MTV Fresh: L.O.C. feat. Barbara Moleko

Helt Min Egen er 1. single fra Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2.

Ugens MTV Fresh er den spritnye video fra L.O.C. feat. Barbara Moleko med singlen Helt Min Egen. Det betyder, at du kan se ekstra meget til den på MTV i ugens løb, og vi vil selvfølgelig rigtig gerne høre din vurdering af både track og den visuelle del. Skriv til os på Facebook!

SE VIDEOEN HELT MIN EGEN HER!

Afvisning med attitude
L.O.C. samarbejder på Helt Min Egen med produceren Farhot, der også satte sit præg på sangen Momentet tilbage fra 2011 – og så er det soulsangeren Barbara Moleko, der står for omkvædet.

Om helt Min Egen fortæller L.O.C.:

“Nummeret handler i al sin enkelhed om at skulle sluge en afvisning, samtidig med at man er af den overbevisning at man kan lægge hele byen ned. Og når en sådan afvisning selvfølgeligt kun kan foregå på mest provokerende manér, passede Barbaras snertende vokal og attitude jo perfekt.”

Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2 udkommer d. 1. oktober 2012 på SGMD.

Sulten efter mere rap? Se koncertbilleder med A$AP Rocky til musikfestivalen Way Out West i Sverige her!

Tags: L.O.C., Helt Min Egen, Barbara Moleko, MTV.

Mandag, 13. August 2012