Lollipop

Aqua

  • Aqua er en dansk dance-popgruppe med den norskfødte forsanger Lene Nystrøm og de tre danskfødte medlemmer René Dif (rap), Claus Norréen (guitarist) og Søren Rasted (keyboard). Gruppen blev dannet i 1994 og fik internationalt gennembrud med deres fjerde single "Barbie Girl". I 2001 blev gruppen opløst og senere gendannet i 2007

    Karriere

    1994-1999: Joyspeed, Aquarium og retssag

    Bandet begyndte i 1994 under navnet Joyspeed og udgav singlen "Itzy Bitzy Spider", en single der nåede den svenske hitliste.

    I 1996 udgav Aqua "Roses are Red", der blev deres nationale gennembrudshit. I maj 1997 udkom debutalbummet Aquarium, der hurtigt førte bandet til international succes. Med singlerne "Barbie Girl", "Doctor Jones" og "Turn Back Time" skrev bandet hurtigt historie som det første band med tre nummer-et singler på den britiske single-hitliste fra deres debut-album. "Barbie Girl" er stadig blandt de 20 bedst sælgende singler i Storbritannien nogensinde og er den bedst sælgende skandinaviske single nogensinde og slår kunstnere som ABBA, A-ha, Björk og HIM. De næste singler "My Oh My", "Lollipop (Candyman)" og "Goodmorning Sunshine" blev også internationale hits. Efter Aquas internationale gennembrud lagde legetøjsfirmaet Mattel sag an mod bandet på grund af sangen "Barbie Girl", da de mente sangen havde seksuelle undertoner – en retsag Aqua endte med at vinde.

    1999-2001: Aquarius og opløsning

    I 1999 deltog gruppen i velgørenhedssangen "Selv en dråbe" til fordel for ofrene for Kosovokrigen, sammen med mange andre danske kunstnere. Efter Aqua havde turneret verden rundt, udgav de i 2000 deres andet album Aquarius, der dog ikke fik samme succes som debutalbummet. Men der var hits som "Cartoon Heroes", "Around the World" og "We Belong to the Sea".

    Bandet blev opløst i 2001, men både René Dif, Lene Nystrøm og Søren Rasted fortsatte deres solokarrierer. Størst succes fik Søren med projektet Lazyboy. Søren Rasted har også succes med gruppen Hej Matematik, som består af ham selv og hans nevø Nicolaj Rasted. De udgav i 2007 singlerne "Gymnastik" og "Centerpubben" og i 2008 bl.a. "Walkmand".

    2007-nu: Comeback, Greatest hits og Megalomania

    26. oktober 2007 annoncerede gruppen ved et pressemøde at de agtede at samles igen i 2008 for at udgive et opsamlingsalbum (angiveligt med visse af de numre, som skulle have været med på den aldrig udgivne tredje CD, som var på tegnebrættet, da gruppen blev opløst)

    Om årsagen til at gruppen igen skulle samles nævnte Claus Norréen at årsagen til bruddet i 2001 var, at der var begyndt at opstå gnidninger imellem dem. De gnidninger skulle nu være væk, og de ville være klar til at starte på en frisk:

    Fra vi startede i '94 var vi enormt meget sammen, og derfor opstod der gnidninger. Heldigvis stoppede vi, før det blev rigtig slemt. Tiden læger alle sår, og nu er vi klar til en ny omgang, hvor vi bare skal have det sjovt.

    I 2009 opgiver legetøjs firmaet Mattel sin modstand mod "Barbie Girl"-sangen og anvender den i deres reklamer for dukken Fab Girl Barbie Doll i en modificeret version. Dette har fået downloadsalget af sangen til at stige i USA 2009.

    Greatest Hits-albummet udkom den 15. juni 2009.

    Aquas tredje studiealbum, Megalomania, udkom den 3. oktober 2011.

    Galleri

    • Lene Nystrøm

    • René Dif

    • Søren Rasted

    • Claus Noreen

    Diskografi

    Albummer

    • Aquarium (1997)
    • Mania Remix (1998)
    • Aquarius (2000)
    • Greatest Hits (2009)
    • Megalomania (2011)

    Singler

    • "Itsy Bitsy Spider" (1995 – som "Joyspeed")
    • "Roses are Red" (1996)
    • "My Oh My" (1997)
    • "Barbie Girl" (1997)
    • "Didn't I" (1997)
    • "Doctor Jones" (1997)
    • "Lollipop (Candyman)" (1997)
    • "Turn Back Time" (1998)
    • "Goodmorning Sunshine" (1998)
    • "Cartoon Heroes" (2000)
    • "Around the World" (2000)
    • "Bumble Bees" (2000)
    • "Freaky Friday" (2000)
    • "We Belong to the Sea" (2000)
    • "Back To The 80's" (2009)
    • "My Mamma Said" (2009)
    • "Spin Me a Christmas" (2009)
    • "How R U Doin?" (2011)
    • "Like A Robot" (2011)
    • "Playmate to Jesus" (2011)

    Eksterne henvisninger

    Kilder

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.