Darkest Hour

  • Darkest Hour er et amerikansk metalcore/melodisk dødsmetal-band, som blev dannet i 1995 i Washington D.C. Deres album fra 2007, Deliver Us blev placeret som nummer 110 på Billboard albumhitliste, med et salg på 6,600.

    Historie

    Darkest Hour blev dannet i 1995 og bestod oprindeligt af vokalist John Henry, guitarist Michael Schleibaum, bassist Raul Mayorga og trommeslager Matt Maben.

    Bandet udgav sin første ep, The Misanthrope, i 1996 gennem et lokalt pladeselskab kaldet Death Truck Records. I 1999 udgav Darkest Hour endnu en ep, The Prophecy Fulfilled, denne gang gennem Art Monk Construction. Efter andenguitarist Fred Ziomek, bassist Billups Allen og trommeslager Ryan Parrish kom med i bandet, udgav de deres første fulde lp The Mark of the Judas i 2000 gennem det nu lukkede M.I.A. Records. På grund af deres skift fra hardcore til melodisk metalcore ignorerer bandet oftest deres første to udgivelser, og henviser til The Mark of the Judas som deres første album.

    The Mark of the Judas blev ikke distribueret særlig bredt, da M.I.A. Records gik bankerot kort efter albummets udgivelse.

    På trods af at Darkest Hour nu stod uden pladeselskab, havde de dog gjort sig bemærket nok til at få en kontrakt i hus med Victory Records. Debuten på dette nye pladeselskab, So Sedated, So Secure, blev udgivet 7. august 2001. Efter udgivelsen af albummet blev Billups afløst af Paul Burnette, og Ziomek forlod bandet. Albummet blev senere genudgivet af Victory 7. marts 2006, med flere bonusegenskaber.

    Bandet fortsatte med at turnere med Schleibaums gamle ven Mike Garrity som midlertidig reserve på lead guitar. Til sidst fandt bandet dog Parrishs ven, Kris Norris, som ny lead guitarist, og de kunne derefter begynde arbejdet på deres næste plade.

    I Garritys tid som guitarist oplevede bandet at blive arresteret i Roland, Oklahoma for angiveligt at besidde marijuana, samt for "ulovligt umporteret" øl. De modtog en bøde på 6000$; Schleibaum kunne betale for sig selv, Burnette og Garrity. Parrish og Henry måtte blive i fængsel i et par timer, mens resten af bandet fandt penge til at kunne betale deres kaution.

    Deres andet album, Hidden Hands of a Sadist Nation, blev udgivet 20. maj 2003. Albummet, som var produceret af den kendte svenske pladeproducer Fredrik Nordström, viste et skift fra bandet hidtidige melodisk metalcore-stil, og til en mere melodisk dødsmetal-præget stil. Som et resultat deraf fik albummet stor opmærksomhed fra mainstreamdelen af metalmiljøet, til det punkt hvor de fik en invitation om at optræde på Ozzfest 2004. Albummet blev også kendt for dets politiske tekster, hvor flere sange kritiserede amerikansk militarisme post-11. september. Det blev genudgivet af Victory 13. juli 2004 med en bonussang og en ekstra dvd med bonusmateriale.

    Darkest Hour udgav deres fjerde studie-lp, Undoing Ruin, 28. juni 2005. Albummet blev produceret af Devin Townsend (Strapping Young Lad) i Greenhouse Studios i Vancouver, og var bandets første til at nå Billboard 200, hvor det kom ind på en 138. plads og solgte 8.484 i første uge alene.

    I starten af 2007 var bandet i Vancouver for at arbejde på deres næste plade med Townsend. 7. marts 2007 udsendte Victory Records en pressemeddelelse hvori de bekræftede at titlen på albummet var Deliver Us; det blev udgivet 10. juli.

    Bandet har senest optrådt på Sounds of the Underground's turné i 2007 sammen med GWAR, Shadows Fall, Chimaira, Every Time I Die, Job for a Cowboy, Goatwhore, The Devil Wears Prada, The Number Twelve Looks Like You, This Is Hell, Amon Amarth, The Acacia Strain og Necro.

    Darkest Hour færdiggjorde deres seneste turné med Unearth i New Haven, Connecticut 28. oktober 2007. De spillede også sammen med Suicide Silence og August Burns Red.

    Medlemmer

    Nuværende medlemmer

    • John Henry — Vokal (1995– ), Guitar (Kun til liveoptræden i Veritas, Aequitas)
    • Kris Norris — Lead guitar (2001– )
    • Mike Schleibaum — Rytmeguitar (1995– )
    • Paul Burnette — Bas (2001– )
    • Ryan Parrish — Trommer (1999– )

    Diskografi

    Ep'er

    • The Misanthrope (1996), Death Truck Records
    • The Prophecy Fulfilled (1999), Art Monk Construction Records

    Andre

    • Party Scars and Prison Bars: A Thrashography (DVD, 2005)

    Eksterne henvisninger

    Fodnoter

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.