"People, Hell & Angels" Sneak Peak

Jimi Hendrix

  • James Marshall "Jimi" Hendrix (født Johnny Allen Hendrix . Hendrix er mest kendt for en blues-baseret hård rock, der har inspireret flere artister.

    Barndommen og teenageårene

    Jimi var præget af en opvækst, hvor faderen tidligt overtog ansvaret for opdragelsen, og hvor forældrene blev skilt i 1951. Han fik som 12-årig sin første guitar, og som selvlært musiker lærte den venstrehåndede Hendrix at spille på en højrehåndet Fender Stratocaster guitar med strengene sat omvendt på. Allerede som 14-årig blev han medlem af et lokalt amatørorkester, og han fik ikke sin afgangseksamen fra Garfield High School. I stedet blev han indrulleret ved faldskærmstropperne, men hjemsendtes i 1962 efter blot et år her. Under militærtjenesten mødte han og spillede sammen med Billy Cox i gruppen The King Casuals.

    Forsøg på gennembrud

    I årene 1962-1964 turnerede Jimi Hendrix med en række forskellige blues- og rockmusikere, bl.a. B.B. King og The Isley Brothers. Han var specielt glad for at spille med Little Richards Band i 1964-1965 og udtalte herom: "Jeg ønsker at gøre med min guitar, hvad Little Richard gør med sin stemme".

    Jimi Hendrix i Europa

    Chandler sammensatte efter en audition i London The Jimi Hendrix Experience. Noel Redding(1945-2003) troede, at det var en audition, hvor der efterlystes medlemmer til The Animals, og Mitch Mitchell (1947-2008) havde kun én modkandidat til jobbet som trommeslager. Trods den noget kaotiske start opnåede bandet hurtigt succes med singlen Hey Joe, som blev udgivet 16/12 1966 og i løbet af få uger var en af de foretrukne sange på Radio Luxembourg. I marts og maj 1967 fulgte endnu to singler, Purple Haze og The Wind cries Mary. Mens Hey Joe var en traditionel blues/gospel-sang, var dens to efterfølgere Hendrix' egne kompositioner.

    Hendrix indtog i foråret 1967 London med storm. Adskillige rockkoryfæer lod sig imponere af hans guitarspil, og der var også en generel opfattelse af, at han var en komet som sanger og sangskriver. Pete Townsend erindrede i et tv-program sit første møde med Hendrix:

    Experiences første LP, Are you experienced, udkom 12. maj 1967 og viser Hendrix som en eksperimenterende musiker, der både bruger diverse pedaler og feedback som effekter til at frembringe lyde på guitaren, som ikke tidligere var hørt i rockmusikken. Tillige er denne LP både præget af syrerock, jazz og blues i en usædvanlig blanding. Bemærkelsesværdigt er dog, at mens skæringer som Manic Depression og Third Stone From The Sun er præget af de usædvanlige effekter, han vred ud af sin guitar, er bluesnummeret Red House spillet med en helt ren guitarlyd.

    Tilbage i USA

    Allerede den 18. juni 1967 fik trioen sit gennembrud i USA på The Monterey International Pop Festival. Hendrix' optræden blev optaget på film af D. A. Pennebaker og vist i flere biografer i USA. Filmen er især kendt for Hendrix' brug af tænderne som "plekter" og ødelæggelsen og afbrændingen af sin guitar ved koncertens afslutning.

    Hendrix' berømmelse var nu verdensomspændende, men samtidig også medvirkende til hans stigende narkotikamisburg.. I mellemtiden udkom Are You Experienced i USA i august 1967 og allerede i december samme år hans næste LP-udspil Axis Bold As Love.

    Flere af numrene herpå, mest udpræget "Little Wing", viser Hendrix som en mere tilbagelænet guitarist, og den vemodige melodi er senere blevet indspillet i mange coverversioner.. Derfor overtog han i højere grad arbejdet med de følgende indspilninger, som skulle blive til Electric Ladyland.

    Electric Ladyland

    Den nye LP udkom i august 1968 og bærer præg af den gruppe af gæstemusikere, som Hendrix på pladeomslaget kalder for "friends and passengers". Chandler stolede ikke meget på Jimis evner til at styre indspilningen og han trak sig, formentlig ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, tilbage fra projektet. Dette gav plads for eksperimenter med at tilføje forskellige instrumenter, bl.a. orgel (Stevie Winwood og Mike Finnegan), piano (Al Kooper) og blæserinstrumenter (Freddie Smith). Hendrix selv opfattede disse musikeres medvirken som en form for anerkendelse, som han påskønnede, idet han – besynderligt nok – tvivlede på sine egne evner.

