In My Absence

Dark Tranquillity

  • Dark Tranquillity er et svensk melodisk dødsmetal-band, der blev dannet i 1989 i Göteborg, Sverige under navnet Septic Boiler. De nåede dog kun at indspille en demo under dette navn før de i 1991 ændrede det til Dark Tranquillity og i 1993 udgav deres debutalbum Skydancer, der dog ikke blev nogen større succes. Ved udgivelsen af det mere tekniske album The Gallery i 1995, begyndte bandet at få mere succes i undergrunden og sammen med In Flames' The Jester Race og At the Gates' Slaughter of the Soul blev The Gallery krediteret for at være en milepæl indenfor definitionen af melodisk dødsmetal. Ved udgivelsen af det femte album Projector begyndte bandet at lave få ændringer i deres stil blandt andet begyndte Mikael Stanne at synge med rene vokaler hvilket blev mødt med en del skepsis af inkarnerede metal-fans.

    Sammen med In Flames og At the Gates var Dark Tranquillity en af pionererne indenfor "Göteborglyden", som kom til at udvikle sig til melodisk dødsmetal. De er i dag det ældste band på Göteborgscenen.

    Biografi

    Som Septic Broiler og de tidlige år

    December 1989 var en kedelig tid for guitaristerne Mikael Stanne og Niklas Sundin, som derfor besluttede sig at danne et band.

    I 1990 indspillede de så deres første demokassette Enfeebled Earth, der blev udgivet i cirka 100 eksemplarer,

    Året efter ændrede gruppen navn til Dark Tranquillity. Sundin udtalte i et interview, at de valgte navnet, da det passede bedre til sangteksternes atmosfære.

    Efterfølgende bestilte de tre dage i Studio Soundscape, for at indspille deres anden demo Trail of Life Decayed. I samarbejde med producerne Dragan Tanascovic og Stefan Lindgren sørgede de for, at demoen fik en mindre omdeling på 800 eksemplarer.

    Mellem januar og februar 1992 indspillede og udgav Dark Tranquillity epen A Moonclad Reflection, der udkom i over 1500 eksemplarer. Rytmeguitaristen Mikael Stanne, som havde lagt vokal til In Flames' album Lunar Strain, overtog rollen som vokalist i Dark Tranquillity. Fredrik Johansson blev derved rekrutteret, som ny rytmeguitarist.

    Skydancer (1993-1995)

    I 1993 udgav Dark Tranquillity deres kassettebånd Tranquillity i 2000 eksemplarer,

    Gruppens anden ep Of Chaos And Eternal Night blev udgivet i 1995. Sporerne 1-3 på ep'en blev indspillet og mikset i Studio Fredman mellem oktober og november 1994. Producerne til disse sange var Dark Tranquillity og Fredrik Nordström. Spor nummer 4 stammede fra deres debutalbum Skydancer, indspillet i Studio Soundscape i juni, 1993, og genindspillet med ny vokal i Studio Bohus i oktober 1994 med produceren Dragan Tanascovic og bandet selv. De første 2000 eksemplarer af Of Chaos And Eternal Night gennemgik en fejl i trykken, og manglede derfor sangteksterne på omslaget.

    The Gallery og The Mind's I (1995-1998)

    Bandets pladekontrakt med Spinefarm udløb, og de fik tilbudt en ny, men valgte i stedet at skrive kontrakt med det franske pladeselskab Osmose Productions. Derved tog Dark Tranquillity og produceren Fredrik Nordström i foråret 1995 til hans pladestudie, Studio Fredman, for at indspille deres andet album, The Gallery, som efterfølgende blev udgivet i november. Med Nordström som sessionskeyboardspiller, gæstevokalisten Eva-Marie Larsson og bandets eget arbejde med melodisk guitarspil og melodier blev albummet The Gallery positivt modtaget i undergrunden,

    I sommeren 1996 tog Dark Tranquillity atter til Studio Fredman for at indspille deres tredje album. De valgte under indspilningsprocessen også at lave en mini-cd med titlen Enter Suicidal Angels, der blev udgivet i 1996. Sangen "Archetype" skilte sig ud fra alle bandets andre sange, da den havde stor indflydelse fra electronica og techno. Det tredje album The Mind's I blev udgivet i 1997 gennem Osmose. Den musikalske stil var karakteriseret ved en blanding af metal og akustiske guitar passager. Samme år som udgivelsen af The Mind's I fandt sted, deltog Dark Tranquillity, sammen med Enslaved, Bewitched, Swordmaster, Demoniac og Dellamorte som hovednavne på World Domination-turnéen.

    Projector (1998-1999)

    I 1998 gik bandet i studiet for at indspille deres næste album. Medlemmerne ønskede at lave et anderledes album, men havde dog ingen ideer om hvad det indebar. De bragte derfor alle deres ideer med ind i øvelseslokalet, og begyndte at skrive sange ud fra det.

    I 1999 færdiggjorde Dark Tranquillity albummet Projector, og udgav det gennem deres nye pladeselskab Century Media. Musikalsk eksperimenterede albummet med mere elektronisk lyd, og tog en ækvivalent afstand til melodisk dødsmetal, da de begyndte at bevæge sig længere væk fra den aggressive stil, og hen imod et mere melodisk fokus.

    I september 1999 tog Dark Tranquillity på turné i Japan, og senere samme år optrådte de til den italienske festival Gods Of Metal, hvor Iron Maiden stod som overskrifter. Optrædenen til festivalen foregik foran det største publikum, Dark Tranquillity nogensinde havde spillet for.

