Justin Bieber og Hailey Baldwin er blevet forlovet

Bieber friede til kæresten i lørdags, skriver TMZ.

Justin Bieber og Hailey Baldwin er ifølge TMZ blevet forlovet i weekenden.

Frieriet fandt efter sigende sted på et luksusresort i Bahamas lørdag aften.

To øjenvidner fortæller, at parret befandt sig på en restaurant i hotelområdet, da Justin Biebers sikkerhedspersonale pludselig bad alle gæster om at gemme deres telefoner væk, fordi der skulle ske noget helt særligt.

Derefter friede Justin til Hailey foran gæsterne i restauranten, skriver TMZ.

Parret har været venner igennem mange år og har datet over flere omgange før i tiden. For en måned siden blev de set kysse i New York og ifølge kilder har de været uadskillelige lige siden.

Søndag postede Justins far, Jeremy Bieber, et billede af sønnen på Instagram med ordene: “Stolt er en underdrivelse! Så spændt på det næste kapitel!”



Stort tillykke til Justin og Hailey! <3

Søndag, 08. Juli 2018