    Noel Redding var ikke tilfreds med denne udvidelse af Experience, ligesom han fandt, at indspilningerne var for lange. Dette blev begyndelsen på den konflikt, som førte til Experiences opløsning, officielt i juni 1969..

    En af konsekvenserne af Chandlers brud med Hendrix var, at skæringerne blev væsentligt længere end tidligere og dermed ikke var særlig velegnede til de singleudgivelser, Chandler krævede. Resultatet er en plade, hvor dele af materialet ikke har en bærende melodi, mest tydeligt på 1983 – A Merman I Should Turn To Be. Samtidig indeholder LP'en to af de kendteste og mest melodiøse bidrag fra Experience: "Voodoo Child (Slight Return)" og Bob Dylans "All Along the Watchtower".

    Det sidste år

    Den 18. august 1969 afsluttede Hendrix med et reorganiseret band begivenhederne på Woodstock Festivalen – bl.a. med sin skelsættende, fræsende udgave af "The Star-Spangled Banner". Nytårsnat 1969/70 indspillede han et livealbum med Billy Cox (bas) og Buddy Miles (trommer) som grundstamme i bandet, som kaldte sig Band Of Gypsys På turnéen i sommeren og efteråret 1970, hvor han også besøgte Danmark, var Mitchell imidlertid tilbage i bandet, som igen blev annonceret som Experience.

    Jimi Hendrix brugte i denne periode også meget energi på at bygge sit eget studie, Electric Ladyland med den målsætning at få fuld kontrol over sine indspillinger. Han brugte lang tid i studiet og udviklede i denne periode nye ideer. Der var blandt andet planer om at indspille med Miles Davis, ligesom Hendrix havde planer om at udvide bandet fra den oprindelige trio, hvad han blandt andet prøvede af på Woodstock.

    Sideløbende med dette projekt blev der indspillet materiale til LP'en The Cry of Love, som først udkom i marts 1971, et halvt år efter Hendrix' død.

    Denne LP udkom senere i en mere oprindelig form i 1997, som ''First Rays Of The New Rising Sun'', redigeret af Hendrix oprindelige studietekniker, Eddie Kramer.

    2. september 1970 gæstede Hendrix Århus, men afbrød efter fire numre og forlod scenen. Årsagen er ikke fuldt opklaret, men rygter blandt byens pushere ville vide, at det skyldtes abstinenser pga. mangel på kokain i narkomiljøet i Århus. Det er dog en kendsgerning, at han i denne periode var under et enormt pres, med intense turnéer, og åbningen af Electric Ladyland studiet i New York. Dagen efter den mislykkede koncert i Århus hævdede Hendrix, at han ikke var i stand til at spille i KB-Hallen i København. Han blev dog overtalt til at gå på scenen, hvor han ifølge anmelderne gav en fantastisk koncert

    Hendrix nåede med succes at genoptage turnéen med sin optræden på Fehmern Festival den 6. september. Hans optræden her blev den sidste, inden han afgik ved døden den 18. september i en alder af blot 27 år, ifølge dødsattesten som følge af en overdosis af sovemedicin. Der hersker imidlertid mange teorier om årsagen, hvoraf nogle har karakter af konspirationsteorier.

    Han døde i London UK, og blev begravet i Seattle.

    Betydning

    Jimi Hendrix nåede på trods af sin korte levetid at sætte dybe spor i musikverdenen. I 1992 blev han optaget i "the Rock and Roll Hall of Fame", og i musiktidsskriftet Rolling Stone blev han i 2003 kåret som nummer ét på listen over alle tiders største guitarister. I 2009 var det Time Magazine, der kårede ham, denne gang som verdens bedste elektiske guitarist.

    I Seattle, på adressen 325 5th Avenue N, Seattle Center, åbnede i 2012 en mindepark for Hendrix. Parken, der er formet som en guitar, indeholder mange fantasifulde effekter, der skal minde om Jimi Hendrix' musik.

