Lost Woman Blues

Motörhead

  • Motörhead er et Grammy-vindende britisk heavy metal-band dannet i 1975 af bassist, sanger og sangskriver Lemmy Kilmister.

    Motörhead nød stor popularitet i begyndelsen af 1980'erne med flere succesfulde singler på den britiske Top 40 hitliste. Albummet Overkill, de to følgende, Bomber, Ace of Spades, og specielt No Sleep 'til Hammersmith, cementerede Motörheads status som en af Storbritanniens største heavy metal-grupper. De modtog deres første Grammy i 2005.

    Ved at blande hurtigheden fra punk rock sammen med attituden fra heavy metal var Motörhead blandt pionererne indenfor speed metal og thrash metal.

    Historie

    Tidlige år

    Efter at være blevet fyret fra Hawkwind i 1975, angiveligt for at "være på de forkerte stoffer," Navnet på sangen "Motorhead" kom fra et slangbegreb brugt om en amfetaminmisbruger.

    Da bandet blev dannet, havde Lemmy som mål, at det skulle være "det mest beskidte rock n' roll band i verden" og at "hvis Motörhead flyttede ind ved siden af dig, ville din græsplæne dø".

    Bandet havde på det tidspunkt en kontrakt med United Artists, og indspillede deres musik i Rockfield Studios i Monmouth. Dog kunne bandet på dette tidspunkt ikke længere regne med Fox, og han blev erstattet af trommeslageren Phil "Philthy Animal" Taylor. Pladeselskabet var dog ikke positivt stemt overfor det indspillede materiale, og udgav først indspilningerne på albummet On Parole og singlen derfra, "Leaving Here", i 1979, da bandet allerede havde fået en vis succes.

    Efterfølgende blev det besluttet at der skulle bruges to lead guitarer, og bandet rekrutterede "Fast" Eddie Clarke, men Wallis forlod dem under optagelsesprøverne og "Fast" Eddie Clarke blev bandets eneste guitarist. Trioen bestående af Lemmy – Clarke – Taylor betragtes i dag som den "klassiske" Motörhead line-up.

    Den første respons på bandets musik var ikke videre god; de vandt bl.a. en afstemning som "verdens bedste værste band" i musikmagasinet NME.

    Vejen til succes

    Ved at udvælge otte af numrene indspillet til Chiswick fik bandet udgivet sit første officielle album, Motörhead, i november 1977. Det endte som nummer 43 på UK Albums Chart. På dette tidspunkt var bandets optrædener blevet kraftigt forbedret, og deres musiks uhæmmede energi begyndte så småt at skaffe dem en stor gruppe fans af både metal- og punk-interesserede.

    Bronze Records skrev kontrakt med Mötorhead det følgende år, og gav dem tid i Wessex Studios i London til at indspille nogle sange til en single. Mens bandet turnérede for at gøre reklame for resultatsinglen, "Louie Louie", udgav Chiswick Motörhead-albummet i hvid vinyl for at holde skruen i vandet for dem. 25. september optrådte bandet på en BBC Radio 1 John Peel in session-udsendelse, som egentlig var blevet indspillet den 18. Disse numre blev senere udgivet i 2005 som BBC Live & In-Session. Salget af "Louie Louie"-singlen bragte gruppen deres første optræden på BBC Televisions Top of the Pops.

    I løbet af juli og august arbejdede bandet konstant på deres næste album, bortset fra en koncert på Reading Festival. Albummet fik titlen Bomber, blev udgivet 27. oktober og endte som nummer 12 på albumhitlisten i Storbritannien. 1. december blev det fulgt af "Bomber"-singlen, der endte som nummer 34 på den britiske singlehitliste. Bomber-turnéen fulgte. Under Bomber-turnéen sammensatte United Artists bånd, der blev indspillet i Rockfield Studios, og udgav dem som On Parole. 8. maj 1980, mens bandet var på turne i Europa, udgav Bronze The Golden Years, som solgte bedre end nogen anden tidligere udgivelse, og blev nummer 8 på den britiske hitliste. Senere på året sammensatte Chiswick fire ubrugte numre fra tiden i Escape Studios, og udgav dem som Beer Drinkers and Hell Raisers.

    Ace of Spades

    I løbet af august og september 1980 var bandet i Jackson's Studios i Rickmansworth, hvor de indspillede med producer Vic Maile. Singlen "Ace of Spades" blev udgivet 27. oktober 1980 som forsmag på Ace of Spades-albummet, der fulgte 8. november.

