Charlotte Perrelli

  • Charlotte Perrelli (født Anna Jenny Charlotte Nilsson 7. oktober 1974 i Hovmantorp, i Lessebo kommune i Sverige), er en svensk dansebands- og popsangerinde, der vandt Eurovision Song Contest 1999 med Take Me To Your Heaven.

    Siden da har Charlotte optrådt i adskillige programmer i Sverige. Udenlandsk er hun mest kendt gennem "Før Grand Prix"-programmerne, hvor det nordiske råd (i 2007 bestående af Charlotte Perelli, Thomas Lundin, Per Sundnes, Eiríkur Hauksson og danske Adam Duvå Hall) giver points til alle sangene, der deltager i årets konkurrence. Perelli var medlem af dette panel i både 2005 og 2007.

    I marts 2008 vandt hun den svenske Melodifestival og repræsenterede derefter Sverige ved Eurovision Song Contest 2008 i Beograd.

    Hun var 2003-2008 gift med Nicola Perrelli, med hvem hun har to sønner, Angelo (2004) og Alessio (2005).

    Diskografi

    • 1999 - Charlotte
    • 2001 - Miss Jealousy
    • 2004 - Gone Too Long
    • 2006 - I din röst
    • 2008 - Hero
    • 2008 - Rimfrostjul
    • 2012 - The Girl

    Teksten er under licens fra "Creative Commons Attribution/Share Alike ". Yderligere vilkår kan gælde. Se Creative Commons site for flere detaljer. Oprindelig forfatter til den ovenstående tekst.