Muse - Apocalypse Please

Alle musikvideoer fra Muse

Muse

Om Muse

Muse er et engelsk alternativ rockband fra Teignmouth, Devon. Siden dannelsen i 1994 har bandet bestået af Matthew Bellamy (vokal, guitar, klaver, keyboard, keytar), Christopher Wolstenholme (bas, kor, keyboard, guitar, harmonika) og Dominic Howard (trommer, drums, percussion, synthesizer, kor, sampling). Efter udgivelsen af albummet Black Holes and Revelations, har Morgan Nicholls (keyboard, percussion, basguitar) optrådt live med bandet. Muse er kendt for deres energiske og ekstravagante live-optrædener,

Muse har udgivet seks studiealbum: Showbiz (1999), Origin of Symmetry (2001), Absolution (2003), Black Holes and Revelations (2006) og The Resistance (2009) og The 2nd Law (2012). Bandet har også udgivet tre live-album, HAARP (2008), Absolution Tour (2005) og en samling B-sider, Hullabaloo Soundtrack (2002).

Black Holes and Revelations indbragte bandet en nominering til en Mercury Prize og en tredjeplads på NME's Albums of the Year-liste i 2006.

Historie

Opstart og tidlige år (1992–1998)

Medlemmerne af Muse spillede i hver deres band under deres ophold på Teignmouth Community College i de tidlige 1990'ere, men opstarten af Muse begyndte da Bellamy med succes stillede op til audition som guitarist i Dominic Howards band. Derefter bad de Chris Wolstenholme – der dengang spillede trommer – om at lære at spille basguitar; de andre oprindelige medlemmer af Gothic Plague forlod bandet da Bellamy foreslog, at de skulle skrive deres egne sange frem for at spille cover-numre. Wolstenholme modtog opfordringen og begyndte at tage undervisning, mens Bellamy var nødt til at blive forsanger og sangskriver i bandet.

Matthew Bellamys og Dominic Howards oprindelige bandnavn var Gothic Plague. Derefter kaldte de sig Fixed Penalty, for så, inspireret af nogle piger fra deres klasse, at skifte navn til Rocket Baby Dolls.

1998–2001

Med udgivelsen af de to første ep'er, det første selvbetitlet og det andet med titlen Muscle Museum, tiltrak bandet sig en del opmærksomhed, hvilket resulterede i en kontrakt med Mushroom Records, der i 1999 udsendte debutalbummet Showbiz, produceret af John Leckie. Rent musikalsk, brugte Muse dette album til at finde sit musikalske ståsted, men viste allerede tydelige tegn på intensiv og progressiv rock med Matthew Bellamys særegne stemme og højstemte guitar i fokus, som senere skulle vise sig at blive bandets musikalske varemærke. Rent musikalsk fortsatte Muse i samme spor på efterfølgeren Origin of Symmetry fra 2001 og med Matthew Bellamys affekterede falset, den højstemte guitarrock og musikalske skelen til grupper og komponister som Queen, Jeff Buckley, Radiohead, Johann Sebastian Bach og Sergei Rachmaninov slog gruppen sig for alvor fast som et lovende navn på såvel den britiske som den internationale rockscene. Albummet var produceret af Rich Costey, som tidligere havde arbejdet med bands som Rage Against the Machine og Audioslave.

Musikalsk stil

Gruppens musik spænder over en masse forskellige musikalske genrer. Gruppens evne til at blande klassisk musik med elektronisk musik og hård rock og gøre den nutidig, er én af grundene til at Muse har høstet stor succes rundt omkring i verden. Af klassiske komponister der har haft mest indflydelse på bandets musik kan nævnes Johann Sebastian Bach, Ludwig van Beethoven, Franz Liszt, Camille Saint-Säens, Frédéric Chopin og Sergei Rachmaninov. Sidstnævntes 2. klaverkoncert har nærmest været en skabelon for nummeret Megalomania. Matthew Bellamy har selv udtalt, at det velkendte guitar-riff til Plug In Baby er inspireret af Bachs Tocata og Fuga. Af nyere musik som har inspireret Muse kan nævnes Led Zeppelin, Jeff Buckley, Queen, Rage Against the Machine, U2 og Skrillex.

I starten af gruppens musikalske virke var det det rå og syrede udtryk der skinnede igennem, men senere (omkring udgivelsen af Absolution) har musikken og gruppen i sig selv fået et mere poleret udtryk.

Prisuddelinger

Eksterne kilder/henvisninger

  • Muse.mu – Officiel Muse-site, hvor der kan findes næsten alt om Muse.
  • Muse wiki – Muse-wiki

Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.