    Bandet havde flere sange på hitlisterne i begyndelsen af 1980'erne med udgivelser som St. Valentine's Day Massacre EP, deres samarbejde med 'lærlingene' Girlschool som nåede en 5. plads; liveversionen af "Motorhead", som nåede en 6. plads; og albummet der var fra, No Sleep 'til Hammersmith, som kom ind på en 1. plads. I løbet af marts 1981 havde bandet turneret i Europa, og i månedens sidste uge afholdt de den korte Short Sharp, Pain In The Neck-turné, hvorfra No Sleep 'til Hammersmith blev optaget.

    I løbet af april og juli var bandet gæster hos Blizzard of Oz, en tidlig version af Ozzy Osbournes band, hvor de også var på Top of the Pops 9. juli med "Motorhead"-singlen. I oktober indspillede bandet i BBCs Maida Vale 4 studie til the David Jensen show, som blev sendt 6. oktober. Bandet fortsatte efterfølgende deres Europaturné 20. november.

    Mellem 26. januar og 28. januar 1982 indspillede bandet nyt materiale i Ramport Studios, med senere tilføjelser i februar i Morgan Studios. 3. april blev singlen "Iron Fist" udgivet, og nåede en 29. plads på singlehitlisten i Storbritannien. Det tilhørende album, Iron Fist, blev udgivet 17. april og kom på en 6. plads på albumhitlisten. Det var den sidste udgivelse med den velkendte Lemmy, Clarke, Taylor line-up, selvom de dog fortsatte på deres Iron Fist-turné mellem 17. marts og 12. april, samt deres USA-turné fra 12. maj og til Clarkes sidste koncert i New York Palladium 14. maj.

    Udskiftninger af medlemmer

    Clarke forlod bandet som en konsekvens af indspilningen af Stand By Your Man, en coverversion af en Tammy Wynette-klassiker, i samarbejde med Wendy O. Williams og the Plasmatics. Clarke følte at dette var at dette kompromitterede bandets principper, nægtede at spille på ep'en og forlod bandet. Han dannede senere sit eget band, Fastway. Lemmy og Taylor ringede rundt til flere kontakter for at finde en ny guitarist, og fandt derigennem Brian Robertson (eks-Thin Lizzy), som var i færd med at indspille et soloalbum i Canada. Han gik med til at hjælpe dem med at færdiggøre turnéen, og skrev kontrakt for et album, som så blev Another Perfect Day fra 1983 og de to medhørende singler, "Shine" og "I Got Mine".

    Efter Robertsons afsked i 1983 fik bandet tilsendt bånd fra potentielle guitarister fra hele verden. Bandet vendte tilbage til konceptet med to lead guitarister ved at hyre de stort set ukendte Würzel og Phil Campbell (eks-Persian Risk).

    Bronze og sølv

    Bronze Records troede ikke at den nye line-up ville kunne holde, og besluttede sig for at 'skrive en nekrolog' ved at udgive et opsamlingsalbum. Da Lemmy opdagede det, overtog han projektet, udvalgte numre, skrev bemærkningerne i omslaget og insisterede på at Motörhead skulle indspille fire helt nye numre til slutningen af hver side af albummet.

    Bandet var i de følgende to år i en retssag mod Bronze, da de mente at albummet ikke blev markedsført ordenligt, og at pladeselskabet havde bandlyst dem fra studiet.

    5. april 1985 udsendte ITV tre sange som de havde spillet efter sendetiden på The Tube. En uge senere spillede de tre sange live på Channel 4 musikshowet ECT (Extra-Celestial Transmission) klædt i smoking. For at fejre bandets 10-års jubilæum blev der arrangeret to koncerter i Hammersmith Odeon 28. juni og 29. juni, en video af den anden koncert blev optaget og senere udgivet som The Birthday Party. Fra starten af juni til starten af august var bandet på deres It Never Gets Dark-turné i Sverige og Norge, fulgt af en Amerika-turné i midten af november til slutningen af december.

    Monsters of Rock

    Fra 26. marts til 3. april 1986 turnerede bandet i Tyskland, Holland og Danmark på deres Easter Metal Blast-turné og i juni spillede de to koncerter i Bologna og Milano i Italien. Retssagen mod Bronze blev endeligt afgjort, i bandets favør. Deres managerhold stiftede deres eget pladeselskab, GWR.

