Dropkick Murphys

  • Dropkick Murphys er et keltisk punk-band formet i de Irsk-katolske arbejderklasseområder i det sydlige Boston, Massachusetts. Musikken er en blanding af punk rock, oi!, irsk folkemusik, rock og hardcore punk. Blandt inspiratorerne regner man bands som Stiff Little Fingers, The Pogues og The Clash. Deres navn er taget fra et afvænningscenter.

    Bandets historie

    Dropkick Murphys blev skabt i 1996 af forsangeren Mike McColgan, bassisten Ken Casey og guitaristen Rick Barton. Efter at en længere række trommeslagere havde været prøvet valgte bandet i 1997 at holde fast i Matt Kelly. Bandet udgav en række EP'er, og fik kontrakt på et fuldlængde-album hos Hellcat Records, resultatet blev Do or die, der udkom i 1997. Kort efter albummet udkom forlod forsangeren McColgan bandet, ifølge ham selv fordi han var ude af stand til at turnere. Han blev erstattet af Al Barr, den tidligere forsanger i The Bruisers. I 1999 udgav de deres andet album The Gang's All Here, og derefter forlod deres producer Lars Frederiksen (forsangeren i Rancid) ensemblet, og Barton forlod bandet efter at være blevet gift. James Lynch fra det lokale band Ducky Boys blev hans opfølger. Bandet blev udvidet med Marc Orrell som andenguitarist, sækkepibespilleren Spicy McHaggis og Ryan Foltz på mandolin og tinfløjte.

    I 2001 udgav Dropkick Murphys albummet Sing Loud Sing Proud!. Albummet illustrerede deres nye lyd, og blandt andet det tidligere Pogues-medlem Shane MacGowan medvirkede på albummet. Deres næste album ved navn Blackout blev udgivet i 2003. Før albummet blev udgivet forlod McHaggis bandet for at blive gift, og Folz forlod bandet kort derefter. James "Scruffy" Wallace overtog på sækkepiben, Tim Brennan erstattede på mandolin og tinfløjte, og tilføjede en akustisk guitar i bandets instrumentliste. Deres nye album inkluderede hittet "Walk Away".

    I 2005 udgav Dropkick Murphys "Singles Collection Volume 2", hvor de inkluderede covernumre, b-sider fra deres singler og andet materiale, der ikke kom med på de tidligere albums. Deres femte og seneste studiealbum er The Warrior's Code, også udgivet i 2005. Efter den efterfølgende turné har Dropkick Murphys meldt ud, at de tager en turnépause. I 2007 udkom gruppens sjette studiealbum, "The Meanest of Times". Bandets nummer "Shipping up to Boston", fra albummet "The Warrior's Code" (2005), er også at finde på soundtrack'et til Martin Scorsese-filmen The Departed og i den engelske TV-serie Shameless i scenen, hvor Mandy Maguire begraves. Deres "The State Of Massachusetts" bliver brugt som tema-musik til Johnny Knoxvilles "Nitro Circus".

    Diskografi

    Fulde albums

    EP'er

    Singler

    Opsamlings-CD'er med øvrige musikere

    DVD'er

    Tribute

    • Ex-USSR Tribute to Dropkick Murphys (2014)
    • Famous For Nothing: A Tribute To Dropkick Murphys (2015)

    Eksterne links

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.