Repentless

Slayer

  • Slayer er et amerikansk thrash metal-band, stiftet i 1982 af Kerry King og Jeff Hanneman. Bandet har siden udgivet 10 studiealbums, 2 livealbums og et bokssæt, og regnes som et af de fire mest indflydelsesrige thrash metal-bands nogensinde – de tre andre værende Metallica, Megadeth og Anthrax.

    Slayers popularitet steg i løbet af 1980'erne, hvor de var et af de førende bands indenfor thrash metal-bevægelsen, og hjalp med at definere genren med milepæl-udgivelsen Reign In Blood, som er blevet betegnet som "det hårdeste album nogensinde". Slayers albumomslag og tekster har mødt stor kritik fra religiøse grupper og offentligheden med emner som seriemordere, satanisme, religion, krig og holocaust, som har resulteret i forbud, udsættelser, retssager og protester.

    Slayer er kendt for deres udprægede musikalske stil, det involverer guitarsoloer, dobbelt stortromme og skrigende vokal. De har to Grammynomineringer og vandt en i 2007 med sangen "Eyes of the Insane", solgt millioner af albums, og været hovednavn på mange store festivaler rundt omkring i verden.

    Historien

    De tidlige dage (1981-1983)

    I 1981 mødtes Kerry King og Jeff Hanneman, og sammen stiftede de Slayer.. Demoen blev populær i undergrundsmiljøet, hovedsageligt fordi den havde to lead guitarer – noget som Iron Maiden og Judas Priest også havde, et image som Venom og Mercyful Fate, samt tempoet og vreden fra hardcore punk. Fra da af begyndte Slayer at udvikle deres egen stil.

    Da Slayer opvarmede for Bitch på Woodstock Club i Los Angeles, blev de opdaget af Brian Slagel, som var tidligere musikjournalist og på dette tidspunkt lige havde stiftet pladeselskabet Metal Blade Records. Slagel overbeviste bandet om, at de skulle indspille sangen "Aggressive Perfector" til hans Metal Massacre III, som blev udgivet i 1983. Sangen blev så godt modtaget af undergrundsmiljøet, at Slagel tilbød dem en pladekontakt.

    Show No Mercy (1983-1984)

    Uden penge til indspilningerne blev bandet nødt til selv at finansiere deres debutalbum. Med Arayas sparepenge tog de i studiet i november 1983.

    Debutalbummet, Show No Mercy endte på hylderne i december 1983, kun tre uger efter at albummet var færdiggjort.

    I august 1984 udgav Slayer ep'en Haunting The Chapel. Ep'en havde en mørkere, thrashorienteret stil end forgængeren og lagde grundstenen for bandets videre musikalske stil.

    Slayer havde sin første europæiske livedebut på Heavy Sounds Festival i Belgien som opvarmningsband for UFO. Efter Kings tilbagevenden begyndte bandet 1984 Combat Tour sammen med Venom og Exodus.

    I november 1984 udgav Slayer ep'en Live Undead. Ep'en er betegnet som "live", men den blev indspillet i et studie i New York, hvor fans blev delt op i to grupper for at imitere larm fra et publikum.

    Hell Awaits (1985-1986)

    Tidligt i 1985 udgav Slayer sin første koncertvideo kaldet Combat Tour: The Ultimate Revenge. Videoen var optaget i Studio 54 i New York på bandets turné med Venom og Exodus. I mellemtiden havde Show No Mercy solgt over 40.000 eksemplarer verden over,

    I september 1985 udkom Slayers andet album, Hell Awaits, som udvidede den mørke stil fra Haunting the Chapel med helvede og Satan som grundlæggende temaer. Albummet var bandets meste progressive album med længere og mere komplekse sangstrukturer.

    Reign In Blood (1986-1987)

    Efter den internationale succes med Hell Awaits skrev Slayer kontrakt med Rick Rubins Def Jam Records, der dengang hovedsagligt var et hiphop-baseret pladeselskab.

    Def Jams distributør, Columbia Records, nægtede at udgive Reign in Blood pga. dets kontroversielle omslag og tekstmæssige temaer Kerrang! beskrev albummet som "et thrash mesterværk" og "det tungeste album nogensinde".

