The Right To Go Insane

Megadeth

  • Megadeth er et amerikansk thrash metal-band ledet af stifter, forsanger, guitarist og sangskriver Dave Mustaine. Mustaine dannede bandet i 1983 efter at være blevet smidt ud af Metallica, og Megadeth har siden da udgivet 14 studiealbum, senest Super Collider i 2013.

    Megadeth blev internationalt kendte i midten af 1980'erne som værende en af de pionerende grupper indenfor den amerikanske thrash metal-scene, men bandet var plaget af mange ændringer i besætningen, delvist på grund af Mustaines og de andre medlemmers berygtede problemer med stofmisbrug. Efter at være blevet ædru og have sikret sig en stabil line-up, udgav Megadeth en række guld- og platinalbum i perioden 1986-1997, deriblandt det Grammy-nominerede Countdown to Extinction i 1992, som solgte til dobbelt platin. Megadeth blev opløst i 2002, da Mustaine fik en nerveskade i sin venstre arm, men efter intensiv genoptræning gendannede han bandet i 2004, og de udgav The System Has Failed, som øjeblikkeligt nåede en 18. pladsen på Billboard 200, fulgt af United Abominations i 2007, som blev nummer 8 på samme hitliste. Deres 13. studiealbum, TH1RT3EN, blev udgivet 1. november 2011 og deres 14. album, Super Collider, den 4. juni 2013.

    Megadeth er kendt for deres specielle guitarstil, som ofte involverer komplekse og avancerede musikalske passager og trade-off guitarsoli. Mustaine er også kendt for sin nyskabende "snerrende" vokal, såvel som sine temaer i teksterne, der ofte omhandler politik, krig, afhængighed og personlige forhold.

    Megadeth har, som et af verdens mest succesfulde heavy metal-bands, solgt mere end 20 millioner album globalt, deriblandt seks platinalbum og syv Grammy-nomineringer for Best Metal Performance i træk. I deres første 22 aktive år havde Megadeth 18 officielle medlemmer med Dave Mustaine som primus motor, central sangskriver og eneste permanente medlem. Megadeth omtales ofte som et af thrash metals "fire store bands", ved siden af Anthrax, Metallica og Slayer. Selvom bandets nuværende line-up indeholder medlemmer fra flere andre kendte metalgrupper (Mustaine er eksmedlem af Metallica, Shawn Drover er fra Eidolon, Chris Broderick er tidligere medlem af Jag Panzer og Nevermore), bliver bandet ikke betegnet som en "supergruppe".

    Historie

    Dannelse og de tidlige år

    I sommeren 1983, blot få måneder efter lead guitarist Dave Mustaine blev smidt ud af Metallica på grund af problemer med alkohol og stoffer samt "personlighedsproblemer",

    Motiveret af ønsket om hævn, forstærkede Mustaine intensiteten i Megadeths musik og satte tempoet op på sange som "Mechanix", som tidligere var blevet spillet med Metallica i et betydeligt langsommere tempo med en anden titel ("The Four Horsemen") og tekst. Efter at have ledt efter en forsanger i næsten et halvt år, besluttede Mustaine sig for selv at påtage sig rollen som forsanger, mens han også var bandets centrale sangskriver og den ene af to lead guitarister.

    Carruthers blev snart udskiftet med trommeslager Lee Rausch, og guitarist Greg Handevidt forlod bandet i slutningen af 1983 for at danne Kublai Khan. I begyndelsen af 1984 indspillede Megadeth en demo på tre sange med Mustaine, Ellefson og Rausch, som indeholdt tidlige versioner af "Last Rites/Loved to Death", "Skull Beneath the Skin" og "Mechanix". Kerry King (kendt fra Slayer) spillede live med bandet ved en række koncerter, mens der blev søgt efter en permanent afløser. Efter blot nogle få koncerter i 1984 blev Lee Rausch udskiftet med fusionstrommeslageren Gar Samuelson. Efter udgivelsen af deres demo skrev Megadeth kontrakt med det uafhængige pladeselskab Combat Records i New York, og i december sluttede guitarist Chris Poland, en ven af Gar, sig til bandet.

    Tidligt i 1985 fik bandet 8.000 dollar af Combat Records til at indspille og producere deres debutalbum.

