Head Up High (Big Morning Buzz Live)

Oh Land

  • Oh Land (født Nanna Øland Fabricius 2. maj 1985 i København) er en dansk sangerinde og sangskriver, der bevæger sig inden for electropop-genren. Hun har udgivet i alt fire albums, hvor det seneste, Earth Sick, udkom i 2014. Hun har i 2011 modtaget GAFFA-Prisen for "Årets Danske Kvindelige Kunstner".

    Opvækst

    Oh Land er datter af operasangerinden Bodil Øland og komponisten Bendt Fabricius (ikke at forveksle med Bent Fabricius Bjerre).

    Karriere

    Fauna (2008)

    Oh Land fik udgivet sit debutalbum med titlen Fauna i november 2008 på Kasper Bjørkes Fake Diamond Records. Første single var nummeret "Audition Day", som blev P3's Uundgåelige. Debutalbummet blev produceret i samarbejde med en række danske electronica-producere som Thomas Knak (People Press Play, System, Björk), Peder, Ormen (bl.a. Melk) og Kasper Bjørke (bl.a. Filur).

    Oh Land (2009–12)

    I maj 2009 skrev Oh Land kontrakt med det amerikanske pladeselskab Epic Records, der er en del af Sony Music.

    Den 2. marts 2011 optrådte Oh Land med "Sun of a Gun" i det amerikanske talkshow Late Show with David Letterman.

    Oh Land debuterede som nummer 184 på Billboard 200-listen i USA.

    Hendes sange, "We Turn It Up" og "White Nights" og "Perfection", har været med i fjerde sæson af den amerikanske tv-serie Gossip Girl. "White Nights" er også blevet brugt som slutmelodi i HBO-serien "Girls" - sæson 1, episode 7. "White Nights" og "Sun Of A Gun" er blevet brugt i Teen Wolf - sæson 1, episode 5 og sæson 1, episode 6.

    Wish Bone (2013)

    I efteråret 2012 var Oh Land kaldt til møde med nogle af Epic Records' øverste chefer i New York, og de mente, at hun havde stort potentiale. De mente dog ikke, at den vej, hun havde bevæget sig ind på, var så lovende, så de opfordrede hende til at ændre sin stil. Hun insisterede dog på at beholde sin egen stil, og derpå blev hun fyret fra selskabet. I stedet begyndte hun at arbejde for sig selv og produceren Dave Sitek, og i september 2013 udgav hun på eget selskab, Tusk or Tooth, albummet Wish Bone, der også er udgivet i USA.

    Earth Sick (2014)

    I foråret 2014 medvirkede Oh Land som coach i TV 2's talentkonkurrence Voice Junior.

    I 2014 fik Oh Land debut som filmskuespiller i Kristian Levrings The Salvation, hvor hun spillede sammen med blandt andet Mads Mikkelsen, Mikael Persbrandt og Eva Green.

    Oh Land udgav sit fjerde studiealbum, Earth Sick den 10. november 2014. Albummet blev ikke nogen kommerciel succes. Det formåede ikke at komme ind på hitlistens top 100, og solgte under 95 eksemplarer i den første uge.

    Privatliv

    Oh Land er gift med billedkunstneren Eske Kath.

    Diskografi

    EP

    • 2010: Oh Land

    Priser

    • GAFFA-Prisen 2011 (Årets danske pop udgivelse)

    Eksterne henvisninger

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.