Shawn Mendes kommer til Danmark

Den canadiske stjerne giver koncert i Royal Arena den 16. marts 2019.

Så sker det – Shawn Mendes kommer til Danmark!

Den 19-årige canadiske superstjerne er klar med sit tredje album den 25. maj og i den forbindelse tager han på verdensturné.

Derfor kan vi glæde os til besøg i Royal Arena den 16. marts næste år.

Det er fjerde gang, Shawn Mendes gæster Danmark, og de seneste koncerter i 2016 og 2017 blev udsolgt på rekordtid, så du skal skynde dig, hvis du vil med!

Billetsalget til koncerten starter fredag den 18. maj kl. 10:00 via Ticketmaster.dk.

Tirsdag, 08. Maj 2018