    Albummet indeholder den første af mange coversange, som Megadeth har indspillet gennem tiden; en speed metal-version af Nancy Sinatras klassiker "These Boots Are Made For Walking" med ændret sangtekst af Mustaine. Sangen har senere skabt en del polemik, da sangens oprindelige forfatter, Lee Hazlewood, vurderede Mustaines ændringer som "afskyelige og stødende"

    I sommeren 1985 turnerede gruppen i USA og Canada for første gang sammen med Exciter. Under turnéen forlod Chris Poland meget pludseligt bandet, og blev afløst af turnéguitarist Mike Albert. Poland kom dog med i Megadeth igen i oktober 1985, kort før de begyndte at arbejde på deres andet album med Combat Records.

    Gennembrud og succes

    Megadeths andet album blev oprindeligt færdiggjort i marts 1986, men led under Combat Records' meget lille budget, og bandet var til at begynde med utilfredse med det endelige miksede produkt. Frustrerede over de finansielle komplikationer på det lille pladeselskab skrev Megadeth kontrakt med det store selskab Capitol Records, som også købte rettighederne til det nye album. Capitol hyrede producer Paul Lani til at remixe indspilningerne, og i november 1986 udgav Capitol Peace Sells... But Who's Buying?. og solgte mere end en million eksemplarer alene i USA.

    Peace Sells... But Who's Buying? betragtes som en milepæl indenfor thrash metal-album, og All Music Guide har kaldt det "Et af de mest indflydelsesrige metalalbum for sit årti, og bestemt et af meget få definitive thrash album". og den åbnende baslinje blev brugt i flere år som åbningstema for MTV News. Peace Sells... But Who's Buying? var det første Megadeth-album, hvis omslag var designet af Ed Repka, som også lavede bandets maskot Vic Rattlehead om til den nuværende standard.

    I februar 1987 blev Megadeth tilføjet som åbningsband på Alice Coopers Constrictor-turné, fulgt af en kort turné som support for Mercyful Fate i USA. I marts samme år påbegyndte Megadeth deres første verdensturné som hovednavn i Storbritannien, hvor de havde supportbands som Overkill og Necros.

    Efter flere år med problemer med stofmisbrug blev både Gar Samuelson og Chris Poland fyret fra Megadeth i juli 1987 efter turnéens sidste show, der foregik på Hawaii. Mustaine udtalte, at Samuelson var for meget, når han var påvirket, og fik endda en reservetrommeslager, Chuck Behler, til at være til stede ved de sidste koncerter på turnéen, da han var bange for, at Samuelson ikke ville kunne færdiggøre koncerterne.

    Med et større budget fra et stort pladeselskab og produceren Paul Lani i baghånden brugte Megadeth fem måneder på at indspille deres tredje album, So Far, So Good... So What!. Indspilnigerne var igen plaget af problemer lige fra begyndelsen – delvist på grund af Mustaines kamp med sit misbrug. Mustaine har senere sagt: "Produktionen

    I januar 1988 udgav Megadeth So Far, So Good... So What!, og selvom albummet senere vandt platin i USA, blev det til at begynde med kritiseret af anmeldere, hvor All Music Guide bl.a. klagede over, at albummet "manglede konceptuel harmoni og musikalsk bid", og at det "ønskede at lyde truende, men mest virkede som tvunget og temmelig umodent".

    I juni 1988 medvirkede Megadeth i Penelope Spheeris' dokumentarfilm The Decline of Western Civilization II: The Metal Years, som fortalte om Los Angeles' heavy metal-scene i slutningen af 1980'erne, hovedsageligt med fokus på glam metal. Videoen til "In My Darkest Hour" blev filmet af Spheeris (som også instruerede videoerne til "Wake Up Dead" og "Anarchy in the UK") og vises i filmens sidste scene. I Megadeths Rusted Pieces-vhs fra 1991 huskede Mustaine filmen som en skuffelse, som satte Megadeth side om side med "en masse lortebands".

    Megadeth begyndte deres So Far, So Good...!-verdensturné som åbningsband for Dio i Europa i februar 1988, for senere at medvirke på Iron Maidens Seventh Son of a Seventh Son-sommmerturné i USA. Da Mustaine bemærkede problemer under opsejling hos trommeslager Chuck Behler, fik han trommeslageren Nick Menza med som Behlers trommetekniker. Som med Gar Samuelson før sig, var Menza klar til at overtage, hvis Behler ikke kunne klare turnéen.

