Psychosocial (Exclusive Extended Version)

Slipknot

  • Slipknot er et amerikansk heavy metal-band fra Des Moines, Iowa, som blev dannet i 1995. I dag består gruppen af de ni medlemmer Sid Wilson, Chris Fehn, Jim Root, Craig Jones, Shawn Crahan, Mick Thomson, Corey Taylor og to nye, ukendte medlemmer som snarest bliver offentliggjort. Denne medlemsopstilling har været stabil lige siden 1999, men efter Paul's død og Joey's fyring, har de måtte skifte trommeslager og bassist. Hvert medlem bærer deres egen specielle maske.

    Slipknot blev dannet i 1995, og gennemgik flere medlemsudskiftninger efter udgivelsen af deres selvpublicerede album Mate.Feed.Kill.Repeat. i 1996. Deres debutalbum Slipknot blev udgivet i 1999, og fulgt op af Iowa i 2001 og Vol. 3: (The Subliminal Verses) i 2004. Den 25. august 2008 kom gruppen tilbage med udgivelsen af det fjerde studiealbum All Hope Is Gone, som endte på første pladsen på Billboard 200 hitlisten. Den 25. august 2014 offentligegjorde bandet at de ville udgive bandets femte studioalbum .5: The Gray Chapter som udkommer den 21. oktober 2014. Bandet har udgivet fire dvd'er: Welcome To Our Neighborhood fra februar 2000. Disasterpieces fra november 2002, som fik tildelt firedobbelt platin i USA. Voliminal: Inside the Nine fra februar 2007 og (sic)nesses fra november 2010.

    Historie

    De tidlige år (1995–1998)

    Tidlige formationer af bandet fandt allerede sted tidligt i 1992, med kernen af de kommende Slipknot-medlemmer: Trommeslager Shawn Crahan, vokalist Anders Colsefini og Paul Gray, der fik hjælp af guitaristerne Donnie Steele og Quan Nong.

    I september 1995 blev bandet, The Pale Ones dannet, bestående af Crahan på trommer, Gray som bassist, Colsefini som vokalist og guitarist Steele.

    Da bandet havde tilkommet sig rigeligt materiale, begyndte de at indspille i et lokalt studie ved navn SR Audio, med Sean McMahon.

    Efter produktionen af albummet begyndte Sean McMahon at distribuere det mellem plade- og managementselskaber, hvilket resulterede i, at det opnåede spilletid i den lokale radio, og samtidig fik en plads på Dotfest.

    Tidligt i 1998 færdiggjorde bandet en anden lille demo, som blandt andet inkluderede sangen "Spit It Out."

    Debutalbum og kommerciel succes (1998–2001)

    Sent i 1998 tog Slipknot i studiet for at indspille deres officielle debutalbum.

    Slipknot inkluderede variationer af tidligere udgivet sange, deriblandt "(sic)," en nyere version af sangen "Slipknot." Disse versioner var hurtigere end deres tidligere indspilninger, og ændringen blev modtaget godt af fans.

    Iowa og sideprojekter (2001–2003)

    Bandet havde tilkommet sig en stor fanskare, og forventningerne til deres følgende album var store. De vendte tilbage til studiet tidligt i 2001, for at arbejde på det nye album.

    2002 var også året, hvor medlemmerne virkelig fokuserede på deres projekter udenfor bandet. Vokalist Taylor og guitarist Root vægtede deres gamle band Stone Sour med udgivelsen af deres debutalbum Stone Sour.

    Vol.3 (The Subliminal Verses) og pausen (2003–2007)

    Det var genfødselen på Slipknot, du ved hvad jeg mener, det var som... os der finder sammen igen, og skubber den vibration ud, der begyndte at trække folk væk. Men vi fandt ud af, du ved, vi måtte have noget plads du ved, vi må nogle gange bare lade folk være.

    — Paul Gray om Slipknots tredje album

    Sent i 2003 begyndte Slipknot at skrive og indspille med produceren Rick Rubin,

    De udgav deres første koncertalbum 9.0: Live, som inkluderede optagelser fra shows i Phoenix, Las Vegas, Osaka, Singapore og Tokyo. Albummet blev udgivet den 1. november 2005, og nåede plads 17 på Billboard 200.