    I 1987 forlod Gill bandet under indspilningen af Eat the Rich — en Peter Richardson film, som Lemmy spillede med i ved siden af kendte skuespillere som Robbie Coltrane og Kathy Burke.

    2. juli 1988 blev Motörheads koncert på Giants of Rock Festival i Hämeenlinna, Finland optaget. Optagelserne blev 15. oktober udgivet som No Sleep at All. En single fra albummet var forventet, og bandet ønskede "Traitor" som A-side, men "Ace of Spades" blev valgt i stedet. Da bandet fandt ud af ændringen, nægtede de at tillade at singlen blev distribueret til butikkerne, og den blev trukket tilbage så man kun kunne få den på No Sleep at All-turnéen og gennem Motörheadbangers fanklubben. Bandet var igen utilfredse med deres karriere, og det kom til en retssag mod GWR, som først blev endeligt afsluttet i midten af 90'erne.

    Los Angeles

    Efter afslutningen på retssagen skrev bandet kontrakt med Epic/WTG og brugte sidste halvdel af 1990 på at indspille et nyt album og single i Los Angeles.

    Bandet påbegyndte deres britiske It Serves You Right-turné i februar, Lights Out Over Europe-turnéen fulgte snart efter, og fortsatte indtil starten af april, hvor bandet vendte tilbage til Storbritannien for at spille yderligere seks koncerter. I juni spillede bandet fem koncerter i Japan og fem i Australien og New Zealand. Mellem juli og august spillede de i USA med Judas Priest og Alice Cooper på Operation Rock 'n' Roll-turnéen. Bandet sluttede året med seks koncerter i Tyskland i december.

    28. marts 1992 spillede bandet det, som kom til at blive Taylors sidste koncert i Irvine Meadows, Irvine, Californien. Det blev af mange kritiseret for dets mainstream-lyd.

    Hellraiser

    Lemmy kendte Mikkey Dee fra da han havde turneret med King Diamond, mens Brian Robertson havde været i Motörhead. Han havde tidligere tilbudt Dee at komme med i Motörhead, omtrent samtidig som Pete Gill kom med i bandet, men Dee var på det tidspunkt lige kommet med i Dokken og kunne derfor ikke. Nu havde Dee dog tid, og mødtes med bandet for at øve. De startede med at spille sangen "Hellraiser", og Lemmy syntes at "han var med det samme meget god. Det var tydeligt at det ville komme til at fungere." Efter at have indspillet "Hellraiser" og "Hell on Earth" i studiet,

    Motörhead spillede to koncerter i Arena Obras Sanitarias i Buenos Aires i april 1993, og turnerede Europa fra starten af juni til starten af juli, hvorefter de vendte tilbage til USA for at optræde i New York Ritz 14. august.

    I februar og marts 1994 turnerede Motörhead med Black Sabbath og Morbid Angel. I april genoptog bandet deres turné i USA indtil maj, hvor bandet spillede en koncert med Ramones 14. maj i Estadio Velez i Buenos Aires,

    Sacrifice

    Bandets turnéer i 1995 begyndte i Europa i slutningen af april. I juni spillede de på endnu en turné med Black Sabbath, denne gang også med Tiamat, Titelnummeren fra albummet, Sacrifice, blev senere brugt i filmen Tromeo and Juliet, en film hvori Lemmy i øvrigt medvirker som fortæller.

    Bandet besluttede sig for at fortsætte som et tre mand stort band, og tog på en turné i Europa i oktober samt de to først dage i november. Ugen efter var det en tre dage lang turné i Sydamerika. Lemmy fejrede sin 50-års fødselsdag senere samme år med bandet på Whiskey A Go Go i Los Angeles. Metallica optrådte til fødselsdagen under navnet "The Lemmy's".

    I 1996 begyndte bandet at turnere i USA i starten af januar, og spillede på 30 koncertsteder frem til 15. februar, en syv-dages Europaturné i juni og juli blev fulgt af to koncerter i Sydamerika i august. En turné i USA med Dio og Speedball begyndte med to koncerter i starten af oktober og sluttede i Washington 4. december.

    I løbet af 1997 turnerede bandet intensivt, først med første del af Overnight Sensation-turnéen i Europa som begyndte 12. januar i Astoria i London, hvor gæstemusikerne var Todd Campbell, Phil Campbell's søn, på "Ace of Spades" og Fast Eddie Clarke på "Overkill". Europa-delen af turnéen varede indtil marts, og blev fulgt af fire koncerter i Japan i slutningen af maj og starten af juni, samt en USA-turné med W.A.S.P. i resten af juni. I august blev tre koncerter i Europa fulgt af syv koncerter i Storbritannien, som sluttede med en koncert i Brixton Academy 25. oktober, hvor gæstemusikeren var Paul Inder, Lemmy's søn, til "Ace of Spades". Fire yderligere koncerter i oktober i Rusland var slutningen på årets turnéer.