    I august 1988 spillede Megadeth på Monsters of Rock-festivalen ved Castle Donnington i Storbritannien sammen med Kiss, Iron Maiden, Helloween, Guns N' Roses og David Lee Roth, hvor de optrådte for mere end 100.000 mennesker. Bandet blev tilføjet til "Monsters of Rock"-Europaturnéen, men droppede ud efter den første koncert. Kort efter fyrede Mustaine både Chuck Behler og guitarist Jeff Young og aflyste deres planlagte Australienturné i 1988. "Under turnéen eskalerede tingene fra en lille grænsestrid til en sand krig", har han senere udtalt. "Jeg tror at mange af os var meget afvigende

    I juli 1989 blev Nick Menza hyret til at tage over for Behler på trommer. Da de var ude af stand til at finde en passende lead guitarist i tide, indspillede Megadeth en coverversion af Alice Coopers "No More Mr. Nice Guy" som et tre mand stort band. Deres version var senere med på soundtracket til Wes Cravens horrorfilm Shocker fra 1989. Mens bandet afholdt auditions for en ny lead guitarist i sommeren 1989, blev Mustaine arresteret for at køre bil i påvirket tilstand og for besiddelse af narkotika, efter han var kørt ind i en politimands parkerede bil. Han blev af retten tvunget på afvænning og blev sober for første gang i ti år.

    I kølvandet på Mustaines nyfundne ædruelighed begyndte Megadeth en længerevarende søgen efter nye medlemmer, hovedsageligt lead guitarister. Blandt dem, som søgte om pladsen, var Eric Meyer fra Dark Angel, Lee Altus fra Heathen, en ung Jeff Loomis (senere Nevermore) og Dimebag Darrell fra Pantera. Megadeth besluttede sig for lead guitaristen Marty Friedman, som havde spillet i Cacophony med Jason Becker og udgivet et soloalbum kaldet Dragon's Kiss. Friedman blev oprindeligt afvist af Mustaine, fordi han havde flerfarvet hår, men efter at have været igennem, hvad Mustaine kaldte "Rock Star 101", kom Friedman officielt med i Megadeth i februar 1990.

    Et nyt og forberedt Megadeth gik i Rumbo Studios i marts 1990 med co-producer Mike Clink for at påbegynde arbejdet med det, som ville blive deres bedst sælgende album nogensinde, Rust In Peace. For første gang i deres karriere arbejdede Mustaine og Ellefson ædru i studiet, hvilket i sig selv fjernede mange af de problemer, der havde været ved tidligere indspilninger. Clink var også den første producer, som producerede et Megadeth-album fra start til slut uden at blive fyret undervejs.

    Rust In Peace blev udgivet på verdensplan 24. september 1990 og blev et hit både blandt fans og anmeldere. Det debuterede som nummer 23 på Billboard Top 200 i USA og nummer 8 i Storbritannien.

    I september 1990 var Megadeth med Slayer, Testament og Suicidal Tendencies på Europaturnéen Clash of the Titans, og i oktober var de med som åbningsband på Judas Priests Painkiller-turné, som kulminerede med en optræden foran 140.000 mennesker i januar 1991 på Rock in Rio 2-festivallen i Brasilien. Efter successen på den europæiske turné begyndte en amerikansk Clash of the Titans-turné i maj 1991 med Megadeth, Slayer, Anthrax og åbningsbandet Alice in Chains. Efterfølgende kom endnu en europæisk turné med Slayer, Anthrax og tyske Kreator (med få koncerter også med Sodom og Destruction). I juli var Megadeths "Go To Hell" med på soundtracket til Bill & Ted's Bogus Journey, og kort efter var "Breakpoint" med på soundtracket til Super Mario Bros. I 1991 udgav Megadeth også en video, Rusted Pieces, som indeholdt seks af bandets musikvideoer og et interview.

    Mainstream og kommerciel succes

    I januar 1992 begyndte Megadeth nye indspilninger i Enterprise Studios i Burbank med co-producer Max Norman. Norman, som havde mikset Rust in Peace, skulle vise sig at blive en vigtig brik i Megadeths musikalske forandring, da han anbefalede kortere, mindre komplicerede radiovenlige sange.

    14. juli 1992 udgav Megadeth Countdown to Extinction gennem Capitol Records. Albummet blev med det samme et hit og kom ind på Billboard Top 200 som nummer 2 og lå nummer 5 i Storbritannien.

    Bandet udgav videoen Exposure of a Dream i november 1992. Den var på mange måder bygget op på samme måde som Rusted Pieces med alle musikvideoer udgivet fra Countdown to Extinction. Megadeth begyndte deres Countdown to Extinction-verdensturné i december 1992 med Pantera og Suicidal Tendencies fulgt op af en Nordamerika-turné fra januar 1993 med Stone Temple Pilots. Blot en måned inde i Nordamerika-turnéen blev bandet dog tvunget til at aflyse alle tilbageværende koncerter, inklusiv koncerter i Japan, da Mustaine igen var havnet i et stofmisbrug og endte på skadestuen.