    Flere af bandmedlemmerne samarbejdede med andre artister på Roadrunner United: The All-Star Sessions cd'en, som udkom i oktober 2005. På pladen var Jordison udnævnt som "holdkaptajn."

    All Hope is Gone (2008– 2009)

    Slipknot udgav deres fjerde studiealbum All Hope Is Gone den 20. august 2008. Det er bandets første plade, som nåede plads 1 på Billboard 200.

    Slipknot tog også på tunré i Australien, Japan, Europa og Storbritannien hvor bandene Machine Head og Children of Bodom åbnede deres koncerter.

    Paul Gray's død, comeback til scenen, Knotfest, Joey Jordison's exit og .5: The Gray Chapter (2010-nu)

    I 2010, planlagde bassist Paul Gray en turné med supergruppen HAIL!. Men den 24. maj, 2010, blev han fundet død på sit hotelværelse i Urbandale, Iowa. Han blev 38 år. Dagen efter dødsfaldet, blev der holdt en pressekonference med de resterende medlemmer i Slipknot, Paul's bror og Paul's kone vedrørende hans død. Ingen af medlemmerne bar masker under konferencen. Paul's død skyldtes en uheldig overdosis af morfin og fentanyl.

    Et år efter Paul's død, vendte Slipknot tilbage til scenen i 2011 og gennemførte et par shows i Europa. Bandets gamle guitarist, Donnie Steele, afløste Paul's plads som bassist men sad bag ved Joey's trommesæt under alle shows.

    I 2012 startede bandet deres egen musikfestival, Knotfest, hvor store metalnavne som Lamb of God og Deftones også spillede.

    I 2013 blev det offentliggjort, at Slipknot arbejde på plade nr. 5. Taylor beskrev den som "et mørkt crossover af Iowa og Vol. 3 (The Subliminal Verses)" . Guitarist Jim Root måtte side over en Stone Sour turné, så han kunne skrive nyt materiale til pladen. Han blev fyret fra Stone Sour i Januar.

    Den 12. December 2013, annoncerede bandet gennem deres hjemmeside, at deres trommeslager gennem 18 år, Joey Jordison, var skredet fra bandet på grund af personlige årsager. Senere fortalte Joey at han "Ikke skred fra Slipknot" og han var chokeret over nyheden. Det kom senere frem at Joey blev fyret fra bandet på grund af misbrug.

    I Juli 2014, begyndte bandet at udgive små teasers i anledning af, at deres 5. plade nu var færdig. Den første sang fra pladen "The Negative One" blev udgivet den 1. August. Den 24. August blev bandets officielle single "The Devil in I" udgivet, og igennem iTunes blev albummets titel ".5: The Gray Chapter" offentliggjort.

    12. September 2014, blev musikvideoen til "The Devil in I" lagt ud på nettet. I videoen blev bandets nye masker vist frem og bandets nye bassist og trommeslager præsenteres for første gang. Fans har opdaget, at Mastodon's guitartekniker Alessandro Venturella er bandets nye bassist (da hans karakteristiske håndtatoveringer blev genkendt) mens Jay Weinberg rygtes til at være deres nye trommeslager, men intet er offentliggjort endnu.

    Bandet spillede deres første koncert med det nye line-up i anledning af deres festival, Knotfest,d. 26 og 27. Oktober 2014.

    Den 3. December 2014, blev bandets nye medlemmers identitet afsløret, da Slipknot's trommetekniker lagde et billede op af deres navne på det sociale medie, Instagram. Jay Weinberg er bandets nye trommeslager og Alessandro Venturella er ny bassist, men det blev allerede afsløret i musikvideoen til "The Devil in I".

    Indflydelser og musikalske stil

    Bandets vigtigste indflydelser inkluderer Kiss, Black Sabbath, Slayer, Fear Factory, Godflesh, Skinny Puppy, Neurosis, Judas Priest, Metallica, White Zombie, Led Zeppelin and Beastie Boys.

    Slipknot anses som værende pionerer af New Wave of American Heavy Metal med deres udvikling af en trimmet og aggressiv stil taget fra thrash, hardcore og dødsmetal. Med dette kan de sammenlignes med andre grupper som Pantera, Machine Head, Biohazard, Life of Agony, og Prong og er kendt for deres kaotiske og energiske optrædener.