    I oktober 1986 indledte Slayer Reign in Pain-turnéen, først med Overkill i USA og senere med Malice i Europa. Lombardo sagde senere om bruddet:

    For at fortsætte turnéen måtte de hyre Tony Scaglione fra Whiplash. Lombardos kone fik ham dog senere lokket tilbage i bandet.

    South of Heaven (1988-1989)

    Slayer vendte tilbage til studiet for at indspille deres fjerde studiealbum. I modsætning til det høje tempo på Reign In Blood besluttede bandet, at de skulle sænke tempoet på deres nye materiale, hvilket også omfattede melodisk frem for skrigende vokal. South of Heaven indeholdt også en coverversion af Judas Priests "Dissident Aggressor", der dermed blev bandets første covernummer, som blev udgivet på et album.

    I 1988 påbegyndte de World Sacrifice Tour med Nuclear Assault, og i sommeren 1988 var de "æresgæster" på Judas Priests Ram it Down-turné. Efter næsten seks år på turné tog bandet en pause i 1988.

    Seasons in the Abyss (1990-1993)

    Slayer vendte tilbage i studiet sammen med produceren Andy Wallace for at indspille deres femte studiealbum. Efter South of Heaven gik Slayer tilbage til den hamrende hastighed fra Reign in Blood, mens de holdt fast i deres nye melodiske følelse. Albummets titelnummer "Seasons in the Abyss" lå til grund for bandets første musikvideo. Den blev optaget foran Giza Pyramiderne i Egypten.

    Slayer vendte også tilbage som liveband i september 1990 for at være hovednavn på Clash of the Titans-turnéen sammen med Megadeth, Suicidal Tendencies og Testament. Med amerikansk thrashs popularitet på sit absolutte højdepunkt blev turnéen udvidet til USA i 1991 med Megadeth, Anthrax og Alice In Chains. Bandet indspillede et dobbelt livealbum, der kom til at hedde Decade of Aggression, som kom ind som på nummer 55 på Billboard Top 200 i 1991.

    I maj 1992 blev Dave Lombardo smidt ud af bandet på grund af en konflikt med gruppens andre medlemmer, og fordi han ville tage sin kone med på turné. Slayer hyrede den tidligere Forbidden-trommeslager Paul Bostaph til at udfylde Lombardos plads. Slayer optrådte første gang med Paul Bostaph i 1992 på Monsters of Rock festivalen i Castle Donington. Samtidig indspillede de en potpourri af tre Exploited-sange "War", "UK'82" og "Disorder" sammen med rapperen Ice-T til soundtracket på Judgements Night i 1993.

    Divine Intervention (1994-1995)

    I 1994 udgav Slayer Divine Intervention, som var deres første album med den nye trommeslager Paul Bostaph. Albummet indeholdt sange om Reinhard Heydrich, en af planlæggerne af holocaust, og om Jeff Dahmer i sangen "213", som var nummeret på hans lejlighed, hvor han myrdede, voldtog og torturede 17 ofre. Derudover handlede flere sange også om mord samt om kirkens og regeringens uhyrligheder. Arayas interesse for seriemordere lå til grund for mange af teksterne.

    Slayer gjorde klar til en verdensturné med opvarmning fra Biohazard og Machine Head. Live Intrusion, en video med koncertoptagelser med bl.a. et cover af Venoms "Witching Hour" sammen med Machine Head blev udgivet. Forholdet mellem King og Machine Heads frontmand Rob Flynn er siden blevet forværret, efter King har stemplet Machine Head som "sell outs," og kaldt dem ansvarlige for rap metal.

    Undisputed Attitude (1996-1997)

    I 1996 udgav Slayer Undisputed Attitude, et album med punk-coverversioner. Bandet genindspillede sange af Minor Threat, T.S.O.L., D.R.I., D.I., Dr. Know, Verbal Abuse og Iggy And the Stooges, med bandets egne "Can't Stand You", "Gemini" og "Ddamm", der var skrevet af Hanneman i 1984-85, mens han arbejdede på sit sideprojekt. Bostaph valgte kort efter udgivelsen at forlade bandet på grund af sit arbejde med et andet projekt ved navn The Truth About Seafood. Han blev afløst af Jon Dette fra Testament, der dog blev fyret et år efter på grund af et udfald med de andre bandmedlemmer, og Bostaph kom tilbage kort efter.