    I juni 1993 vendte Megadeth tilbage til at spille koncerter, da de var "special guests" ved Metallicas Milton Keynes Bowl Festival, hvilket markerede den første gang i over 10 år, de tidligere bandkollegaer spillede på samme scene. Det fik Mustaine til på scenen at udtale, at "de ti års bullshit mellem Metallica og Megadeth er ovre!", selvom der dog senere ville komme nye stridspunkter mellem de to bands.

    Efter deres aflyste USA-turné vendte Megadeth tilbage til studiet for at indspille "99 Ways to Die", en sang som var med på The Beavis and Butt-Head Experience, et opsamlingsalbum med sange og kommentarer fra Beavis og Butthead, udgivet i november 1993. Sangen blev senere nomineret til en Grammy i 1995 for Best Metal Performance.

    Tidligt i 1994 sluttede Megadeth sig igen til co-producer Max Norman for at begynde arbejdet på en opfølger til Countdown to Extinction. Da tre af bandets medlemmer nu havde bosat sig i Arizona, blev den første del af arbejdet foretaget i Phase Four Studios i Phoenix. Få dage inde i arbejdet tvang problemer med Phase Fours udstyr dog bandet til at finde et andet studie. Mustaine insisterede på at indspille albummet i Arizona, og man kunne på daværende tidspunkt ikke finde noget passende studie. Efter ønske fra Norman besluttede bandet sig for at oprette deres eget pladestudie inde i et lejet varehus i Phoenix, senere døbt "Fat Planet in Hangar 18". Indspilningen af albummet blev optaget på video og senere udgivet som Evolver: The Making of Youthanasia.

    Efter otte måneder i studiet blev Youthanasia udgivet 1. november 1994 og kom ind på en fjerdeplads på Billboard Top 200 albumhitlisten i USA.

    En sticker på de første eksemplarer af Youthanasia reklamerede for det dengang nye koncept med en bandhjemmeside, kaldet "Megadeth, Arizona". Fans kunne chatte i "Mega-diner", kommunikere med bandet via e-mail, ønske sange spillet live og læse klummer og turnédagbøger skrevet af bandmedlemmerne.

    Youthanasias første single, "Train Of Consequences", blev nummer 29 på Billboards Mainstream Rock hitliste, og i november 1994 medvirkede Megadeth i The Late Show with David Letterman, hvor de optrådte med albummets anden single, "A Tout Le Monde".

    Youthanasia-turnéen begyndte i Sydamerika i november 1994 og varede elleve måneder, hvilket gjorde den til Megadeths foreløbigt mest omfattende turné. Bandet fik selskab af Corrosion of Conformity i både Europa og USA og Flotsam and Jetsam, Korn og Fear Factory i USA. Turnéen kulminerede med en optræden på Monsters of Rock-festivalen i Brasilien, hvor de var et af hovednavnene ved siden af Alice Cooper og Ozzy Osbourne. I januar 1995 medvirkede Megadeth på soundtracket til gyserfilmen Tales from the Crypt Presents: Demon Knight med sangen "Diadems". Megadeth bidragede også med en coverversion af "Paranoid" til Nativity in Black, det første Black Sabbath-hyldestalbum. Bandets version af "Paranoid" blev nomineret til en Grammy i 1996 for Best Metal Performance, hvilket blev Megadeths sjette nominering på lige så mange år.

    I marts 1995 udgav Megadeth en special edition-udgave af Youthanasia i Europa indeholdende en bonusplade kaldet Hidden Treasures. Bonuspladen indeholdt alle enkeltsange, Megadeth havde lavet fra filmsoundtracks, opsamlinger og hyldelstalbum – deriblandt en ny indspilning af Sex Pistols-sangen "Problems". Efter pres fra fans blev bonuspladen udgivet som en separat ep i USA og Japan i juli 1995.

    Efter den omfattende Youthanasia-turné tog Megadeth fri i slutningen af 1995. Mustaine begyndte at arbejde på MD.45, et sideprojekt han havde sammen med vokalist Lee Ving fra Fear. Der blev også foretaget ændringer på forretningssiden, da Megadeth skrev kontrakt med ESP Management og hyrede en ny "creative manager" Bud Prager, som tidligere havde været manager for både Foreigner og Bad Company.

