Funkier Than A Mosquito's Tweeter

Eunice Kathleen Waymon, bedre kendt som Nina Simone (21. februar 1933 – 21. april 2003) var en amerikansk sanger, sangskriver, pianist og borgerrettighedsforkæmper. Nina Simone ville egentlig have været koncertpianist og studerede blandt andet på den berømte musik- og teaterskole Juilliard i New York. Hun bliver i almindelighed klassificeret som jazzmusiker, selvom hun ikke brød sig om sådanne begrænsende kategoriseringer. Hun mente, at de ofte dækkede over racisme.

"Min musik er sort klassisk musik," sagde hun selv. Hendes egen stil blev udviklet, da hun nødtvungen tog arbejde som værtshuspianist, og for at have repertoire nok til de lange aftener blandede populærmusik med jazz, gospel og sine klassiske kundskaber. Resultatet blev et af de mest særegne udtryk inden for jazzen. Hendes stemme svingede mellem det ubevægeligt skarpe og hårde til det hjerteskærende. Hun var kontraalt og brød sig ikke altid om at synge smukt. Derimod var hun altid udtryksfuld. Hendes pianospil var virtuost og aldrig efterladende, og man hører hendes klassiske skoling slå igennem i mange af hendes tolkninger.

Hendes arbejde kom til at dække et stort udvalg af musikgenrer, så som jazz, soul, folk, r&b, gospel og tilmed pop. Simone har indspillet over 40 live- og studioalbums, hvoraf størstedelen er udgivet mellem 1958 (hvor hun debuterede med Little Girl Blue) og 1974.

Hun blev født i Tryon i delstaten North Carolina. Simone brød igennem i 1959 med en indspilning af Gershwin-sangen «I Loves You, Porgy».

Simone blev engageret i borgerrettighedsbevægelsen i 1960'erne. Hun deltog aktivt i kampen for de sortes rettigheder i USA. Nogle af hendes mest kendte indspilninger, som også beskriver undertrykkelsen af de sorte, er Four Women, Mississippi Goddam og Strange Fruit. I 1971 forlod hun USA, angiveligt på grund af racisme, bosatte sig siden forskellige steder i Europa og flyttede aldrig tilbage til USA.

Simone har også taget mange evergreens på sit repertoire, eksempelvis My Baby Just Cares For Me, som fik en renæssance og placerede hende højt på alverdens hitlister, da den i 1987 blev brugt i en parfumereklame for Chanel no. 5.

Simone er også blevet kaldt The High Priestess of Soul, efter en af hendes plader. Hun fik to hædersdoktorater, hvorfor en del af hendes fans omtalte hende som "Dr. Nina Simone". Hun var ifølge eget udsagn en diva, og ville hellere sammenlignes med Maria Callas end Billie Holiday til trods for indlysende ligheder med sidstnævnte. Eksempelvis indspillede Nina Simone flere karakteristiske Holiday-klassikere som Don’t Explain og Strange Fruit. Simones stemme mindede måske ikke udpræget om Holidays, men den meget indtrængende måde at synge på havde de tilfælles.

Nina Simone døde i Carry-le-Rouet i Frankrig.

Bibliografi og kilder

• Feldstein, Ruth. "'I Don't Trust You Anymore': Nina Simone, Culture, and Black Activism in the 1960s", Journal of American History, Vol. 91, No. 4, March 2005.
• Nina Simone: Remixed & Reimagined

Eksterne henvisninger

• Nina Simone – Official Site
• An obituary by an Irish socialist, "JUST GIVE ME MY EQUALITY" Gary Mulcahy: skrevet til Socialist View, Nr. 11, sommer 2003
• L'hommage: Nina Simone – hyldest og arkivside
• Obituary from the BBC
• Mark Anthony Neal's Nina Simone: She Cast a Spell and Made a Choice- artikel
• The Nina Simone Web
• Nina Simone at The Music Box – en samling anmeldelser

Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.