    I 1996 blev bandet slæbt i retten af forældrene til Elyse Pahler, der beskyldte Slayer for gennem deres tekster at have opfordret deres datters drabsmænd til mord.

    Diabolus In Musica (1998-2001)

    Diabolus in Musica (latin for "Djævelen i musik")

    Slayer gik sammen med digital hardcore-gruppen Atari Teenage Riot for at indspille soundtracket til filmen Spawn. Slayer viste også deres anerkendelse over for Black Sabbath ved at indspille et covernummer af "Hand of Doom" til det andet af to hyldestalbums med titlen Nativity in Black II.

    En verdensturné fulgte op for at støtte det nye album. Slayer optrådte bl.a. i Storbritannien ved Ozzfest.

    God Hates Us All (2001-2005)

    Efter forsinkelser angående remiksing og omslagdesign, Reklamematerialet om albummets titel og udgivelsesdato blev uheldigvis kædet sammen med terrorangrebene samme dag.

    2001-turnéen Tattoo The Planet, hvor Static X, Pantera, Biohazard og Vision of Disorder skulle have optrådt, blev berørt af det begrænsede antal flyvninger i dagene efter terrorangrebet, og flere koncerter blev flyttet eller aflyst. Et flertal af bandene valgte at trække sig fra turnéen og efterlod Slayer og Static X tilbage på den europæiske del af turnéen.

    Slayer turnerede med at spille Reign In Blood i fuld længde gennem hele efteråret 2003 under mottoet "Still Reigning". Under det sidste nummer, "Raining Blood", kulminerede det hele med, at bandet blev gennemblødt af falsk blod. Live-optagelser af dette blev optaget ved Augusta Civic Center den 11. juli 2004 og udgivet i 2004 på dvd'en Still Reigning. Bandet udgav også War at the Warfield og et bokssæt, Sound of the Apocalypse, der indeholdt sjældenheder, live-cd, dvd og diverse Slayer-grej.

    Fra 2002 til 2004 optrådte bandet over 250 gange, og var hovednavnet på flere store festivaler: H82k2, Summer Tour, Ozzfest 2004, Download Festival og en Europa-turné sammen med Slipknot. Under forberedelserne til Download Festival blev Metallicas trommeslager Lars Ulrich indlagt på hospitalet med en mystisk sygdom, og var ude af stand til at spille. Metallicas forsanger James Hetfield søgte efter frivillige, som med øjeblikkeligt varsel kunne afløse Lars Ulrich; Lombardo og Slipknot-trommeslager Joey Jordison meldte sig, og Lombardo optrådte med sangene "Battery" og "The Four Horsemen".

    Christ Illusion (2006-)

    Albummet Christ Illusion skulle udgives 6. juni 2006, men blev droppet, fordi bandet ikke ville tilslutte sig gruppen af "fucking idiotiske taber-bands," der udgav albummer på den "sataniske" dato 06/06/06.

    Christ Illusion blev udgivet 8. august 2006, hvor den debuterede som nummer 5 på Billboard 200, og solgte over 62.000 eksemplarer den første uge efter sin udgivelse.

    En verdensomspændende turné, The Unholy Alliance, blev påbegyndt for at gøre reklame for det nye album. Turnéen skulle oprindeligt begynde 6. juni, men blev udsat til 10. juni, da Tom Araya gennemgik en galdeblæreoperation. De fleste af grupperne (deriblandt Bloodsimple) som deltog, gendannede sig for at optræde ved Japans Loud Park Festival 15. oktober 2006.

    Videoen til albummets anden single, "Eyes of the Insane", blev udgivet 30. oktober 2006.

    Gruppen udgav en speciel version af Christ Illusion, som indeholdt et nyt albumomslag og bonussporet "Final Six," der modtog en Grammy Award i kategorien "Best Metal Performance" ("Bedste metal optræden"). Dette er bandets andet album til at modtage en pris i denne kategori.

    World Painted Blood (2009–)

    I interviews med Thrash Hits and Worcester magasinet udtrykte Araya sin usikkerhed om bandets fremtid,

    Sammen med Trivium, Mastodon, og Amon Amarth tog Slayer på deres 'The Unholy Alliance: Chapter III' gennem oktober og november i 2008.

