowles-Carter (født den 4. september 1981), bedre kendt som Beyoncé (udtales /biːɑːnsi/ eller "bee-YON-say") er en amerikansk moderne R&B-sanger, skuspiller og modedesigner. Hun er født og opvokset i Houston, Texas, hvor hun spillede med i adskillige kunstskolers forestillinger og blev introduceret for sang- og dansekonkurrencer som barn. Knowles blev kendt i de sene 1990'ere som forsanger i R&B-pigegruppen Destiny's Child, en af verdens bedst sælgende pigegrupper gennem tiderne.

I 2003, hvor Destiny's Child i en periode ikke udsendte noget musik, udgav Knowles sit debut soloalbum Dangerously in Love, som indeholder flere hits som "Crazy in Love" og "Baby Boy" og endte med at blive et af de mest succesfulde album det år. Det indbragte hende et (på det tidspunkt) rekordhøjt antal på 5 vundne Grammy Award-priser. Efter gruppens opløsning i 2005, udgav Knowles sit andet soloalbum, B'Day i 2006. Den røg direkte ind som nummer 1 på Billboard 200 og indeholder hits som "Irreplaceable" og "Beautiful Liar". Hendes tredje soloalbum I Am... Sasha Fierce blev udgivet i 2008 og inkluderer superhittet "Single Ladies (Put a Ring on It)". Dette album indbragte Knowles seks Grammy-priser ved det års Grammy-uddeling, og slog rekorden for flest vundne priser af en kvinde på én aften. I 2011 udgav Knowles sit fjerde studiealbum, 4, som røg direkte ind som nummer 1 på Billboard 200 og solgte i den første uge omkring 310.000 udgaver, hvilket gør albummet til Knowles' fjerde soloalbum til at ligge nummer 1. Dette betød også, at Knowles blev den næstbedste kvindelige kunstner og tredjebedste kunstner generelt til at have sit fjerde studiealbum som nummer 1 på Billboard 200.

Udover hendes arbejde med musik, har Knowles også en skuespillerkarriere. I 2001 havde hun sin debut i musicalfilmen Carmen: A Hip Hopera, for efterfølgende at medvirke i større film, som Dreamgirls (2006), som gav hende to Golden Globe-nomineringer og Cadillac Records (2008). I 2004 præsenterede Knowles og hendes mor et fælles tøjmærke, House of Deréon; Knowles har også promoveret mærker som Pepsi, Tommy Hilfiger, Armani og L'Oréal. I juni 2010 blev Knowles nummer to på livsstilsmagasinet Forbes' liste over de "100 Most Powerful and Influential celebrities in the world",

Knowles har modtaget adskillige priser og hyldester, da hun er en af de kunstnere i verdenen, der har modtaget flest Grammy-priser, og den tredje bedste blandt kvinder i verden

Biografi og karriere

1981–96: Opvækst og begyndende karriere

Knowles blev født i Houston, Texas, som datter af Mathew Knowles, en professionel musikproducer, og Tina Knowles (pigenavn Beyoncé), en kostumedesigner og hårstylist. Knowles' far er afroamerikaner og hendes mor er af creolsk (indfødt amerikaner og fransk) afstamning. Knowles er storesøster til Solange, en singer-songwriter og skuespiller.

Knowles gik i skole på St. Mary's Elementary School i Texas, hvor hun havde dansetimer, der inkluderede ballet og jazz-dans. Hendes sangtalent blev opdaget, da hendes danseinstruktør begyndte at nynne en sang og Knowles sang den færdig, hvor hun ramte de høje toner godt.

Som 8-årig mødte Knowles LaTavia Roberson, mens hun var inde til optagelsesprøve til en entertainmentgruppe kun bestående af piger.

1997–2001: Destiny's Child-æra og depression

Girl's Tyme ændrede navn til Destiny's Child i 1993, et navn, de fik fra en passage i Esajas' bog. På dette tidspunkt indspillede Knowles en duet med Marc Nelson "After All Is Said and Done" til soundtracket for filmen fra 1999 The Best Man.

