War?

System Of A Down

  • System of a Down (ofte omtalt som S.O.A.D. eller System) er et alternativt metal-band fra Los Angeles, der blev dannet i 1995. Bandets fire medlemmer har alle rødder strækkende tilbage til det gamle Armenien, og derved forfædre som oplevede deporteringen og drabene, som den tyrkiske regering udførte på befolkningen i årene 1915-1917, kendt som Det armenske folkedrab. Medlemmerne har flere gange offentligt både via demonstrationer og gennem sange udtrykt deres ønske om, at den tyrkiske regering vedkender sig de overgreb som den udførte på befolkningen.

    System of a Down blev dannet i 1995 af Serj Tankian og Daron Malakian. Kort tid efter rekrutterede de bassisten Shavo Odadjian og trommeslageren Andy Khachaturian, som efter tre demoudgivelser forlod dem, og blev afløst af John Dolmayan. I 1998 udgav gruppen deres debutalbum, som blev modtaget med meget blandet tilfredsstillelse af pressen. I 2001 var gruppen klar med det andet album Toxicity, der blev betragtet som det første store gennembrud for bandet. I anden halvdel af 2001 kom uudgivne numre fra optagelserne til Toxicity i omløb på internettet, hvilket medførte gruppen tog i studiet for at genindspille disse sange. Dette førte til det tredje album Steal This Album!. I 2005 var System of a Down klar med et dobbeltalbum, hvoraf den første del fik navnet Mezmerize, og blev udgivet i maj måned. Seks måneder senere udsendte de anden halvdel Hypnotize. Begge blev modtaget utroligt vel af offentligheden, og begge endte som nummer 1 på Billboard 200. I 2006 annoncerede medlemmerne, at de satte System of a Down på pause for at fokusere på egne soloprojekter. Dette strakte sig over 5 år før de i november 2011 bekendtgjorde, de ville vende tilbage for at turnere, og tilføjede hertil, at der endnu ikke var nogen planer om et nyt album.

    Historie

    Som Soil (1993-1994)

    Til trods for begge at have gået på samme skole i deres ungdom, stiftede de to kommende System of a Down-medlemmer Serj Tankian og Daron Malakian først bekendtskab med hinanden i indspilningsstudiet Nightgale Studious, hvor de spillede i hver deres band. I 1993 dannede de gruppen Soil, bestående af Tankian som vokalist og keyboardspiller, Daron Malakian som guitarist, Dave Hagopyan på bas og Domingo Laranio bag trommerne. Shavo Odadjian (en anden tidligere elev fra samme skole) blev ansat som manager. Musikalsk blandede Soil metal og art rock med armenske folkeelementer. De to sidstnævnte forlod gruppen hvorved Odadjian blev rekrutteret som rytmeguitarist.

    Trioen rejste rundt i Hollywood og indkvarterede sig i forskellige øvelokaler, bl.a. et varehus i nord Hollywood som den 28-årige Tankian havde lejet til sit computerfirma. Odadjian ændrede position fra rytmeguitarist til bassist, og gruppen manglede nu kun en trommeslager. Herved aflagde de prøver for en lang række trommeslagere hvorved valget faldt på deres fælles ven Andy Khachaturian.

    Begyndelsen (1995-1997)

    Med en ny fast trommeslager begyndte gruppen at bevæge sig i en mere ambitiøs retning.

    Tidligt i 1995 tog System of a Down i studiet for at indspille deres første demo bestående af to sange. Demoen blev hurtigt fulgt op af en række andre løse numre, som senere blev genindspillet på gruppens tredje album. Et af disse klubshows blev i 1995 overværet af David "Beno" Benveniste, der blev så imponeret af gruppens musik at han påtog sig opgaven som deres manger, og indlemmede dem under sit nyetablerede firma Velvet Hammer Music and Management Group, hvis opgave blev at sprede kendskabet om System of a Down.

    Med deres fortsat voksende omdømme og en manager til en større offentlig promovering, indspillede gruppen i 1995 deres første officielle demo kendt som Demo 1. Demoen blev solgt til gruppens kluboptrædener gennem hele 1996.

