The Serpentine Offering

Dimmu Borgir

  • Dimmu Borgir er et norsk symfonisk black metal-band dannet i 1993. Navnet betyder mørkt slot/fæstning på islandsk.

    Biografi

    Dimmu Borgir startede som et melodisk sortmetal band i 1993. Bandet, dannet af Shagrath, Silenoz og Tjodalv, udgav i 1994 EPen Inn I Evighetens Mørke. Denne EP blev udsolgt på få uger, og bandet udgav ikke længe efter fuld længde albummet For All Tid, der indeholdte musikalske bidrag fra medlemmer af Dødheimsgard og Ved Buens Ende.

    Det indledende line-up bestod af Shagrath på trommer, Tjodalv på guitar og Silenoz som vokalist, men dette ændredes før udgivelsen af Stormblåst på Cacophonous Records i 1996. Stormblåst opnåede stor popularitet blandt mange melodisk sortmetal fans, og er ofte set som et højdepunkt i bandets karriere. Det er også bandets sidste album skrivet og sunget udelukkende på norsk.

    Efter Stormblåst tog Dimmu Borgirs line-up en skarp drejning. Keyboard spiller Stian Aarstad forlod bandet for at tjene det norske militær, og kunne derfor ikke deltage i indspilningen af Devil's Path i 1996. Periode var også præget af, at basist Brynjard Tristan forlod bandet og Nagash blev optaget. Stian Aarstad vendte tilbage til indspilningen af Enthrone Darkness Triumphant i 1997. På tournéen for at promovere albummet havde han svært ved at komme når bandet øvede og spillede koncert, og blev efterfølgende fyret.

    Enthrone Darkness Triumphant var en stor succes for bandet, og var deres første udgivelse på Nuclear Blast, et kendt tysk pladeselskab. Albummet blev inspillet i studiet Abyss Studio, ejet af Hypocrisys frontfigur Peter Tägtgren.

    Efter tournéen for Enthrone Darkness Triumphant rekruterede bandet medlemmerne Mustis på keyboard og Astennu på 2. guitar, og dermed lade Shagrath koncentrere sig om vokalerne.

    Dimmu Borgirs efterfølgende albums Spiritual Black Dimensions i 1999 og Puritanical Euphoric Misanthropia i 2001 blev begge mødt med kritik.

    På trods af albummet jævnligt blev spillet på MTV2 og Fuse TV, gav bandet udtryk for ikke at være kommercielt orienterede, men bare ville nå ud til et større publikum. I 2003 udnyttede bandet de financielle fordele ved at være på et større pladeselskab til at inspille albummet Death Cult Armageddon. Dele af albummet blev indspillet med Prags Filharmoniske Orkester for at fremme de klassiske elementer der altid har kendtetegnet bandet.

    I 2004 var bandet hovednavn på Ozzfest.

    I 2005 genindspillede bandet Stormblåst albummet med Hellhammer fra Mayhem som trommeslager.

    I 2009 forlod Simen "ICS Vortex" Hestnæs og Mustis bandet. Mustis forlod bandet da han ikke følte at hans sangskrivning ikke blev krediteret tilstrækkeligt, dette meddelte han på sin egen myspace side. De resterende medlemmer kom dog med helt andre begrundelser i et nyhedsbrev på Dimmu borgirs officielle myspace side. De søger nu nye medlemmer til at erstatte de to, for så at færdiggøre arbejdet på et nyt album.

    Medlemmer

    • Shagrath (Stian Thoresen) – Vokal
    • Silenoz (Sven Atle Kopperud) – Guitar
    • Galder (Thomas Rune Andersen) – Lead Guitar

    Diskografi

    Studiealbum

    • 1994: For All Tid
    • 1996: Stormblåst
    • 1997: Enthrone Darkness Triumphant
    • 1999: Spiritual Black Dimensions
    • 2001: Puritanical Euphoric Misanthropia
    • 2003: Death Cult Armageddon
    • 2005: Stormblåst MMV
    • 2007: In Sorte Diaboli
    • 2010: Abrahadabra

    Ep'er

    • 1994: Inn I Evighetens Mørke
    • 1996: Devil's Path
    • 2000: The Gods of Darkness
    • 2001: Alive in Torment
    • 2002: World Misanthropy

    Splitalbum

    • 1999: Sons of Satan Gather for Attack (med Old Man's Child)
    • 2000: True Kings of Norway (med Emperor, Immortal, Ancient, og Arcturus)

    Opsamlingsalbum

    • 1998: Godless Savage Garden

    Videoer og dvd'er

    • 1998: Live & Plugged vol.2 (vhs)
    • 2002: World Misanthropy (dvd)
    • 2003: Death Cult Armageddon (dvd)
    • 2008: The Invaluable Darkness (dvd)

    Singler

    • 2003: "Vredesbyrd"
    • 2007: "The Serpentine Offering"

    Demoer

    • 1994: Unavngivet demo
    • 1995: Stormblåst

    Eksterne links

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.