Luckett og Roberson (de to piger, der tidligt blev afskediget fra gruppen) lagde sag an mod gruppen for brud på kontrakten, da Michelle Williams og Farrah Franklin optrådte på videoen "Say My Name", hvilket antydede at Luckett og Roberson allerede var blevet erstattet.

Efter at have fastlagt den endelige gruppes medlemmer, indspillede trioen "Independent Women Part I", som er med til soundtracket til filmen fra 2000 Charlie's Angels. Den blev deres højestplacerede single, da den lå som nummer 1 på Billboard Hot 100 i elleve uger i træk.

2002–03: Solokarriere, film og Dangerously in Love

I 2002 medvirkede Knowles i komediefilmen Austin Powers in Goldmember, hvor hun spillede Foxxy Cleopatra overfor Mike Myers.

Efter at Williams og Rowland havde udgivet hver sit soloalbum, udgav Knowles sit debutsoloalbum Dangerously in Love i juni 2003.

Albummet indbragte Knowles et dengang rekordhøjt antal vundne priser på fem styk ved Grammy Awards-uddelingen i 2004 i kategorierne Best Contemporary R&B Album, Best Female R&B Vocal Performance for sangen "Dangerously in Love 2", Best R&B Song, Best Rap/Sung Collaboration og Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals. I november 2003, påbegyndte Knowles sin Dangerously in Love Tour i Europa.

2004–05: Destiny Fulfilled og gruppeopløsning

I marts 2004, indgik Knowles sammen med Alicia Keys, Missy Elliott og Tamia i Verizon Ladies First Tour i Nordamerika. Knowles havde oprindeligt planlagt at udgave en efterfølger til Dangerously in Love i marts 2004, som ville indeholde resterende indspilninger fra det album.

2006–07: B'Day og film

I februar 2006 spillede Knowles over for Steve Martin i komediefilmen The Pink Panther, som den internationale popstjerne, Xania.

I december 2006 medvirkede Knowles i filmen Dreamgirls, en filmfortolkning af Broadway-musicalen Dreamgirls fra 1981, der handler om en sanggruppe fra 1960'erne, hvor hun spillede overfor Jamie Foxx, Eddie Murphy og Jennifer Hudson. Knowles indspillede adskillige sange til filmens soundtrack, inklusiv sangen "Listen". Den klarede sig bedre på det internationale musikmarked, og lå nummer 1 i Storbritannien, og blev dermed Knowles' tredje nummer 1-single fra det album og Shakiras anden. Den 10. april 2007 påbegyndte Knowles sin første soloverdensturné, The Beyoncé Experience. Turneen besøgte over 90 steder og blev senere lavet til en koncert-DVD, The Beyoncé Experience Live!.

B'Day modtog fem nomineringer ved Grammy-uddelingen i 2007 i kategorierne Best Contemporary R&B Album, Best Female R&B Vocal Performance for sangen "Ring the Alarm" og Best R&B Song og Best Rap/Sung Collaboration for sangen "Déjà Vu". Freemasons clubmixet af "Déjà Vu" (dog uden rapdelen) blev nomineret til Best Remixed Recording, Non-Classical. Albummet vandt en Grammy i "Best Contemporary R&B Album".

2008–09: Ægteskab, I Am... Sasha Fierce og film

I 2002 begyndte Knowles at date den amerikanske rapper Jay-Z, som hun havde arbejdet med mange gange.

I november 2008 reporterede magasinet Forbes at Knowles havde indtjente 421 mio. kroner mellem 1. juni 2007 og 1. juni 2008, for hendes musik, turné, film og modeforretning.

I december 2008 medvirkede Knowles i musicalbiografien Cadillac Records som bluessangerinden Etta James. Hun optrådte med James' klassiske hit "At Last" ved "The Neighborhood Inaugural Ball", hvor Barack Obama og hans kone Michelle havde deres første dans som præsident og førstedame af USA den 20. januar, 2009.