    Snake Bite Love

    Lemmy har udtalt at turnéerne på det tidspunkt gik rigtig godt: Små lande som Argentina og Japan gav bandet spilletid på store spillesteder, og de engelske promotere opdagere at "de kunne tjene godt på Motörhead shows". Han mente at den tre mænd store line-up fungerede godt, og at det var tid til endnu et livealbum. Først indspillede bandet dog studiealbummet Snake Bite Love, som blev indspillet i diverse studier og udgivet 10. marts 1998.

    Bandet spillede med Judas Priest i Los Angeles Universal Amphitheatre 3. april som startskud til deres Snake Bite Love-turné, som efterfølgende blev flyttet til Europa fra slutningen af april til slutningen af maj. Under den turné, 21. maj, blev bandet optaget i The Docks i Hamborg. Optagelserne fra denne koncert blev senere udgivet som Everything Louder Than Everyone Else. Bandet blev inviteret til at været med på Ozzfest-turnéen, og spillede i USA fra starten af juli til starten af august, hvorefter de var i Europa fra starten af oktober til slutningen af november. Den britiske del af turnéen blev døbt No Speak With Forked Tongue-turnéen, og havde Groop Dogdrill, Radiator og Psycho Squad som som supportbands – sidstnævnte havde Phil Campbell's søn Todd som frontmand.

    I 1999 turnerede Motörhead i Nordamerika, før de på begyndte indspilningerne til deres næste album We Are Motörhead, som blev udgivet i maj 2000. Under indspilningerne til albummet, spillede bandet på forskellige steder rundt om i Europa, herunder i Fila Forum i Assago, nær Milano, hvor James Hetfield fra Metallica gæstede dem på scenen under "Overkill". I oktober og starten af november samme år turnerede bandet Nordamerika med Nashville Pussy, og igennem resten af november måned drog bandet på turne i Europa Manowar, Dio and Lion's Share. Turneen blev afsluttet med 2 koncerter på London Astoria. De 2 koncerter blev solgt under overskriften Kerrang! "X-Fest" og den sidste koncert blev gæstet af Skin fra Skunk Anansie og Nina C. Alice fra Skew Siskin under "Born to Raise Hell", og Ace fra Skunk Anansie spillede med på "Overkill".

    25 & Alive

    I maj 2000 blev udgivelsen af albummet We Are Motörhead og den tilhøjrende single, "God Save the Queen", startskuddet på bandets We Are Motörhead-turné i Syd- og Nordamerika i maj og juni, med yderligere ni koncerter i Europa i juli. Koncerter i USA og Frankrig blev fulgt af udgivelsen af et dobbelt opsamlingsalbum, The Best Of, 12. september. Bandet spillede fire koncerter i japan før deres 25-års jubilæumskoncert 22. oktober i Brixton Academy i London, hvor de fik selskab af "Fast" Eddie Clarke, Brian May, Doro Pesch, Whitfield Crane, Ace, Paul Inder og Todd Campbell. Begivenheden blev filmet og udgivet på dvd det følgende år som 25 & Alive Boneshaker, og cd'en fra aftenen, Live at Brixton Academy, blev udgivet to år efter det.

    En Europaturné fulgte i kølvandet på jubilæumskoncerten i oktober, november og december.

    Efter at have taget måneden fri begyndte bandet at arbejde på et nyt album i Chuck Reids hus i Hollywood Hills. Dette album, Hammered, blev udgivet det følgende år. 1. april 2001 spillede bandet en sang til Triple H's indgang i WrestleMania X-Seven i Reliant Astrodome i Houston. Den anden del af We Are Motörhead-turnéen begyndte i maj i Irland, og bevægede sig til Storbritannien. I Manchester havde bandet support fra Goldblade og Pure Rubbish ved de to koncerter i London. Den andet London-koncert omfattede også Backyard Babies og Paul Inder, som var gæstemusiker på "Killed By Death". Mellem juni og august spillede Motörhead på en række rockfestivaler i Europa; deriblandt Graspop Metal Meeting i Belgien, Quart Festival i Norge og Wacken Open Air 4. august, hvor fire sange blev indspillet til 25 & Alive Boneshaker-dvd'en. Bandet vendte tilbage til USA til en syv-koncerter-lang turné i slutningen af september og starten af oktober.

