Dave Gahan

  • Dave Gahan (født 9. maj 1962) er en engelsk sanger og sangskriver, der er bedst kendt som forsanger i synthpop/new wave-bandet Depeche Mode, som han var med til at danne i 1980. Han har sideløbene udgivet to soloalbum; Paper Monsters (2003) og Hourglass (2007). Selvom Martin Gore er Depeche Mode's primære sangskriver, har Gahan bidraget til flere sange på bandets to seneste album – Playing the Angel (2005) og Sounds of the Universe (2009) – heriblandt singlerne "Suffer Well" og "Hole to Feed".

    Dave Gahan er tidligere heroinmisbruger. I 1993 fik han hjertestop under en koncert i New Orleans, og i 1996 stoppede hans hjerte i to minutter efter en overdosis. Han har siden slutningen af 1990'erne været stoffri.

    I 2005 var han model og talsmand for det svenske designmærke J.Lindeberg og dets S/S 2006 kollektion for mænd.

    Referencer

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.