Knowles modtog ti nomineringer ved Grammy-uddelingen i 2010, hvilket bl.a. inkluderer Album of the Year for I Am... Sasha Fierce, Record of the Year for "Halo" og Song of the Year for "Single Ladies (Put a Ring on It)".

2010–nu: Ny ledelse, 4 og graviditet

I januar 2010, annoncerede Knowles i et interview til USA Today, at hun havde planer om at tage en pause fra musikken i 2010. Hun udtalte: "det er i den grad på tide at tage en pause, på tide at genoplade mine batterier.

I juni 2010 placerede Forbes Knowles på en tredjeplads på dens liste over "Top-Earning Musicians" med en indkomst på 455 mio. kroner fra hendes verdensturne, aftaler med Nintendo og L'Oréal og hendes House of Deréon-tøjlinie.

I januar 2011 blev det offentliggjort at Knowles skulle medvirke i genindspilningen af A Star Is Born, som vil blive instrueret og produceret af Clint Eastwood for Warner Bros.

Knowles' fjerde studiealbum 4 blev udgivet den 24. juni 2011. Albummet havde inspiration fra adskillige musikere, deriblandt Fela Kuti, The Stylistics, Lauryn Hill, Stevie Wonder og Michael Jackson.

Den 28. august 2011 ved 2011 MTV Video Music Awards annoncerede Knowles at hun og Jay-Z venter deres første barn. Hun anonncerede dette på den røde løber og igen ved slutningen på hendes optræden med sangen "Love on Top".

I oktober 2011 under en medvirken i det australske tv-program Sunday Night, faldt Knowles' gravide mave indad, da hun satte sig ned i en stol.

Kunstneriske færdighed

Musik og stemme

Knowles' musik er stort set kun moderne R&B, men hun bruger sammen med dette også pop, funk, hip hop og soul i hendes sange. Daily Mail kalder Knowles' stemme for alsidig, idet hun kan synge både de såkaldte powerballader, soul, rock belting, hip hop og kan lave store sving mellem dybe og høje toner.

Siden Destiny's Child, har Knowles været meget kunstnerisk involveret i sin egen karriere.

Knowles synger mezzosopran-

Knowles er ofte blevet kritiseret for at oversynge. Idet hun tit bruger synger melistisk bliver hun tit sammenlignet med kunstnere som Mariah Carey, visse vokalistiske udsmykning har forringet sangenes melodier.

Indflydelser

En af Knowles' største indflydelser og idoler er Michael Jackson, som hun også giver skylden for at være grunden til at hun synger.

Borset fra hendes indflydelser er Knowles også selv blevet en musikalsk inspiration for andre kunstnere, som fx Rihanna,

Scenen og alterego

I 2006 introducerede Knowles sit turnéband, bestående kun af kvinder, Suga Mama, som inkluderer bassister, trommeslagere, guitarister, blæsere, keyboardspillere og slagtøj. Bandet har fulgt Knowles ved liveoptrædner, deriblandt under hendes turné i 2007, The Beyoncé Experience og igen under I Am... Tour i 2009.

Knowles modtager ofte ros for hendes tilstedeværelse på scenen og liveoptrædner. I marts 2011 placerede Jarett Wieselman fra New York Post som nummer 1 på hendes liste over "The Five Best Singer/Dancers", og skrev "megastjernen vier hver gang hver enkelt del af sig selv, når hun synger og danser."

Kritikere har også rost Knowles' live vokaloptrædner. I en anmeldelse af en af hendes optrædner har Jim Farber fra The Daily News skrevet, "Beyoncé har vist en viljestyrke af stål. Da sangens starttone lød, svævede hun over melodien med en atletisk lethed. Måden Beyoncé brugte hendes krop gjorde følelsen af triumf endnu mere intens. Med hendes hår lignende Medusas lokker, et evigt svingende bækken og ben lange nok til at gøre Tina Turner stolt, gjorde Beyoncés tilstedeværelse hendes sang til noget lignende et glædesudbrud."

Om at kendt for at være sexet, forførende og provokerende, når hun optræder, siger Known, at det er hendes alterego, Sasha Fierce.