    Efter udgivelsen af den tredje demo opstod der splid mellem Khachaturian og de tre andre medlemmer. "Stemmen er noget, jeg altid har ville bruge som et instrument, og jeg havde ikke muligheden for at eksperimentere med dette indtil jeg forlod SOAD", forklarede han.

    I juli 1997 blev System of a Downs show i klubben The Viper Room overværet af den anerkendte producer Rick Rubin, som efter optræden bad dem holde kontakten med ham. Bandet viste deres egen interesse ved i slutningen af 1997 at indspille et fjerde demo bånd, som oprindeligt kun var beregnet til at sende til forskellig pladeselskaber, men som senere blev lækket til internettet. Rubin valgte derved sent i 1997 at indlemme gruppen under sit eget pladeselskab American Recordings. Kort tid efter tog gruppen til Sound City Studio i Los Angeles med Rick Rubin som producer for at indspille sporene til et debutalbum.

    Debutalbum (1998-2000)

    Den 30. juni 1998 udgav System of a Down deres debutalbum System of a Down. Pressens reaktioner på albummet var meget blandede: Bl.a. viste de to magasiner Metal Hammer og Kerrang! stor begejstring for deres rå lyd blandet med armenske musikelementer, hvorimod både Q og Mojo betragtede pladen med skeptiske øjne. Den europæiske del af Slayers Diabolus on Tour (også System of a Downs første gang i Europa) fandt sted i efteråret i følgeskab med Sepultura.

    Ved årsskiftet tog System of a Down på turné med Fear Factory, og den 24. maj 1999 udgav gruppen deres første single "Sugar". Bandet nåede at indspille en musikvideo hertil inden de rejste på deres første Storbritannien-turné, hvor de selv stod som overskrifter. I februar udsendte de deres anden single "Spiders", der endte som soundtrack til Scream 3. Mod slutningen af året var bandet tilbage i Los Angeles med en optræden på et af deres gamle klubsteder, The Troubadour. Opholdet hjembyen blev dog kort, før de i januar 2000 tog på den såkaldte Sno Core-turné med bl.a. Incubus og Mr. Bungle. Bandets omdømme voksede stødt som følge af de intensive turnéer, og i juli stod de på scenen foran et publikum på 50.000, og spillede med Metallica, Korn og Kid Rock ved Los Angeles Memorial Coliseum.

    Årtusindskiftet så også System of a Down med en række nye sange udgivet på forskellige opsamlingsalbum. Blandt andet indspillede de en coverversion af popgruppens Berlins "The Metro", og kort tid efter Black Sabbaths "Snowblind" til hyldestalbummet Nativity in Black II. Bandet indgik også samarbejde med andre kunstnere, hvis musikstil lå langt væk fra det velkendte metal-miljø, bl.a. indspillede de sammen med Puff Daddy sangen "Will They Die 4 You?" til Chef Aid: The South Park Album. I et senere interview udtalte Malakian om indspilningen: "Jeg brød mig faktisk ikke om det vi lavede med Puff Daddy. Det var bare en satirisk CD, og ikke en af de stærkere System sange. Faktisk er det ikke nogen System sang.", yderligere udviklede et utroligt godt venskab sig mellem Odadjian og flere af medlemmerne fra Wu-Tang Clan, som senere førte til sideprojektet Achozen.

    Toxicity og Steal this Album (2001-2003)

    Efter næsten to års turné kunne System of a Down, ved slutningen af 2000, vende hjem til Los Angeles. Under den lange turné havde Malakian skrevet en række sange, som gruppen gik i gang med at bearbejde efter en kortere pause. Heraf udvalgte de 14 til den nye udgivelse, og inviterede Tankians armenske ven Arto Tunçboyaciyan i studiet, som indspillede det 15. insturmentale spor "Arto". Indspilningerne fortsatte hele sommeren 2001, og i april indkvarterede bandet sig i Enterprise Studios i Burbank for at lave den endelige miks. Albummet fik navnet Toxicity, og blev udgivet den 4. september 2001.

