The Making of Deliverance and Damnation Pt. 6

Opeth

  • Opeth er et svensk progressivt dødsmetalband, dannet i 1990 af sangeren David Isberg. Bandet har gennem årene haft en række forskellige medlemmer, men sanger, guitarist og sangskriver Mikael Åkerfeldt har været bandets drivkraft, siden han kom med i bandet kort efter dets dannelse.

    Selvom bandet oprindeligt opstod i det skandinaviske dødsmetalmiljø og havde som mål at være "det ondeste band i verden", er det hovedsageligt blevet kendt for sin særprægede blanding af akustiske guitarer og forskellige progressive elementer. Således blander bandet progressiv musik, folkemusik og blues i de typisk lange numre, som ofte omfatter flere dynamiske skift i musikken; herunder en kendetegnende blanding af growl og ren sang.

    Navnet Opeth stammer fra romanen Sunbird af Wilbur Smith og var oprindeligt stavet "Opet". I romanen er Opet navnet på en ældgammel ægyptisk by.

    Opeth har udgivet ni studiealbum, to livealbum, to boksudgivelser og to dvd'er. Detbutalbummet Orchid blev udgivet i 1995, men bandet fik først kommerciel succes med udgivelsen af Damnation i 2003.

    Biografi

    Bandets dannelse og medlemsrokade (1990 – 1992)

    Opeth blev oprindeligt dannet som et dødsmetalband i 1990 i Stockholm af vokalisten David Isberg.

    Isberg og Åkerfeldt beholdt navnet Opeth og inviterede Nordin og Döring fra det hedengangne Eruption med i bandet som hhv. trommeslager og bassist. Samtidig fandt de Andreas Dimeo som andenguitarist.

    Opeth øvede noget tid med denne medlemsopstilling, og med Isberg som primus motor fik bandet afholdt deres første koncert i februar 1991. Koncerten gik dog meget dårligt, da bandmedlemmerne var alt for nervøse. Samme år udgav Opeth også en demo, der dog ikke fik nogen pladeselskaber til at vise interesse.

    Omkring samme tid som bandets anden koncert fandt sted, begyndte sangskriveren Åkerfeldt for første gang at eksperimentere med dele af det, som senere skulle komme til at kendetegne Opeths musikstil; nemlig de harmoniske passager, brugen af akustiske guitarer og andre elementer, som ikke normalt optræder i heavy metal.

    Gennem sin kæreste lærte Åkerfeldt i 1991 Peter Lindgren at kende. Lindgren spillede selv guitar, dog mest for sjov. Han blev interesseret i Opeth og takkede ja til Åkerfeldts invitation til at komme med i bandet som bassist.

    Første albumudgivelser (1992 – 1996)

    Med Åkerfeldt i spidsen som forsanger og sangskriver sammen med Lindgren begyndte bandets musikalske stil i højere grad end tidligere at ændre sig henimod bandets karakteristiske lyd; der blev fokuseret mindre på hurtige trommer og den aggression, der typisk kendetegner dødsmetal, og de indarbejdede akustiske guitarer og guitarharmonier. Senere i 1992 hyrede bandet Stefan Guteklint som bassist, og bandet indspillede et nyt demoalbum, som de kaldte Apostle in Triumph. Albummet blev dog aldrig udgivet, men kun sendt rundt til diverse pladeselskaber. Dette album fik Candlelight Records til at tage kontakt til bandet, og de forhandlede sig frem til en pladekontrakt. Efterfølgende blev Guteklint dog fyret som bassist. I stedet fik gruppen igen fat på Johan DeFarfalla, som oprindeligt vendte tilbage som midlertidig musiker, men endte som fuldgyldigt medlem af Opeth.

    Med denne medlemsopstilling kunne bandet nu gå i studiet med produceren Dan Swanö i april 1994 og indspille deres debutalbum, som fik titlen Orchid. Albummet blev på grund af distributionsproblemer først udgivet 15. maj 1995 og kun i Europa.

    Efter en række koncerter i Skandinavien og Storbritannien, hvor de blandt andet spillede med Impaled Nazarene og Ved Buens Ende, Morningrise varede 66 minutter og indeholdt blot fem sange; blandt disse Opeths længste sang, "Black Rose Immortal", som varer godt 20 minutter. Som reklame for albummet turnerede Opeth i England og Skandinavien; på denne turné var de støtteband for Cradle of Filth, og det lykkedes dem at tiltrække pladeselskabet Century Medias interesse, hvorefter selskabet kom til at stå for udgivelsen af bandets to første internationale album.

    Nordin forlader bandet og My Arms, Your Hearse udgives (1996 – 1997)

    Da Europaturnéen var færdiggjort, blev DeFarfalla af personlige årsager smidt ud af bandet.

    Efter noget tid besluttede Åkerfeldt og Lindgren sig dog for at fortsætte med bandet, og de begyndte aktivt at efterlyse en ny trommeslager samt en ny bassist. Bandet blev snart efter kontaktet af Martin Lopez, som de hyrede som trommeslager. Lopez gjorde sin debut i bandet på en coverversion af Iron Maidens "Remember Tomorrow", som er at finde på albummet A Call to Irons: A Tribute to Iron Maiden.

