Dater Zac Efron den danske OL-svømmer Sarah Bro?

Jealous much...

Noget tyder på, at Zac Efron ikke længere er single, efter han flere gange er blevet spottet i selskab med den danske olympiske svømmer Sarah Bro.

23-årige Sarah er fra København men nu bosat i Los Angeles. Hun svømmede for Danmark under OL i 2016.

Zac Efron dannede tidligere par med sin High School Musical-kollega Vanessa Hudgens, og de seneste rygter linkede ham sammen med Selena Gomez.

Selvom parret endnu ikke har kommenteret på rygterne, har de for få dage siden delt nogle sigende billeder på Instagram fra en hockeykamp i Los Angeles.



Den danske atlet skrev “Tak @lakings for at gøre min første hockeykamp til noget helt specielt,” imens Zac postede en selfie med sin logo-kasket fra samme kamp.

De to blev også spottet sammen til en UFC 235-kamp i Las Vegas den følgende aften. Ifølge et øjevidne, som talte med E! News, så parret ud til at have en god aften og smilede og grinte sammen fra deres pladser inden showet.

“Zac blev kontaktet af flere fans, og Sarah var meget tålmodig, imens Zac talte med alle, som henvendte sig til ham,” fortalte insideren.



I forhold til hvordan kemien var under eventet, lyder det til, at de begge gjorde hvad de kunne for at holde lav profil.

“De gjorde ikke noget for at tiltrække yderligere opmærksomhed,” tilføjede kilden.

Det er selvfølgelig meget muligt, at de to bare er gode venner, og at dømme fra Instagram deler de en masse fælles interesser som træning, hiking, ture til stranden og naturen.

We ship it!

Onsdag, 06. Marts 2019