    I september 1996 begyndte Megadeth at arbejde på sange til deres næste album i Nashville, oprindeligt tiltænkt titlen Needles and Pins. Skriveprocessen blev nøje overvåget af deres nye manager Bud Prager, som også bidrog med musikalske idéer og tekster til sangene. Mange sangtekster, og selv sangtitler, blev ændret efter Pragers ønske. Mustaine har senere kommenteret på Pragers indflydelse:

    På grund af et problem med albummets oprindelige omslag blev billedet erstattet af et "voodoosymbol" og omdøbt til Cryptic Writings. Det er dermed den eneste af bandets album, som ikke har bandets maskot Vic Rattlehead tegnet nogen steder.

    17. juni 1997 udgav Megadeth så Cryptic Writings gennem Capitol Records. Albummet kom ind på en 10. plads på Billboard Top 200 Da han blev spurgt om albummets eklektiske natur, svarede Mustaine:

    Efter mere end et år uden koncerter vendte Megadeth tilbage til turnélivet i juni 1997 begyndende med en verdensturné med The Misfits og senere en turné i USA med Life of Agony og Coal Chamber. I juli var Megadeth med på Ozzfest 98, men halvvejs igennem turnéen blev trommeslager Nick Menza diagnosticeret med en tumor på sit knæ og var tvunget til at forlade turnéen for at få en operation. Han blev afløst af Jimmy DeGrasso – til at begynde med kun midlertidigt. Efter turnéen blev DeGrasso dog permanent afløser, efter Mustaine påstod, at Menza havde løjet om at han havde kræft, hvilket han ikke havde.

    I 1998 bekendtgjorde computerspiludviklerne 3D Realms, at de ville bruge to uudgivede Megadeth-numre på deres reklamealbum Duke Nukem: Music To Score By. Det første var en version af Duke Nukem-temasangen "Grabbag", oprindeligt komponeret af Lee Jackson, og det andet var en Megadeth-sang oprindeligt indspillet i 1995, "New World Order", som senere var med på den genudgivede udgave af Youthanasia.

    Efter Cryptic Writings, som var bandets første egentlige radiosucces, valgte Megadeth igen at arbejde med country pop-produceren Dann Huff i Nashville på deres ottende album og gik i gang i januar 1999. Arbejdet på albummet blev igen overvåget af manager Bud Prager, som er blevet angivet som medforfatter på fem af albummets tolv sange. Prager overbeviste Mustaine om at lade producer Dan Huff få større kontrol over indspilningsprocessen. Mustaine har senere skrevet:

    Risk blev udgivet 31. august 1999 og blev både en anmeldermæssig og kommerciel fiasko, samt førte til at bandet mistede mange gamle fans.

    I juli 1999 indspillede Megadeth en coverversion af Black Sabbath-sangen "Never Say Die", som var med på det andet Nativity in Black-hyldestalbum. De påbegyndte en Risk-turné i september 1999, hvor de turnerede med Iron Maiden på den europæiske halvdel af turnéen. Tre måneder inde i turnéen bekendtgjorde guitarist Marty Friedman, at han ville forlade bandet på grund af musikalske forskelligheder medlemmerne imellem. Som Mustaine senere forklarede:

    Megadeth hyrede guitarist Al Pitrelli, som tidligere havde spillet i Savatage og for Alice Cooper, og nu i Trans-Siberian Orchestra, som Friedmans afløser i januar 2000.

    Megadeth vendte tilbage til studiet i april 2000 for at begynde at arbejde på deres niende studiealbum. En måned inde i produktionen fik bandet dog muligheden for at komme med på Maximum Rock-turnéen sammen med Anthrax og Mötley Crüe. Megadeth stoppede for indspilningerne og turnerede i Nordamerika i sommeren 2000.

    Megadeth og Capitol Records gik hver til sit i oktober 2000 efter 14 års samarbejde. Pladeselskabet returnerede bandets nyeste indspilninger og udgav i stedet et greatest hits-album, Capitol Punishment: The Megadeth Years. Albummet indeholdt også to nye numre, "Kill the King" og "Dread and the Fugitive Mind", som begge viste, hvordan bandet vendte tilbage til deres metalrødder efter nederlaget med Risk.

    Tilbage til rødderne

    I november 2000 skrev Megadeth kontrakt med et nyt pladeselskab, Sanctuary Records. Bandet vendte tilbage til studiet i oktober og færdiggjorde deres næste album, som havde været næsten færdigt før bandet tog med på Maximum Rock-turnéen seks måneder tidligere. Efter den overvældende negative respons på Risk, og blev også spillet på VH1's Rock Show.