    Deres tidlige materiale indeholdt en række vokalstile fra rap til lejlighedsvis sang og til growl.

    Udseende og identiteter

    Det er vores måde at blive mere intim med musikken. Det er vores måde at blive ubevidste i henhold til os selv, og hvad vi laver udenfor musikken. Det er en måde for os, at kravle ind i det og blive i stand til at bruge det.

    — Corey Taylor om maskerne

    Bandet er kendt for deres opmærksomhedsvækkende udseender, hvor medlemmerne bærer uniform-jumpsuits og forskellige masker.

    Under optagelserne til "Vermillion"-musikvideoen ændrede bandet deres masker til dødsmasker, lavet ud fra deres ansigtsaftryk.

    Maskerne har været under en masse kritik – blandt andet for at være et reklametrick til at sælge deres produkter med.

    Kontroverser vedrørende maskerne

    Bandets masker har bragt en del stridigheder gennem årernes løb. En del af disse kontroverser kommer fra bandet Mushroomhead, som sammen med deres fans, påstår at Slipknot stjal deres maskeide.

    Diskografi

    Studiealbum

    • 1996: Mate. Feed. Kill. Repeat
    • 1997: (Crowz – ikke udgivet)
    • 1999: Slipknot
    • 2001: Iowa
    • 2004: Vol. 3: (The Subliminal Verses)
    • 2008: All Hope Is Gone
    • 2014: .5: The Gray Chapter

    Priser

    RIAA-tildelinger

    Disse statistikker er tager fra RIAAs online database.

    Grammy awards og nomineringer

    Slipknot er blevet nomineret til seks Grammy Awards, og har vundet en. De har også været nomineret til VMAs, kategori "Best Rock Video" i 2008, for deres anden single "Psychosocial" fra deres fjerde album. De tabte dog til Linkin Parks "Shadow of the Day."

    • "Wait and Bleed" – Best Metal Performance, 2001 (nominering)[104]
    • "Left Behind" – Best Metal Performance, 2002 (nominering)[105]
    • "My Plague" – Best Metal Performance, 2003 (nominering)[106]
    • "Duality" – Best Hard Rock Performance, 2005 (nominering)[107]
    • "Vermilion" – Best Metal Performance, 2005 (nominering)[107]
    • "Before I Forget" – Best Metal Performance, 2006 (vinder)[53]
    • "Psychosocial" – Best Metal Performance, 2009 (nominering)[108]

    Medlemmer

    Nuværende medlemmer

    • (#0) Sid Wilson – Turntablism (1998 – )
    • (#3) Chris Fehn – Percussion, bagvokal (1997 – )
    • (#4) James "Jim" Root – Guitar (1999 – )
    • (#5) Craig "133" Jones – Sampler (1996 – )
    • (#6) Shawn "Clown" Crahan – Percussion, bagvokal (1995 – )
    • (#7) Mick Thomson – Guitar (1996 – )
    • (#8) Corey Taylor – Vokal (1997 – )

    Session/live medlemmer

    • Alessandro Venturella - Bas (2014-)
    • Jay Weinberg - Trommer (2014-)

    Tidligere medlemmer

    • Donnie Steele – Guitar (1995 – 1996)
    • Anders Colsefini – Vokal, percussion (1995 – 1997)
    • (#1) Joey Jordison – Trommer (1995 – 2013)
    • (#2) Paul Gray – Bas, bagvokal (1995 – 2010) (fundet død om morgenen 24 maj 2010)
    • (#3) Greg "Cuddles" Welts – Percussion, bagvokal (1997)
    • (#3) Brandon Darner – Percussion (1998)
    • (#4) Josh Brainard – Guitar, bagvokal (1995 – 1999)

    Litteratur

    • Arnopp, Jason (2001), Slipknot: Inside the Sickness, Behind the Masks, Ebury, ISBN 0091879337 
    • McIver, Joel (2001), Slipknot: Unmasked, Omnibus, ISBN 0711986770 
    • Crampton, Mark (2001), Barcode Killers: The Slipknot Story in Words and Pictures, Chrome Dreams, ISBN 1842401262 

    Eksterne henvisninger

    LA-ikon

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.