Offentlighedens syn

Knowles har udtalt, "Jeg kan godt lide at klæde mig sexet på og opføre mig som en rigtig dame," men har videre sagt at hendes påklædning på scenen "udelukkende hører til på scenen."

Som en af de mest medieomsluttede sorte berømtheder i USA, har Knowles ofte modtaget kritik, som man har ment kunne bære spor af racistiske eller sexistiske antydninger.

I marts 2009 blev der lavet sammenligninger i modetrenden mellem Knowles og R&B-sangerinden Ciara, da den sidstnævnte udgav musikvideoen til sin single, "Love Sex Magic".

Priser og præstationer

Gennem hele sin karriere, har Knowles modtaget adskillige priser og andre former for hyldester. I 2007 blev hun den første kvinde til at modtage International Artist Award ved American Music Awards i 2007.

I december 2009 udnævnte Billboard Knowles som den mest succesfulde kvindelige kunstner og bedste radiokunstner i 2000'er-årtiet.

Andre foretagende

Tøjkollektioner

Knowles og hendes mor introducerede i 2005 House of Deréon, en tøjlinie, der havde den moderne kvinde i fokus. Konceptet kommer af, at der er tre generationer af kvinder i deres familie med navnet Deréon, der var navnet på Knowles' bedstemor, Agnèz Deréon, der arbejdede som syerske.

I 2004 grundlagde Knowles og hendes mor familiefirmaet Beyond Productions, som sørger for bevillinger og markedsføring af House of Deréon.

Produkter og reklame

I 2002 underskrev Knowles en reklameaftale med Pepsi om at optræde i to fjernsynsreklamer, såvel som radio- og Internetreklamer.

I marts 2009, optrådte Knowles i en fjernsynsreklame for Nintendo DS-spillet "Rhythm Heaven".

Velgørenhed

Knowles har, siden hun var lille, været meget orienteret og bevidst om sociale forskelle, da hendes far nogle gange tog hende med ud og viste hende de forskellige miljøer, hvor hun voksede op, deriblandt det afro-amerikanske samfund.

Den 4. oktober, 2008 var Knowles med til Miami Children's Hospitals "Diamond Ball & Private Concert" på American Airlines Arena i Miami, hvor hun blev optaget i "International Pediatric Hall of Fame". Den 7-årige Ethan Bortnick dedikerede og optrådte med "Over the Rainbow" til Knowles.

I januar 2010 deltog Knowles i Hope for Haiti Now: A Global Benefit for Earthquake Relief. Hun dukkede op i London sammen med Jay-Z, Rihanna, U2's Bono og The Edge, hvor hun optrådte med en klaver-version af hendes sang "Halo".

Den 5. marts, 2010 åbnede Knowles og hendes mor, Tina Knowles, Beyoncé Cosmetology Center ved Brooklyn Phoenix House. Centeret tilbyder et 7-måneders kosmetologisk træningsprogram for mænd og kvinder. L'Oréal har doneret alle produkterne, der bliver brugt i centeret og sammen med sin mor, har Knowles og L'Oréal lovet at donere 500.000 kroner hvert år.

Om det kan kaldes velgørenhed, så ihvertfald stor gavmildhed, da magasinet Female First berettede, hvordan Knowles til en koncert i slutningen af juli 2011, impulsivt besluttede at købe 200 pizzaer og dele dem og en flaske vand gratis ud til de omkring 500 ventende fans, der skulle se livekoncerten i London.

Diskografi

  • Dangerously in Love (2003)
  • B'Day (2006)
  • I Am... Sasha Fierce (2008)
  • 4 (2011)
  • Beyoncé (2013)

Filmografi

  • Carmen: A Hip Hopera (2001)
  • Austin Powers in Goldmember (2002)
  • The Fighting Temptations (2003)
  • The Pink Panther (2006)
  • Dreamgirls (2006)
  • Cadillac Records (2008)
  • Obsessed (2009)
  • A Star is Born (2012)

Eksterne henvisninger

LA-ikon

Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.