Entombed

  • Entombed er et svensk dødsmetal-band der blev stiftet i 1987 under navnet Nihilist. Sammen med Dismember og Unleashed fulgte Entombed op på den første bølge af skandinavisk metal som blev sat i gang af bands som Carnage. Derfor blev bandet hurtigt kendt som pionerer indenfor skandinavisk dødsmetal.

    Biografi

    Som Nihilist 1987 – 1989

    Entombed blev stiftet i 1987 under navnet Nihilist af trommeslageren Nicke Andersson. Han rekrutterede efterfølgende sine skolekammerater Alex Hellid på guitar, Daniel Strachal som vokalist og Leif Cunzer som bassist. Daniel forlod dog hurtigt bandet og til deres første demo Premature Autopsy i 1988 optrådte Lars Göran Petrov som gæstevokalist. Efter udgivelsen blev Matthias Boström sanger i bandet. Der gik dog ikke længe inden han forlod dem. Lars vendte tilbage og afløste ham som fuldtidsvokalist. Efterfølgende udgav de deres anden demo Only Shreds Remain. Bassisten Leif var derefter tvunget til at forlade bandet da han skulle til Canada og studere. Han blev boende i landet til sin død i juni 2006. Bandet rekrutterede derefter Uffe Cederlund som guitarist og Johnny Hedlund som bassist til deres tredje demo Drowned der blev udgivet i 1989.

    Som Entombed

    I 1989 brød Nihilist op, og medlemmerne stiftede kort tid efter et nyt band ved navn Entombed, dog uden bassisten Johnny, der blev afløst af David Blomqvist. Bandet udgav deres første demo i 1989 ved navn But Life Goes On. Nicke og Uffe sendte demoen til Nihilists gamle pladeselskab Necrosis der var blevet overtaget af Earache Records. Kort tid efter færdiggørelsen af albummet fik de en ny bassist ved navn Lars Rosenberg. Han nåede endda at komme med på billedet til Left Hand Path-ep'en samt i musikvideoen til sporet "Left Hand Path" selvom han ikke var med til at indspille det.

    Clandestine og Wolverine Blues

    I 1991 forlod Lars Göran bandet efter et skænderi med Nicke. Orvar Säfström fra Nirvana 2002 afløste ham derfor som midlertidig vokalist til deres ep Crawl. Til det andet album Clandestine hyrede Entombed Johnny Dordevic som fast forsanger. Albummet blev udgivet i 1991 og gav bandet en smule succes.

    I 1994 inviterede Napalm Death Entombed til at turnére sammen med dem rundt i Europa. Det endte dog med at Entombed konstant stjal showet fra hovednavnet på turnéen. Entombed optrådte derfor kun i Toronto Ontario hvor Uffe måtte optræde som vokalist.

    DCLXVI: To Ride Shoot Straight and Speak the Truth

    I maj 1995 skete der noget uventet da deres bassist Rosenberg pludselig tog på turné med bandet Therion uden at give de andre besked. Samtidig var Nicke med i et andet band ved navn The Hellacopters. Efter udgivelsen af deres debutalbum valgte Nicke at forlade Entombed da The Hellacopters var ved at få succes. Hans afløser blev Peter "Flinta" Stjärnvind.

    Same Difference og Uprising

    Entombed tog i 1998 på turné i Europa, Japan, Australien og USA. Efter turnéen gik bandet atter i studiet og indspillede deres album Same Difference, som var det første uden den originale trommeslager Nicke der havde haft ansvaret for en stor del af sangskrivningen. Entombed optrådte efterfølgende på Englands Ozzfest for at tage en pause fra studiet. Samtidig udgav deres gamle pladeselskab Earache et livealbum med bandet ved navn Monkey Puss som allerede var blevet indspillet i 1992. Efter Ozzfest indspillede Entombed coversange fra Black Juju ep'en og fra november til december tog de på turné i Skandinavien med Meshuggah.

    I 2000 udgav bandet deres album Uprising som modtog meget positiv respons. Ikke kun var det gamle logo blevet fornyet men albumcoveret var det samme som blev brugt på But Life Goes On demoen. Entombed havde samtidig også genindspillet nummeret fra deres debutalbum "Left Hand Path" der nu gik under navnet "Say It In Slugs". Til indspilningerne af Uprising havde bandet inviteret Dismembers trommeslager Fred Estby til at spille trommer på numrene "Year In Year Out" og "Returning to Madness". På den amerikanske albumsversion blev der tilføjet tre bonusnumre til.

    Medlemmer

    Nuværende

    • Lars Göran Petrov – Vokal
    • Nico Elgstrand – Bas
    • Alex Hellid – Guitar
    • Olle Dahlstedt – Trommer

    Tidligere medlemmer

    • Jörgen Sandström – Bas
    • Zoran – Bas
    • Lars Rosenberg – Bas
    • Nicke Andersson – Trommer, vokal, bas
    • Peter Stjärnvind – Trommer
    • Johnny Dordevic – Vokal
    • David Blomqvist – Guitar
    • Uffe Cederlund – Guitar, Bas

    Gæstemedlemmer

    • Fred Estby – Vokal
    • Matti Kärki – Vokal
    • Orvar Säfström – Vokal
    • Peder Carlsson – Harmonika
    • Anders Lindström – Lead guitar
    • Daniel Rey – Vokal
    • Östen Warnebring – Vokal

    Diskografi

    Demoer

    • Premature Autopsy (1988)
    • Only Shreds Remain (1989)
    • Drowned (1989)
    • But Life Goes On (1989)

    Ep'er

    • Crawl (EP, 1990)
    • Stranger Aeons (EP, 1991)
    • Hollowman (EP, 1993)
    • Wreckage (EP, 1997)
    • Black Juju (EP, 1999)
    • When in Sodom (EP, 2006)

    Studiealbums

    • Left Hand Path (1990)
    • Clandestine (1991)
    • Wolverine Blues (1993)
    • DCLXVI: To Ride Shoot Straight and Speak the Truth (1997)
    • Entombed (Compilation, 1997)
    • Monkey Puss (Live in London) (1998, indspillet 1992)
    • Same Difference (1998)
    • Uprising (2000)
    • Morning Star (2002)
    • Sons of Satan Praise the Lord (2002)
    • Inferno (2003)
    • Unreal Estate (Live, 2004)
    • Serpent Saints - The Ten Amendments (2007)

    Singler

    • Out of Hand (1993)
    • Full of Hell (1993)
    • Contempt (1993)
    • Night of the Vampire (1995)
    • Like this with the devil (1997)

    Andre

    • Nihilist : Demoer fra 1987-1989 (2005) Samling af alle Nihilist indspilninger samt Entombed' første demo But Life Goes On.

    Henvisninger

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.