Lena Meyer-Landrut

  • Lena Meyer-Landrut, eller blot Lena, (født 23. maj 1991 i Hannover) er en tysk sangerinde, som vandt Eurovision Song Contest 2010 for Tyskland.

    Efter Eurovision Song Contest 2009 startede Stefan Raab en talentkonkurrence med titlen Unser Star für Oslo (Vores stjerne til Oslo) for at finde en repræsentant til ESC 2010. Lena Meyer-Landrut var en af 4500 personer, som tog del i castingen. Hun kvalificerede sig til finalen, som fandt sted den 12. marts 2010. I finalen blev sangen "Satellite" af den danske komponist John Gordon og Julie Frost udvalgt til hende, og til sidst blev hun valgt af tv-seerne til at repræsentere Tyskland i Oslo den 29. maj 2010.

    Ved den europæiske finale var Lena på forhånd regnet blandt favoritterne, og hun levede op til de høje forventninger med en ganske overbevisende sejr med 76 point ned til Tyrkiets maNga på andenpladsen.

    Barndom

    Lena Meyer-Landrut blev født i Hannover, Tyskland.

    Karriere

    Unser Star für Oslo

    Trods at hun i forvejen ikke havde nogle professionelle sangerfaringer,

    Efter hendes første optræden med sangen "My Same" af den britiske sanger Adele, modtog Meyer-Landrut megen ros fra showets jurypanel, og blev straks udvalgt som favorit til at vinde showet.

    Gennem hele showet blev Meyer-Landrut set som en klar favorit. Ofte lå hun som nr. 1 på internetafstemninger om hvem der ville vinde.

    Samtidig med at hun konkurrerede i Unser Star für Oslo, fortsatte hun i gymnasiet. Det sidste show blev afholdt en måned før starten på hendes sidste eksamener.

    Efter sin succes i Tyskland sagde hun, at hun ville ville nyde at få en sang- eller skuespillerkarriere,

    Eurovision Song Contest 2010

    Da Tyskland jo var en af de såkaldte "big four"-lande var Meyer-Landrut automatisk kvalificeret som finalist ved Eurovision Song Contest 2010. En uge før showet ankom hun til Oslo i Norge, hvor hun gennemførte fem prøver på sangen "Satellite". Forud for finalen blev Meyer-Landrut betragtet som en af favoritterne til at vinde showet. Bookmakere betragtede den anden favorit som Aserbajdsjans Safura, mens Google forventede at hun ville vinde, baseret på søgevolumen blandt de deltagende lande.

    Finalen blev afholdt den 29. maj 2010 i Telenor Arena i Oslo. Hun optrådte som den fjerdesidste, og var iklædt en sort kjole. Hun sang på scenen sammen med fire støttevokaler. Hendes sort-udklædte præsentation var en pause fra de seneste Eurovision-tendenser, idet der ikke var nogen form for koreografi, dansere eller sceneshow ved fremførelsen. "Satellite" modtog i alt 246 point, hvilket gjorde at Tyskland vandt Eurovision Song Contest første gang siden 1982, samt den første sejr som et genforenet land. Sangen vandt over Tyrkiets "We Could Be the Same" med 76 point, det andet-største spænd i Eurovisions historie, efter Alexander Rybaks på 169 point ved Eurovision Song Contest 2009. "Satellite" modtog det maksimale 12-point ni gange, og modtog point fra næsten alle lande, kun fem lande gav hende ikke point.

    Meyer-Landruts Eurovision-sejr fik megen opmærksomhed i Tyskland, og showet blev set af 14.69 millioner seere på tysk tv (med 49,1 procent markedsandel).

    Eurovision Song Contest 2011

    Den 30. juni 2010 blev det officielt bekræftet at Lena Meyer-Landrut skal repræsentere Tyskland igen i Eurovision Song Contest 2011.

    Diskografi

    Album

    • My Cassette Player (2010)
    • Good News (2011)
    • Stardust (2012)
    • Crystal Sky (2014)

    Singler

    • "Satellite" (2010)
    • "Bee" (2010)
    • "Love Me" (2010)
    • "Touch a New Day" (2010)
    • "Taken By a Stranger" (2011)
    • "What a Man" (2011)
    • "Stardust" (2012)
    • "Neon (Lonely People)" (2013)
    • "Mr. Arrow Key" (2013)
    • "Traffic Lights (2015) offentliggørelse: 1. mai 2015

    Eksterne henvisninger

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.