    Lopez' ven I stedet skrev de kontrakt med det britiske pladeselskab Peaceville Records, hvis udgivelser distribueredes af Music for Nations.

    Gennembrud og succes (1999 – 2001)

    I april-maj 1999 gik Opeth i gang med at indspille deres næste album, Still Life. Bandet reserverede igen tid i Studio Fredman for at arbejde på albummet, men indspilningen blev forsinket, da studiet blev flyttet. På grund af tidsbegrænsninger kunne bandet kun øve to gange inden indspilningen. Med yderligere forsinkelser i forbindelse med designet af albummets omslag, blev udgivelsen skubbet yderligere, og albummet udkom 18. oktober 1999.

    Ved årtusindeskiftet skiftede bandet pladeselskab endnu engang og optrådte til et par koncerter. Åkerfeldt fik en aftale i hus med produceren og musikeren Steven Wilson, fra Porcupine Tree, som gik med til at komme til Sverige for at producere bandets næste album.

    Resultatet blev udgivet 21. februar 2001 og hed Blackwater Park. Albummet blev en massiv succes både kommercielt og anmeldermæssigt.

    Deliverance og Damnation (2002 – 2004)

    Da bandet efter sin turné kunne koncentrere sig om fremtidige album, var Åkerfeldt i det dilemma, at han gerne ville skrive noget mere "heavy" musik, men omvendt allerede havde noget mere stille materiale, som han ikke ville lade gå til spilde.

    Opeth fortsatte dog ufortrødent, og i september 2002 var indspilningerne, igen produceret af Steven Wilson, færdige. Åkerfeldt har kaldt optagelsen "den hårdeste prøve i vores historie" med presset om at færdiggøre begge album på samme tid. Ifølge Åkerfeldt selv var specielt Deliverance så elendigt indspillet, at det kun var takket være Andy Sneap, som miksede albummet, at det blev til noget, der var værd at lytte til.

    Da det "stille" album Damnation udkom den 14. april 2003 blev albummet godt modtaget. Anmeldere og andre var forbløffede over udgivelsen af det første Opethalbum, der ikke engang kunne kaldes metal. Det var i stedet musikalsk i nærheden af progressiv rock fra 1970'erne.

    Som reklame for udgivelserne tog bandet på sin hidtil største turné og spillede næsten 200 koncerter i Nordamerika, Europa og Australien i 2003 og 2004. Opeth spillede tre specielle koncerter i Europa med to sanglister; en primært heavy og en hvor der brugtes akustiske guitarer. På turnéen spillede Per Wiberg keyboard og blev siden hen også fast medlem i bandet. Opeth optog sin første dvd, Lamentations, på Shepherd's Bush Empire i London. Dvd'en indeholder en koncert på to timer, som indeholder hele Damnation såvel som flere sange fra Deliverance og Blackwater Park og en dokumentar om optagelsen af Deliverance og Damnation. Bandet havde kort tid efter den sidste Europaturné sin første skandinaviske turné, som gik igennem Danmark, Sverige, Norge og Finland.

    Efter en koncert i Oslo hvilede Mendez og Lopez i Opeths turnébus, da der pludselig var skyderi omkring dem. Det viste sig at en posttransport var blevet røvet, og røverne gemte sig bag bussen under ildkampen med politiet. Denne episode bragte Opeth i aviserne under overskriften "Rockstjerner i ildkamp".

    Opeth skulle som det første band i sin genre spille en koncert i Jordan. Koncerten ville blive uden mandskab på grund af frygten for terroristangreb i Mellemøsten.

    Ghost Reveries (2004 – 2005)

    Da Opeth endelig vendte hjem efter en lang periode med verdensturnéer, begyndte Åkerfeldt at skrive nyt materiale; denne gang også til keyboard, da Wiberg var blevet fast medlem af Opeth. Musikken var færdigskrevet sidst i 2004, og for første gang siden indspilningen af My Arms, Your Hearse havde bandet god tid til både at færdiggøre sangene og til at gennemspille dem.

    Oprindeligt havde Åkerfeldt besluttet sig for, at albummet skulle være et konceptalbum om det okkulte, men endte dog med at droppe denne ide. Visse numre på albummet vidner dog stadig om ideen.

    Indspilningen af albummet blev færdiggjort i juni måned, men bandet stod nu over for et nyt problem, idet det pladeselskab, de hidtil havde haft kontrakt med, Music For Nations, var blevet lukket ned i 2004, og Opeth derfor nu reelt set stod uden nogen kontrakt. Åkerfeldt, Lindgren og bandets manager begyndte nu aktivt at lede efter nye pladeselskaber. Mange var interesserede,

    Før albummets udgivelse tog Opeth på en USA-turné sammen med flere andre bands, for at skabe opmærksomhed om albummet.

