Pearl Jam a/k/a Mookie Blaylock

  • Pearl Jam er et amerikansk grunge-band, dannet i 1990 i Seattle, Washington, USA.

    Gruppen består af Eddie Vedder (forsanger), Jeff Ament (bassist), Mike McCready (guitarist), Stone Gossard (guitarist (rytmeguitar)) og Matt Cameron (trommeslager, siden 1998).

    Gruppen opstod samtidig med Nirvana, Soundgarden, Dave Matthews Band og Alice In Chains og var med til at grundlægge hardrock-stilen (Grunge) i de tidlige 1990'ere.

    Gruppen har i alt haft 5 trommeslagere, de øvrige medlemmer har været de samme gennem hele karrieren.

    Pearl Jam spillede på Roskilde Festival i 2000, det endte i en tragedie, hvor 9 mennesker blev mast ihjel foran Orange Scene. Tragedien medførte offentlig debat om ansvaret, hvor såvel festivalen og Pearl Jam blev anklaget for at have medvirket til ulykken. Det blev senere afgjort og understreget, at Pearl Jam ikke kunne holdes ansvarlige for i ulykken, mens festivalen siden har truffet en række sikkerhedsforanstaltninger for at sikre at ulykken ikke gentages. Tragedien påvirkede bandmedlemmerne dybt, og truede selve bandets eksistens, men de besluttede sig siden for at fortsætte.

    Gruppen har siden 2000 årligt turneret i især USA og Europa. Bandet har valgt at udgive samtlige koncerter som enten downloads eller fysiske albums. Eddie Vedder er desuden begyndt at turnere solo.

    Diskografi

    • Ten (1991)
    • Vs. (1993)
    • Vitalogy (1994)
    • No Code (1996)
    • Yield (1998)
    • Live on Two Legs (1999)
    • Binaural (2000)
    • Riot Act (2002)
    • Lost Dogs (2003) (samling af b-sider)
    • Rearviewmirror (2004) (Greatest Hits)
    • Pearl Jam (2006)
    • Backspacer (2009)
    • Live On Ten Legs (2011)

    Eksterne henvisninger

    Pearl Jams officielle hjemmeside

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.