Alors On Danse

Stromae

  • Paul Van Haver (født 12. marts 1985 i Bruxelles,Belgien), bedre kendt som Stromae er en sanger, sangskriver og producer fra Belgien.

    Stromae blev kendt i Danmark med nummeret ”Alors on danse” som blev et radiohit i 2010.

    ”Alors on danse” blev udsendt i 2009 hjemlandet Belgien og senere blev tilgængeligt i resten af Europa, hvor det har toppet hitlister i Østrig, Frankrig, Tyskland og Schweiz.

    Stromae er af belgisk-rwandisk oprindelse, og hans borgerlige navn er Paul Van Haver.

    Han har tidligere begået sig inden for hiphop-genren, som den ene halvdel af den belgiske gruppe Suspicion, der i 2005 fik et mindre hit med nummeret ”Faut q’t’arrêtes le rap”.

    I 2007 valgte Stromae at forfølge solokarrieren og udsendte den selvfinansierede maxi Juste un cerveau, un flow, un fond et un mic, der markerede sig med numrene ”Minimalistyle” og ”C’est Stromae”. På baggrund af maxi’en skrev Stromae året efter en fireårig pladekontrakt, og i 2009 nåede singlen ”Alors on danse” ørerne på musikchefen på radiostationen NRJ i Bruxelles.

    Stromae har tidligere også skrevet og arbejdet sammen med andre kunstnere bl.a. den franske rapper Kery James, den franske R&B-sangerinde Melissa M og den indonesiske sangerinde Anggun, som har gjort karriere i Frankrig.

    Stromae modtog prisen NRJ Young Talent Revelation Award i 2010, som han fik overrakt af den belgiske kulturminister, Fadila Laanan.

    Album

    • 2010 : Cheese
    • 2013 : Racine carrée

    Single

    • 2005 : ”Faut qu’t’arrêtes le rap...”
    • 2009 : ”Up saw liz”
    • 2009 : ”Alors on danse”
    • 2010 : ”Bienvenue chez moi”
    • 2010 : ”Te quiero”
    • 2010 : ”House’llelujah”
    • 2010 : ”Rail de musique”
    • 2010 : ”Peace or Violence”
    • 2010 : ”Silence”
    • 2010 : ”Je cours”
    • 2013 : ”Papaoutai”
    • 2013 : ”Formidable”
    • 2013 : ”Tous les mêmes”
    • 2014 : ”Ta fête”
    • 2014 : ”Ave Cesaria”
    • 2014 : ”Meltdown” (feat. Lorde, Pusha T, Q-Tip & Haim)
    • 2015 : ”Carmen”

    Eksterne henvisninger

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.