    Ghost Reveries blev endelig udgivet i slutningen af august 2005 og blev godt modtaget. Albummet blev blandt andet nummer 64 på Billboard 200 og er blevet nummer 54 på Guitar Worlds liste over de 100 største guitaralbum nogensinde.

    Udskiftninger i bandet (2006 – 2007)

    I et interview fra januar 2006 udtalte Peter Lindgren, at Martin Lopez' fremtid med bandet var usikker. Lopez forlod officielt Opeth 12. maj samme år på grund af længerevarende sygdom og angstanfald. Martin Axenrot blev efterfølgende valgt som Lopez' permanente afløser. Han havde tidligere spillet med Opeth på fem turnéer.

    I juni gæstede Opeth Roskilde Festival, hvor de spillede på Arenascenen. I de efterfølgende måneder optrådte bandet bl.a. på Wacken Open Air, og i september-oktober samme år optrådte de på den amerikanske Gigantour 2006 sammen med Megadeth, Lamb of God og Arch Enemy. Den 9. november samme år optrådte bandet i The Roundhouse, London. Denne koncert blev optaget og blev i 2007 udgivet på livealbummet The Roundhouse Tapes.

    17. maj 2007 blev det på den officielle hjemmeside offentliggjort, at Peter Lindgren forlod Opeth. Han skrev blandt andet:

    Efter Lindgren forlod bandet, afløste Fredrik Åkesson fra det melodiske dødsmetal-band Arch Enemy ham som ny guitarist. Åkerfeldt forklarede følgende om udskiftningen:

    Watershed (2008 – nu)

    Efter næsten 200 optrædener i forbindelse med udgivelsen af Ghost Reveries vendte Opeth i november 2007 tilbage til Fascination Street Studios med Åkerfeldt som producer. I januar 2008 havde Opeth optaget 13 sange – herunder 3 coversange.

    Opeth er på nuværende tidspunkt i gang med endnu en verdensturné. På denne har enkelte koncerter været aflyst, da Åkerfeldt fik skoldkopper, og bandet spillede således ikke på de ellers planlagte Hovefestivalen og Metaltown, men blev i stedet erstattet af Satyricon.

    Musikalsk stil og indflydelser

    Med sin position som Opeths hovedsangskriver dominerer sanger og guitarist Mikael Åkerfeldt bandets lyd. Selvom han ikke var med til at grundlægge bandet, er han det eneste medlem, der har optrådt på hver eneste udgivelse. Åkerfeldt lod sig som ung inspirere af heavy metal-bands som Slayer, Death, Black Sabbath, Celtic Frost, King Diamond og Morbid Angel. Åkerfeldt har selv kommenteret på mangfoldigheden i Opeths musik:

    Opeths tidligere værker gjorde ofte brug af harmonisk samspil med to guitarer, men det er blevet udfaset på senere udgivelser. "Jeg blev træt af det, det med guitarharmoni", udtalte Åkerfeldt. "Det løb løbsk i midten af 90'erne. Alle bands gjorde det."

    Sangteknisk skifter Åkerfeldt mellem dødsmetalgrowl i musikkens mere metalinspirerede afsnit og ren vokal i passager med akustisk guitar (med enkelte undtagelser, hvor den rene sang akkompagneres af hårdere metal). Hvorimens growl var det dominerende på bandets første udgivelser, har bandet siden hen i højere grad indarbejdet ren vokal, og udgivelsen Damnation fra 2003 indeholder kun ren sang.

    Bandets sangtekster omhandler ofte et dystert syn på livet med temaer som forhold, der mislykkedes, naturen, død og depression. Enkelte af bandets udgivelser gør brug af et konsistent tema eller koncept i hele deres længde; herunder My Arms, Your Hearse, hvor sangene tilsammen udgør ét stykke om en person, som dør og som spøgelse med sit sind i kaos følger sin tidligere elskede. I samme stil er den følgende udgivelse Still Life, der er én lang fortælling om en person, der blev bandlyst fra sit samfund for at være et "ugudeligt misforster", og som efter 15 år vender tilbage efter sin elskede Melinda, som han havde måttet forlade.

    Tidslinje for bandmedlemmer

    Bandet har i sin tyve år lange historie haft en række forskellige musikere, og alene i tiden op til udgivelsen af debutalbummet Orchid havde bandet haft fire forskellige bassister og fire forskellige guitarister. Herefter har gruppens opstilling været mere stabil med kun få udskiftninger; senest ved udskiftningen af keyboardisten Per Wiberg med Joakim Svalberg. Det eneste medlem, der har været med siden bandets første dage i 1990 og optrådt på hver af bandets udgivelser er vokalist og guitarist Mikael Åkerfeldt, som ligeledes fungerer som bandets frontperson og skriver størstedelen af bandets musik. Det følgende er en tidslinje over bandets medlemmer fra dets dannelse til 2012, som viser de udskiftninger, der har fundet sted; de lodrette streger angiver tidspunkterne for bandets pladeudgivelser. Detaljerne om de enkelte udskiftninger er beskrevet i biografiafsnittet ovenfor.

    Fodnoter

    Eksterne henvisninger

    GA-ikon.

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.