    I april 2002 blev en dvd med nogle af Motörheads optrædender fra 70'erne og 80'erne sammen med diverse andet materiale udgivet som The Best of Motörhead. To uger tidligere var Hammered blevet udgivet og understøttet af en Hammered-turné, som startede i USA på omtrent samme tid. USA-koncerterne fortsatte indtil slutningen af maj, og en europæisk del fulgt mellem juni og august. I oktober spillede bandet fem koncerter i Storbritannien med Anthrax, Skew Siskin og Psycho Squad. Den sidste koncert fandt sted i Wembley Arena i London, hvor bandet som support ikke havde Psycho Squad, men Lemmys gamle band Hawkwind, som Lemmy optrådte sammen med på "Silver Machine". Gennem resten og oktober og noget af november fortsatte bandet en europæisk turné med Anthrax.

    I april og maj 2003 fortsatte bandet med at gøre reklame for Hammered-albummet i USA, og ved de tre koncerter hvor Phil Campbell ikke kunne optræde, tog Todd Youth hans plads. Mellem slutningen af maj og midten af juli spillede bandet syv koncerter ved sommerfestivaler i Europa og fra slutningen af juli til slutningen af august turnerede de USA med Iron Maiden og Dio. 7. oktober blev der udgivet en omfattende fem-disk samling af bandets indspilninger fra perioden 1975-2002 som Stone Deaf Forever!. 1. september 2003 vendte bandet tilbage til Hollywoods Whisky A Go-Go klub for at blive indlemmet i Hollywood Rock Walk Of Fame. I oktober optrådte bandet på en turné i Storbritannien med The Wildhearts og Young Man's Heart Attack. Bandet spillede syv koncerter i Belgien, Holland og Spanien i perioden mellem 21. oktober og 28. oktober, og fra slutningen af november til starten af december var de i Tyskland og Schweiz, hvor de turnerede med Skew Siskin og Mustasch. 9. december blev det tidligere indspillede Live at Brixton Academy-album udgivet.

    22. februar 2004 optrådte Motörhead til en lukket koncert i Royal Opera House i Covent Garden, London; til sommerfestivaler i Sydamerika i maj; og også Europa i juni, juli og august. Bandet havde allerede brugt tid i pladestudiet, og arbejdet på deres næste album, Inferno, som blev udgivet 22. juni og fulgt af Inferno-turnéen med Class Of Zero på tre koncerter, før de fik følgeskab af Sepultura og tog turnéen til Storbritannien.

    Grammy Award

    Motörhead modtog deres første Grammy i 2005 i kategorien Best Metal Performance for deres coverversion af Metallicas "Whiplash" på Metallic Attack: Metallica: The Ultimate Tribute Album.

    I 2006 havde bandet fire koncerter i USA i marts og spillede på diverse festivaler og andre koncerter i Europa fra juni til starten af august. 28. oktober optrådte bandet i The Rock Freakers Ball i Kansas City før de tog af sted for at turnere i Storbritannien med Clutch og Crucified Barbara. Mens de var på denne turné blev deres næste studiealbum, Kiss of Death, udgivet 29. august gennem Sanctuary Records. Der blev lavet en video til sangen "Be My Baby". Turnéen sluttede med en koncert 25. november i Brixton Academy, hvor Phil Campbell var gæsteguitarist på "Killed By Death", da denne blev spillet af supportbandet Crucified Barbara. Gennem november og starten af december havde bandet yderligere tolv koncerter i Europa med Meldrum, og de to første også med Skew Siskin. i juni 2007 spillede Motörhead en koncert i Royal Festival Hall som en del af Jarvis Cocker's Meltdown.

    Fra marts til juni June 2008 samledes bandet i Los Angeles med producer Cameron Webb for at begynde arbejdet på deres næste album, Motörizer. Trommesporene blev indspillet i Dave Grohl's studie. I et interview på bandets officielle hjemmeside bekræftede Lemmy at albummets omslag ikke ville være illustreret af Joe Petagno, kustneren som ellers havde designet mange af bandets klassiske albumomslag. Albummet blev udgivet 26. august samme år.

