MTV Push: Rosalía

Spanske Rosalía er årets første MTV Push!

Rosalía har taget Spanien med storm, og nu er hun klar til at erobre resten af verden!

Den 25-årige sensation har skabt sin egen unikke version af traditionel flamenco mikset med moderne R&B og pop. Hendes fanskare tæller navne som Diplo, Charli XCX, Gorillaz, Emily Ratajkowski og the Kardashians.

Gennem det seneste år har hun opnået dobbelt platin i Spanien med sangen 'Malamente' og har samarbejdet med stjerner som J-Balvin og Pharrell Williams. Rosalía fik fem nomineringer til Latin Grammy Awards 2018, hvilket gjorde hende til årets mest nominerede kvindelige kunstner.

Rosalías andet album ‘El Mal Querer’, som udkom i november, nåede sjettepladsen på Pitchforks Top 100, og i oktober blev hun kåret som Woman of the Year til Spaniens Icon Awards.

Dette er kun begyndelsen for Rosalía, og vi er stolte af at kunne præsentere hende som 2019’s første MTV Push!

Følg med på push.mtv.tv hele januar for eksklusive klip og interviews med Rosalía.

Mandag, 01. Oktober 2018