    Koncerter i Danmark

    • 1967 Falkoner Centret København
    • 1968 Tivolis Koncertsal København – opvarmning Hansson & Karlsson
    • 1969 Falkoner Centret (10. januar) – opvarmning Jethro Tull
    • 1970 Vejlby-Risskov-Hallen Århus (2. september)
    • 1970 KB Hallen København (3. september)

    Udstyr

    Guitarer

    Hendrix brugte flere forskellige guitarmærker og -modeller gennem tiderne, men han er mest kendt for sine Stratocastere, som han begyndte at bruge i 1966.

    Da venstrehåndsguitarer er dyrere end tilsvarende til højrehåndede, begyndte Hendrix at spille på en omstrenget højrehåndsguitar. Dette resulterede sammen med hældningen af Stratocasterens diskant-pickup i, at de laveste strenge fik en lysere klang, og de højeste en mørkere klang – det modsatte af den originale Stratocaster.

    Udover Stratocasterne spillede Hendrix bl.a også på Jazzmasters, Duosonics, Flying V's, SG-modeller og en Gretsch Corvette. Under indspilningerne af "Hey Joe" og "Purple Haze" lånte han Noel Reddings Telecaster, og da han optrådte i "The Dick Cavett Show" i 1969 brugte han en hvid SG Custom fra Gibson. Hans første Flying V malede han i et psykedelisk tema, og hans anden var en custom-shop med guldhardware og specielt indlæg i gribebrættet, der desuden havde kantbinding.

    Under en tv-optræden i Stockholm i 1969 spillede han på en Hagström guitar.

    Den 4. december 2006 blev en af Jimi Hendrix' Stratocastere fra 1968 bortauktioneret for $168.000

    Forstærkere og effekter

    Til de første prøver brugte han VOX- og Fender-forstærkere, men gik over til de kraftigere Marshall efter at have prøvet Creams. Hendrix sagde engang:

    På albummet Band of Gypsys brugte Jimi Hendrix en Fuzz Face-pedal fra Dallas Albeiter, og denne er blevet genskabt af Dunlop.

    Marshall har lavet en signature-forstærker ved navn Super100JH, der er baseret på Hendrix' 100 watts Super Lead Plexi. Desuden produceredes tilhørende kabinetter, og hver del (forstærkertop, fladt kabinet og skråt kabinet) er produceret i 600 eksemplarer.

    Diskografi

    • 1967: Are you Experienced?
    • 1968: Axis Bold as Love
    • 1969: Electric Ladyland
    • 1970: Band of Gypsys

    Posthumt:

    • 1971: The Cry of Love
    • 1971: Rainbow Bridge
    • 1972: War Heroes
    • 1974: Loose Ends
    • 1997: First Rays of the Rising Sun
    • South Saturn Delta
    • The Jimi Hendrix Experience
    • 1998: The Jimi Hendrix Experience: BBC Sessions
    • 1994: Blues
    • 1999: Live at the Fillmore East (tidligere udgivet delvist som "Band of Gypsys")
    • 1999: Live at Woodstock
    • 2002: Blue Wild Angel Live at the Isle of Wight (også udgivet i en dvd-udgave)
    • 2003: Martin Scorsese Presents The Blues (indeholder 2 aldrig tidligere udgivne numre.)
    • 2003: Live at Berkeley
    • 2006: Live at Monterey
    • 2010: Valleys of Neptune
    • 2010: The Jimi Hendrix Experience (Box set, Original recording remastered)
    • 2013: People, Hell and Angels- (contains twelve previously unreleased recordings)
    • 2013 : Miami Pop Festival.

    Herudover er der udgivet en lang række "Best of", der ikke er medtaget her.

    Filmmateriale

    • Monterey Pop Festival
    • Woodstock
    • Jimi Hendrix at the Atlanta Pop Festival
    • Jimi Hendrix at the Isle of Wight
    • Jimi Hendrix (Dokumentar)
    • Blue Wild Angel: Jimi Hendrix live at the Isle of Wight (DVD)
    • Experience Jimi Hendrix (DVD)
    • Hendrix Band of Gypsys (DVD)
    • Jimi Hendrix (Dokumentar) (DVD)
    • Jimi Plays Berkeley (Koncert/dokumentar)(DVD)
    • Rainbow Brigde(Koncert/dokumentar)
    • Miami Pop Festival 1968("Hear my train A coming dokumentar" - incl. NY-pop Festival-july17, Fehmarn sept.6 1970)

    Eksterne henvisninger

    LA-ikon

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.