MTV Push: Lauv

Den amerikanske singer-songwriter er septembers MTV Push!

Den amerikanske sanger og sangskriver Lauv begyndte at skrive sine egne kærlighedssange som 14-årig.

10 år senere er han en af popverdenens mest lovende kunstnere.

Lauv, hvis rigtige navn er Ari Leff, blev født i San Fransisco og allerede fra han var lille, gik han til klaverundervisning og spillede guitar og violin.

I 2014 begyndte han at lægge musik op under kunstnernavnet Lauv, som betyder “løve” på lettisk.

Med sin kombination af R&B, indiepop og følsomme tekster har han siden fået sit store gennembrud.

Efter succesen med sin første single ‘The Other’ var han med til at skrive hittene ‘No Promises’ med Demi Lovato & Cheat Codes, og ‘Boys’ med Charli XCX.

I 2017 udgav han singlen ‘I Like Me Better’, som fik en overvældende opmærksomhed. På kun tre måneder blev sangen streamet over 100 millioner gange på Spotify.

Vi er stolte af at kunne præsentere Lauv som månedens MTV Push!

Følg med på push.mtv.tv hele september for eksklusive klip og interviews med Lauv!

Mandag, 01. Oktober 2018