Paw & Lina: Kidd ka' bare kigge forbi!

Tjek hvad ugens MTV Fresh, Paw & Lina, er fresh på!

Paw & Lina er top aktuelle med deres Infernal-sideprojekt og tracket Stolt Af Mig Selv – og de er også ugens MTV Fresh. MTV.dk spurgte duoens ene halvdel, Lina, ud om musikvideoen, som du kan se i heavy rotation på dit MTV lige nu – og hvad de i øvrigt ville være fresh på!

Hvad handler musikvideoen om?

“Der er ikke nogen særlig handling i videoen – vi ville hellere bare have en stemning af fest. Tracket handler jo om tankerne man har dagen derpå, hvis man har været lidt for stiv – og alle hjemmeoptagelserne fra starten af 90’erne er stort set lige så pinlige som den værste brandert, så vi tænkte, at det passede fint sammen!”

Hvilken musikvideo har gjort størst indtryk på jer?

“Vi er begge fuldstændig blown away over Unkles Rabbit In Your Headlights”. Den er så lækkert lavet, dragende og overraskende og rørende og dramatisk og stemningsfuld. Den overgår langt alle andre videoer nogensinde lavet. Synes vi."

Paw & Lina – sådan har du aldrig set dem før

Hvis Kidd ringede og ville lave en duet med jer, ville I så være fresh på det? Hvis ja, hvilken sang?

" Vi rendte ind i ham på et gig for ikke så længe siden – og både han og hans tracks holder. Paw synes, vi skulle lave Last Christmas. Men det er bare fordi, han er en gøgler.. Jeg tror, vi ville lave noget helt fresh, hvis vi skulle holde legestue med Kidd. Og vi holder åbent hver dag fra 10-16, så han ka’ bare kigge forbi, hvis han tør!"

Tags: Paw & Lina, Stolt Af Mig Selv, MTV, Kidd, duet

Torsdag, 28. Juni 2012