    The World Needs a Hero-turnéen begyndte i sommeren 2001 i Europa som supportband for AC/DC fulgt af en USA-turné med Iced Earth og Endo i september. Turnéen blev dog forkortet væsentligt efter terrorangrebet 11. september, og bandet var tvunget til at aflyse alle planlagte koncerter, deriblandt en dvd-optagelse i Argentina. I stedet spillede bandet to koncerter i Arizona i november, som blev filmet og senere udgivet som Rude Awakening, Megadeths første officielle liveudgivelse. I februar 2002 remiksede og forbedrede Mustaine Megadeths første album, Killing Is My Business... And Business Is Good! med moderne udstyr og tilføjede bonusnumre.

    I januar 2002 var Mustaine indlagt på hospitalet for at få fjernet en nyresten. Mens han var under behandling blev han givet smertestillende medicin, som gav ham et tilbagefald til sin afhængighed. Da han blev udskrevet fra hospitalet, gik han med det samme til afvænning på en klinik i Texas.

    3. april 2002 bekendtgjorde Mustaine, at han opløste Megadeth på grund af hans armskade. Han begyndte langsomt at kunne spille igen, men var tvunget til at genoptræne sin venstre hånd fra bunden af.

    For at kunne udfylde kontraktmæssige aftaler med Sanctuary Records, udgav Megadeth et opsamlingsalbum, Still Alive... And Well?, 10. september 2002. Den første halvdel af albummet indeholdt livenumre indspillet i Web Theatre i Phoenix, Arizona 17. november 2001, mens den anden halvdel indeholdt studieoptagelser fra The World Needs a Hero.

    Gendannelse

    Efter næsten et års genoptræning, deriblandt fysioterapi og elektriske chok, begyndte Mustaine at arbejde på, hvad det oprindeligt var meningen skulle blive hans første soloalbum. Det nye materiale blev indspillet med studiemusikerne Vinnie Colaiuta og Jimmy Sloas i oktober 2003, men projektet blev standset, da Mustaine gik med til at remikse og digitalt forbedre Megadeths otte Capitol Records-album. Mustaine genindspillede nogle dele, som var gået tabt med tiden eller ændret uden hans vidende i den oprindelige miksingproces.

    I maj 2004 vendte Mustaine tilbage til sine nyeste indspilninger, men på grund af kontraktmæssige forpligtelser med bandets europæiske pladeselskab EMI, var han tvunget til at udgive endnu et album under "Megadeth"-navnet. Mustaine har om Ellefson udtalt:

    Det nye album ville dermed blive det første album nogensinde uden Ellefson. Som afløser for Friedman hyrede Mustaine den tidligere Megadeth-guitarist Chris Poland til at bidrage med guitarsoli på det nye album. Poland ville dog kun være studiemusiker, da han foretrak at fokusere på sit eget jazz fusion-projekt OHM.

    14. september 2004 udgav Megadeth deres comebackalbum, The System Has Failed via Sanctuary Records i USA og EMI i Europa. Albummet blev hyldet som en tilbagevenden til storhed, Mustaine bekendtgjorde, at albummet ville blive bandets sidste, fulgt af en afskedsturné, hvorefter han ville fokusere på en solokarriere.

    Megadeth påbegyndte deres Blackmail the Universe-verdensturné i oktober 2004, sammen med turnébassist James MacDonough (Iced Earth) og guitarist Glen Drover (Eidolon, King Diamond). Mens de øvede til turnéen, forlod den nyligt tilbagevendte trommeslager Nick Menza igen Megadeth, da han ikke kunne forberede sig fysisk på en hel turné i USA.

    I juni 2005 udgav Capitol Records en greatest hits-samling for at afløse den nu udgåede Capitol Punishment, med titlen Greatest Hits: Back to the Start, som indeholdt nyligt remiksede og digitalt forbedrede versioner af sange fra de første otte album.

    I sommeren 2005 organiserede Mustaine en årlig heavy metal-festivalturné, døbt Gigantour. Megadeth var hovednavn det første år sammen med Dream Theater, Anthrax, Fear Factory, Dillinger Escape Plan, Nevermore, Life of Agony, Symphony X, Dry Kill Logic og Bobaflex. Koncerterne i Montreal og Vancouver blev filmet og optaget til en live-dvd og cd, som blev udgivet i sommeren 2006.

    9. oktober 2005, efter succeserne med The System Has Failed og Blackmail the Universe-verdensturnéen, bekendtgjorde Mustaine på scenen i Argentina overfor et koncertsted fyldt til randen på Pepsi Music Rock Festival, at Megadeth ville fortsætte med at indspille musik og turnere. Denne koncert blev officielt udgivet på dvd som That One Night: Live in Buenos Aires i marts 2007.

