Shenandoah/One Fine Day/E Pari

Hayley Westenra

  • Hayley Dee Westenra (10. april 1987 i Christchurch i New Zealand) er en sopransanger og sangskriver fra New Zealand. Hun er også UNICEF-ambassadør. Hendes første internationale album, Pure, nåede førstepladsen på Storbritanniens UK Classical-listen i 2003 og har solgt mere end 2 millioner kopier over hele verden. Pure er den hurtigst solgte internationale debut til dags dato, og gjorde Westenra til en international stjerne allerede som 16-årig.

    Biografi

    Westenra har rødder i New Zealand og på Irland. Hendes familie har en historie inden for musik: Westenras mormor Shirley Ireland var sangerinde, og hendes farfar var pianist, men spillede tillige accordion.

    Hendes musikalske karriere begyndte i 6-års alderen, da hun fik rollen som "Little Star" i juleforestillingen i sin skole. Efter opførelsen kontaktede en lærer, som havde set denne, hendes forældre og fortalte dem, at deres datter var meget talentfuld. Læreren opfordrede Westenra til at lære at spille et musikinstrument for at udvikle sine evner, og hun lærte at spille violin, piano, og blokfløjte.

    Da hun var 12 år gammal indspillede Westenra demoen Walking in the Air i et professionelt studio for familie og venner. Først betalte hendes forældre for 70 eksemplarer til uddeling blandt venner og familie, umiddelbart der efter købte de 1000 eksemplarer mere til videresalg og reklamevirksomhed. Westenra og hendes søster Sophie spillede på gaden i Christchurch og kunne der sælge en del af de 1000 albums. De to tiltrak sig et stort publikum, og en journalist fra Canterbury Television fik Westenra til optræden i TV.

    Et PR-firma for koncerter blev interesserede i at arbejde med Westenra. Umiddelbart efter, at hun havde mødt repræsentanter for Universal New Zealand, blev hun tilbudt en pladekontrakt.

    Westenras internationale gennembrud kom efter, at hun havde indgået en aftale med Decca Records og udgivet Pure (2003). Deccas britiske VD var imponeret af hendes stemme da de skrev kontrakt med hende. Albummet blev det hurtigst sølgende internationale debutalbum i Storbritanniens historie inden for genren klassisk musik.

    Noter

    Eksterne henvisninger

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.