    Bandets tiende studiealbum World Painted Blood blev udgivet den 3. november i Nordamerika og 2. november i resten af verden gennem American Recordings.

    Efter udgivelsen af deres nye album bekræftede Slayer, de ville tage på en Nordamerika og Europa turné sammen med grupperne Megadeth og Testament. American Carnage-turnéen vil begynde i Quebec City, QC Canada den 23. juli.

    Tidligt i 2010 annoncerede Slayer, de ville deltage i Wacken Open Air-festivalen samme år.

    Indflydelse

    Slayer krediteres ofte som en af "the Big four" ("De fire store") thrash metal bands sammen med Metallica, Anthrax og Megadeth, som alle blev voldsomt kendte i de tidlige 1980'ere. Mange bands indenfor disse genrer har indspillet hyldestalbum til Slayer, deriblandt Slatanic Slaughter 1 & 2 og Gateway to Hell. Slayer har også påvirket mange moderne hardcore punkbands. Flere af dem indspillede en hyldest med titlen "Covered in Blood", som indeholder coverversioner af alle sangene fra Reign in Blood.

    MTV har skrevet at "Deres nedstemte rytmer, infektiøse guitarlicks, grafisk voldelige sangtekster og ubehagelige artwork har sat standarten for mange nye thrashbands." og "Slayers musik var direkte ansvarlig for dødsmetallens fremkommen". De har også placeret Slayer som det sjette største metalband nogensinde,"

    Bandets album Reign In Blood fra 1986 har været en inspirationskilde for extreme og thrash metal bands siden dets udgivelse. Albummet blev hyldet som "det tungeste album nogensinde" af Kerrang! Magazine,

    Trommeslager Lombardo har påvirket mange moderne metaltrommeslagere, deriblandt Ray Herrera fra Fear Factory,

    Musikalsk stil

    Slayers tidlige albums blev rost for deres "halsbrækkende fart og instrumentale dygtighed". Ved at kombinere strukturen fra Hardcore Punk tempi med Speed metal udgav bandet hurtigt og aggressivt materiale.

    Hannemans og Kings dobbelte guitarsoli er blevet kaldt "voldsomt kaotiske" Trommeslageren Lombardo bruger to stortrommer i stedet for en dobbelt stortrommepedal som bruges på en enkelt stortromme. To trommer bruges som feedback for at modtage ved at bruge to pedaler på en stortromme. Lombardos fart og aggression har fået Drummerworld til at kalde ham "Godfather of double bass".

    Tekster og musik

    Hanneman, King og Araya bidrager til bandets tekster. Arayas første bidrag til det tekstmæssige indhold var South of Heaven fra 1988. Hanneman har sagt at det, at finde på tekster og musik er "free for all"; "Det er altsammen bare hvem der finder på hvad. Nogle gange er jeg godt kørende og jeg har godt materiale, det samme med Kerry -- det er hvem der har godt materiale. Enhver kan skrive hvad som helst; hvis det er godt bruger vi det, hvis det ikke er lader vi være."

    Når de skriver nyt materiale, skriver bandet musikken før teksten. King eller Hanneman, som bruger en 24-spor og trommemaskine vil vise bandmedlemmerne riffet for at se hvad de synes; enten King eller Hanneman og Lombardo vil nævne hvis der bør foretages nogle ændringer. Bandet vil spille riffet for at finde den grundlæggende sangstruktur, og finde ud af hvor der kan placeres tekst og soli.

    Fejder

    Pr. 2007 har Araya og King haft en fortsat fejde med Dave Mustaine fra Megadeth. Det begyndte da Mustaine prøvede at overbevise King om at blive i Megadeth i stedet for de "latterlige pigge" og "eyeliner" med "posørerne" i 1984.

    Relationerne mellem Slayer og Machine Head er blevet forværret, da King stemplede dem som "sell -outs" efter deres udgivelse Supercharger fra 2001. King har fortsat med at kritisere bandet med at kalde dem for "ophavsmændene bag rap metal," "de narrede mig med at tro at de var metal" og "de har ingen integritet tilbage".

    Tidslinje over bandmedlemmer

    Fodnoter

    Eksterne henvisninger

    GA-ikon.

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.