    I perioden 6. august til 31. august var Motörhead sammen med Judas Priest, Heaven and Hell og Testament på Metal Masters Tour. 20. august spillede bandet i Roseland Ballroom i New York som en del af The Volcom Tour 2008 som fortsate med The Misfits, Airbourne, Valient Thorr og Year Long Disaster i House of Blues, Anaheim 2. september og yderligere tretten dage. Bandet endte turnéen uden støttebands, og spillede endnu en koncert i Roseland Ballroom 20. september og den sidste koncert i The Stone Pony i Asbury Park i New Jersey 21. september.

    30. september rapporterede Reuters at NEVERDIE Studios havde skrevet kontrakt med Motörhead til at udvikle og markedsføre Lemmy's Castle og Motorhead Stadium inde i den virtuelle verden Entropia Universe skabt af det svenske udviklerfirma MindArk.

    Årets turnéer endte med en 34 koncerter lang Europaturne med en række forskellige støttebands, deriblandt Danko Jones, Saxon, Witchcraft og Airbourne mellem 31. oktober og 16. december.

    Musikalsk stil

    Motörheads musik klassificeres ofte som heavy metal eller speed metal. Da Lemmy blev spurgt om han havde et problem med at de blev kaldt et metalband svarede han: "Det har jeg, for jeg kommer fra langt før metal. Jeg spiller Rock n’ Roll og jeg synes at Rock n’ Roll burde være helligt – det er det for mig. Jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være det for alle andre."

    I en biografi om bandet skrev Stephen Erlewine, kendt skribent for All Music Guide: "Motörheads overvældende høje og hurtige heavy metal-stil var en af de mest banebrydende stilarter som genren kunne tilbyde i slutningen af 70'erne." og selvom "Motörhead var ikke punk rock...de var det første heavy metal-band som brugte den energi og, derigennem, skabte de speed metal og thrash metal." Om de skabte disse genrer kan diskuteres, men Motörhead var afgjort en stor indflydelse på dem.

    Lemmy har udtalt at han generelt føler sig nærmere beslægtet med punk rockere end med metalbands: Motörhead har haft koncerter med The Damned, med hvem han selv spillede bas på en håndfuld af de sene 70'er-koncerter, og har også skrevet sangen "R.A.M.O.N.E.S." som en hyldest til The Ramones. Lemmy har udtalt, at Motörhead æstetisk set har mere tilfælles med The Damned end med Black Sabbath – og absolut intet tilfælles med Judas Priest. Han har også sagt, at han ikke føler at de har meget tilfælles med de speed metal-bands som Motörhead har inspireret:

    De har bare misforstået noget. De tror at det hele handler om at spille hurtigt og højt, og det gør det ikke. Guitarsoloerne er ikke rigtig svære for en guitarist, det handler bare om at spille skalaer. At føle en solo og bøje sig ind i den

    Om selve genredebatten er Lemmy mere direkte: Da Joel McIver talte med ham i et interview for januar 2000 udgaven af Record Collector spurgte han om han mente at nogle mennesker forveksler hård rock og soft metal og alle de andre kategorier. Lemmy svarede: "Cunt metal? Spunk metal? Venstrehåndet metal? Højrehåndet metal? Dette begreb "heavy metal" er alligevel kun rock'n'roll fordi metalbands er de logiske arvinger til Eddie Cochran og Buddy Holly".

    New Musical Express har skrevet at Motörheads korte soli var lige akkurat lange nok "...til at åbne endnu en flaske øl", mens Stereo Review i 1977 bemærkede at "de ved at de er som dyr, og de ønsker ikke at vise sig på nogen anden måde. I forhold til de mange grimme frøer indenfor heavy metal som selv mener at de er Guds gave til kvindekønnet, virker disse Quasimodoer charmerende på deres egen måde". Denne glæde for det første årti af rock 'n' roll (midten af 1950'erne til midten af 1960'erne) reflekteres også i nogle af Motörheads coversange fra den æra.

    Motörheads sangtekster omhandler ofte emner som krig, god mod ond, magtmisbrug, promiskuøs sex, stofmisbrug og "life on the road" — sidstnævnte vises i sange som "(We Are) The Road Crew", "Iron Horse/Born to Lose" og "Keep Us on the Road".

    Omslag

    Snaggletooth

    Bandets velkendte maskot, Snaggletooth, blev skabt af kunstneren Joe Petagno i 1977 til omslaget af Motörhead-albummet, og har været på omslaget af næsten alle efterfølgende album.

    Litteratur

    Eksterne henvisninger

    LA-ikon

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.