    I februar 2006 forlod bassist James MacDonough bandet på grund af, hvad MacDonough kaldte, "personlige forskelle". 16. marts 2006 havde den nye line-up deres første koncert på Dubai Desert Rock-festivalen i de Forenede Arabiske Emirater sammen med Testament og 3 Doors Down.

    21. marts 2006 udgav Capitol Records en dvd med titlen Arsenal of Megadeth, som indeholdt gamle optagelser, interviews, livekoncerter og mange af bandets musikvideoer. På grund af licenseringsproblemer var videor fra filmsoundtracks og videoer, som ikke var udgivet af Capitol Records, ikke med på dvd'en.

    United Abominations

    I maj 2007 bekendtgjorde Megadeth, at deres ellevte studiealbum, med titlen United Abominations, var tæt på at være færdigt. Oprindeligt skulle albummet have været udgivet af Roadrunner Records i oktober 2006, men Mustaine oplyste i august 2006, at bandet "lagde en sidste hånd på værket", og udgivelsen derfor blev udskudt til 15. maj 2007. I marts 2007 tog Megadeth på en turné gennem Canada og USA som åbningsband for Heaven and Hell, fulgt af en sommerfestival-turné igennem Europa.

    United Abominations blev som planlagt udgivet 15. maj 2007. En uge efter udgivelsen nåede albummet en 8. plads på hitlisten i USA, hvilket dermed var den højeste placering siden Youthanasia fra 1994, og solgte tilmed 54.000 eksemplarer i den første uge alene. Albummet blev det første album med Glen Drover, Shawn Drover og James Lomenzo. I september 2007 vendte Megadeth tilbage til USA som hovednavn på deres Tour Of Duty-turné, som også nåede til bl.a. Australien.

    13. januar 2008 bekræftede Dave Mustaine, at guitarist Glen Drover havde forladt Megadeth for i stedet at kunne fokusere på sin familie, og at han blev afløst af Chris Broderick (tidligere fra Nevermore og Jag Panzer).

    Om hans exit fra bandet udtalte Drover:

    Mustaine har sagt, at han har det fint med Drovers beslutning, og at han er glad for, at hans afløser er Broderick. Mustaine har også sagt, at "Chris klarer det helt fint".

    Endgame (2009)

    Megadeths tolvte studiealbum, med titlen Endgame, blev udgivet 14. september 2009. Forinden udgav bandet to singler, hvoraf den ene, "Head Crusher", kun var tilgængelig for fri download fra Roadrunner Records' hjemmeside i 24 timer 7. juli. Den anden single, "1320", blev udgivet 15. august.

    I februar 2010 forlod bassisten James Lomenzo bandet, og blev afløst af den oprindelige bassist David Ellefson.

    TH1RT3EN (2011)

    Megadeth var i løbet af sommermånederne i 2011 i gang med at skrive og optage nye sange til det næste album. En af de nye sange fra albummet, Public Enemy No. 1, blev spillet under en koncert i Hamborg den 5. juli 2011. Den 8. juli 2011 annoncerede Dave Mustaine under Sonisphere Festival i Knebworth i Storbritannien, at det officielle navn for albummet var TH1RT3EN.

    Super Collider (2013)

    Den 4. juni 2013 udgav Megadeth sit 14. studiealbum, Super Collider.

    Musikalsk stil

    Meget lig Dave Mustaines tidligere band Metallica var Megadeth blevet inspireret af fremtrædende NWOBHM-bands såsom Judas Priest, Motörhead og Venom.

    Selvom bandet begyndte deres karriere med at udgive et album udelukkende med rå og uforfinet primitiv thrash metal, har Megadeth i tidens løb indarbejdet elementer fra flere forskellige genrer med alt lige fra heavy metal og rock til disco.

    Megadeth udgav et primitivt thrash metal-debutalbum i 1985 for derefter at bevæge sig ud i mere teknisk avancerede thrash-kompositioner, specielt på albummet Peace Sells...But Who's Buying?,

    Siden "fiaskoen" med Risk er Megadeth vendt tilbage til deres metal-rødder på efterfølgende album, hvilket har ført til blandinger af musikken fra bandets forskellige "tidsperioder" – f.eks. på United Abominations som både indeholdt thrashede sange som "Sleepwalker" og "Washington is Next!" og mere kommercielle sange såsom en genindspillet version af sangen "À Tout le Monde", som denne gang hedder "À Tout le Monde (Set Me Free)".