    Haven (2000-2001)

    I 2000 udgav bandet deres femte studiealbum Haven, der musikalsk eksperimenterede endnu mere med elektroniske elementer, end det forrige. Sundin forklarede i et interview at siden de havde fået en fast keyboardspiller med i bandet, ønskede de at lægge endnu mere vægt på den elektroniske del af musikken. Gennem september tog Dark Tranquillity på Europaturné sammen med In Flames, Sentenced og To/Die/For. Disse optrædener blev også fulgt op af nogle få shows i Mexico. Under turnéen blev de to tidligere udgivelser Skydancer og Of Chaos and Eternal Night, slået sammen og udgivet under navnet Skydancer/Of Chaos and Eternal Night.

    Med Children of Bodom som overskrifter tog bandet på deres anden Japan-turné i april 2001. Da de vendte tilbage til Europa, optrådte de på den tyske metalfestival Wacken Open Air, og havde efterfølgende deres første show i Istanbul, Tyrkiet, i oktober sammen med bandene Dishearten og Affliction. Anders Jivarp skadede dog sit håndled, og Lefays trommeslager Robin Engström overtog midlertidig hans plads.

    Damage Done (2002-2005)

    I august 2002 udgav bandet deres album Damage Done som var det sidste med produceren Fredrik Nordström. Musikalsk var albummet en del hårdere end de to tidligere og mere eksperimenterende udgivelser. På grund af den større succes, havde gruppen flere optrædener i Europa, hvor de stod som overskrifter sammen med bandet Sinergy gennem november og december 2002. Året efter sluttede Dark Tranquillity sig også til den Nordamerikanske ekstremmetal turné, der fandt sted i januar og februar, hvor bands som Nile, Napalm Death, Strapping Young Lad og The Berzerker også deltog. Efterfølgende udgav de dvd'en Live Damage, der indeholdt en samling af optagelser fra indspilningerne i Kraków Krzemionki Studio TVP taget fra oktober 2002, fanindspilninger uddraget fra deres optrædener i Athen, Essen og Paris det samme år og reklameklip fra videoerne til sangene "Monochromatic Stains" og "ThereIn".

    For at fejre deres femten års jubilæum i 2004 udgav bandet opsamlingsalbummet Exposures - In Retrospect And Denial, der bestod af to cd'er. Opsamlingsalbummet indeholdt spor fra deres tidlige demoer Trail Of Life Decayed og A Moonclad Reflection, sammen med bonusnumre og tre uudgivet sange ved navn "Static", "No One" og "In Sight", der var taget fra indspilningerne til de tre forrige udgivelser. I 2004 optrådte Niklas Sundin også som gæsteguitarist på bandet Sighs album Gallows Gallery. Dark Tranquillity havde på dette tidspunkt færdiggjort produktionen til en ny ep, hvis sange blev præsenteret på den fjerde Busan Rock Festival i Sydkorea, i august, 2004. I november udgav de så ep'en som fik navnet Lost to Apathy, hvis indhold bestod af 4 spor, en pauseskærm til computeren, (der også havde billeder fra bandets optræden tidligere på året) og et videoklip til sangen "Lost To Apathy," som også var inkluderet på deres kommende album. Ep'en fik en del succes, og endte på en plads 47 på den svenske hitliste over singler. I december turnerede bandet i Europa, på den såkaldte Hammered at Xmas turné, med andre svenske bands som The Haunted og Arch Enemy.

    Character (2005 -2007)

    Dark Tranquillity fortsatte turnéen til USA i januar 2005, sammen med Soilwork og Hypocrisy. Samme måned blev deres syvende og selvproduceret album Character udgivet. Bandet ønskede med denne udgivelse at gå i en mere ekstrem retning,

    Fiction (2007-)

    I marts og april 2007 spillede Dark Tranquillity på Metal For The Masses turnéen sammen med The Haunted, Into Eternity og Scar Symmetry. På nummeret "The Mundane and the Magic" bidrog sangeren Nell Sigland fra Theatre of Tragedy, hvilket var den første siden Projector, der gjorde brug af kvindelige vokaler. Udover dette brugte Mikael Stanne også rensang igen, som ikke var set siden Haven fra 2000. Den japanske version af albummet indeholdt en ekstra sang ved navn "A Closer End," mens den australske udgaves sporliste havde det instrumentale nummer "Winter Triangle" inkluderet.

    Instruktøren Roger Johansson indspillede efterfølgende en musikvideo til sangen "Focus Shift." Fiction blev taget godt i mod, og endte blandt andet som nummer 12 på deres hjemlands hitliste,

    På P2P netværket og Ebay dukkede der på et tidspunkt et opsamlingsalbum af Dark Tranquillity op ved navn A closer end. Dette viste sig senere at være en piratkopi med et falsk Century Media logo og ikke en officiel udgivelse fra bandet, som på deres officielle hjemmeside advarede imod det.

    Den 23. august 2008 bekendtgjorde bassisten Michael Nicklasson, at han forlod bandet navnlig på grund af personlige årsager. Han understregede i dette tilfælde:

    Michael Håkansson fra Evergrey og Enge optrådte som midlertidig bassist for bandet til Loud from the South festivalen i Holland den 27. august 2008.

    Diskografi

    Eksterne henvisninger

    Fodnoter

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.