    Udgivelsen blev en succes med et salg på over 220.000 eksemplarer efter den første uge,

    I anden halvdel af 2001 kom uudgivne numre fra optagelserne til Toxicity i omløb på internettet. Bandet udsendte en pressemeddelelse, hvori de skrev, at deres fans hørte ufærdigt materiale, og de gik derfor i studiet for at genindspille disse numre. Udgivelsen blev ikke fulgt op af nogen turné til promovering af albummet. Boom! blev den eneste single hvortil der blev lavet en film instrueret af Michael Moore som en protest mod Irakkrigen.

    Mezmerize og Hypnotize (2004-2005)

    Imens Tankian var involveret i sit Axis of Justice-projekt, Dolmayan i gang med sin tegneseriesamling og Odadjian med sin karriere som filminstruktør, gik Malakian i gang med at skirve et hav af nye sange til et kommende album.

    Anden del af albummet Hypnotize blev udgivet den 22. november 2005 og ligesom Mezmerize debuterede den på Billboard som nummer 1. Dette skrev System of a Down ind i historien sammen med The Beatles, Guns N' Roses, og rapperne 2Pac og DMX som en af de eneste bands der havde udgivet to studiealbums til at debutere som nummer et samme år. Mod slutningen af 2005 tog System of a Down til Portugal for at optræde til MTV Music Awards.

    Pause og genforening (2006-)

    I marts 2006 udgav System of a Down den anden single "Lonely Day" der blev nomineret til en grammy i kategorien Best Hard Rock Performance men som dog tabte til Wolfmothers "Woman". Allerede ved indgangen af året var rygterne om en fremtidig pause begyndt at sive ud blandt fansene og i maj 2006 bekræftede gruppen disse rygter. Om dette udtalte Malakian:

    System of a Downs endelige optræden fandt sted den 13. august 2006 i West Palm Beach, Florida. "I nat vil blive det sidste show vi spiller sammen i lang tid" fortalte Malakian publikummet. "Vi vil vende tilbage. Vi ved bare ikke hvornår."

    Efterfølgende gik medlemmerne i gang med hver deres projekter: Malakian dannede bandet Scars on Broadway hvor trommeslager Dolmayan tilsluttede sig, Tankian gik i gang med sit eget soloprojekt mens Odadjian etablerede sin egen gruppe Achozen i samarbejde med Wu-Tang Clan medlemmet RZA og Killarmys Kinetic 9.

    I november 2011 bekendtgjorde System of a Down at de ville genforene til en række optrædener i Europa som bl.a. inkluderede Download Festival i Storbritannien. I anledning af deres bekendtgørelse skrev de:

    I løbet af sommeren blev deres turné yderligere forlænget da de bekendtgjorde de også ville deltage til Rock in Rio festivalen den 2. oktober 2011.

    Musikstil

    System of a Downs eksperimenterende musikkomponering og stilistiske variationer

    System of a Down bruger en lang række af instrumenter som bl.a. inkluderer elektriske mandoliner, baritone guitarer, akustiske guitarer, oude, sitarer og 12-strenget guitarer.

    Vokalerne leveret af Serj Tankian bevæger sig indenfor et stort spekter, strækkende sig fra harmonisk skønsang, til growl, til pipende tegnefilmslignende stemmer. På de senere udgivelser har Malakian også sunget hovedvokal, hvilket bl.a. kan høres i sangene "Lost in Hollywood" og "Lonely Day".

    Medlemmer

    Nuværende

    • Serj Tankian – Vokal, keyboard
    • John Dolmayan – Trommer
    • Daron Malakian – Guitar, vokal
    • Shavo Odadjian – Bas

    Tidligere

    • Andy Khachaturian (1995-1997) – Trommer

    Diskografi

    Studiealbum

    • 1998: System of a Down
    • 2001: Toxicity
    • 2002: Steal This Album!
    • 2005: Mezmerize
    • 2005: Hypnotize

    Referencer

    Hjemmesider

    Litteratur

    • Myers, Ben (2006), System of a Down: Right Here in Hollywood, Independent Music Press, ISBN 0-9549704-6-2 
    • Christe, Ian (2004), Sound of the Beast: the Complete Headbanging History of Heavy Metal, Harper Collins 
    • Berelian, Essi (2005), The Rough Guide to Heavy Metal, Rough Guides, ISBN 1843534150 

    Fodnoter

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.