    Megadeths musikalske udvikling har ligget meget tæt op af Mustaines eks-band Metallicas: Metallica startede også med at spille rå, uforfinet thrash metal (på Kill 'Em All) for derefter at bevæge sig til mere teknisk komplicerede kompositioner (på Ride the Lightning, Master of Puppets og, især, ...And Justice for All). Metallica skiftede ligeledes til en mere kommerciel lyd på deres sorte album fra 1990, et år før Megadeths skift. Ligesom Megadeth havde en nedtur med deres Risk-album, stødte Metallica også på massiv negativ kritik efter udgivelsen af deres Load og ReLoad-album som indeholdt mere hård rock og blues-indflydelse end egentlig metal. Metallicas album St. Anger fik også stor kritik. Ligesom Megadeths efterfølgende tilbagevenden til metal, vendte Metallica på albummet Death Magnetic fra 2008 tilbage til en lyd der var mere hård og teknisk, som på deres gamle udgivelser.

    Begge bands udgav i øvrigt, hvad der betragtes som milepæle indenfor thrash metal i 1986 (Megadeths Peace Sells...But Who's Buying? og Metallicas Master of Puppets – det tredje store thrash metal-band Slayer udgav også en milepæl, Reign in Blood, samme år).

    Sangtekster

    Som Megadeths primære sangskriver, er Mustaine kendt for sine ofte kontroversielle, politiske og, på det seneste, personlige sangtekster.

    Kontroversielle og misforståede sangtekster har også skabt problemer for bandet, såsom musikvideoen til "In My Darkest Hour", som var bandlyst fra MTV i 1988, da musikkanalen vurderede at sangen var pro-selvmord.

    Afhængighed er også et kendt tema, som i "Use the Man", "Burnt Ice" og "Addicted to Chaos". Senest har nogle sangtekster behandlet religiøse temaer, deriblandt "Truth Be Told", som omhandler den bibelske historie om Kain og Abel, og "Shadow of Deth", med talt tekst taget direkte fra King James Bible.

    Fejder

    Dave Mustaine er berygtet for at komme med provokerende udtalelser i pressen,

    I april 1988, ved en koncert i Antrim, Nordirland, dedikerede Mustaine uvidende den sidste sang til IRA. Mustaine påstod senere at han var blevet vildledt om betydningen af udtrykket "the cause" af T-Shirt-sælgere udenfor koncertarealet. Før den sidste sang, "Anarchy in the U.K", sagde Mustaine "This one's for The Cause!". Efterfølgende brød der slåskamp ud blandt tilskuerne og ifølge Mustaine måtte bandet rejse i en "skudsikker bus" gennem resten af turnéen i Nordirland og Irland. Denne begivenhed inspirerede til en af Megadeths bedst kendte sange, "Holy Wars... The Punishment Due".

    I juli 2004 sagsøgte den tidligere bassist David Ellefson Mustaine og krævede $18,5 millioner. Ellefson påstod at Mustaine havde holdt størstedelen af bandets indtægter væk fra ham, samt at Mustaine var bakket ud af en aftale om at lade Ellefson videreføre Megadeth da bandet blev opløst i 2002. og Mustaine sagsøgte efterfølgende Ellefson.

    Mustaines bekendtgørelse af at Megadeth ikke længere vil spille visse sange, på grund af hans nyfundne status som kristen, skabte også lidt påstyr.

    Medlemmer

    Nuværende medlemmer

    • Dave Mustaine – vokal, guitar (1983–)
    • Chris Broderick – guitar (2008–)
    • David Ellefson – bas (1983-2002, 2010-)
    • Shawn Drover – trommer (2004–)

    Tidligere medlemmer

    • Kerry King – guitar (1983–1984)
    • Lee Rausch – trommer (1983–1984)
    • Chris Poland – guitar (1984–1986, 2004)
    • Gar Samuelson – trommer (1984–1986)
    • Jeff Young – guitar (1987–1989)
    • Chuck Behler – trommer (1987–1989)
    • Nick Menza – trommer (1989–1998)
    • Marty Friedman – guitar (1990–2000)
    • Jimmy DeGrasso – trommer (1998–2002)
    • Al Pitrelli – guitar (2000–2002)
    • Jimmy Lee Sloas – bas (2004)
    • Vinnie Colaiuta – trommer (2004)
    • Glen Drover – guitar (2004–2008)
    • James LoMenzo – bas (2006–2010)

    Fodnoter

    Ekstern henvisning

    GA-ikon.

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.