Derfor vinder stjernerne en ’moonman’

VMA 2012: Få historien bag det ikoniske musiktrofæ.

Når MTV år efter år hylder musikalske stjerner til MTV Video Music Awards, modtager vinderne altid en meget speciel statuette – et tykt og blankt skinnende objekt. En såkaldt ’moonman’. Ved du hvorfor? Nåååå, men så få svaret her!

En klassiker
Hvert år ved MTV Video Music Awards forandrer tingene sig. Fra værterne til stederne og til de optrædende – og ikke mindst de skøre overraskelser midt i showet! Èn ting er dog heeeeelt uforandret, og det er altså selve prisen, der hedder ”MTV Moonman”. En klassiker, der ligesom Oscar-statuetten og Grammyen ikke har forandret sig år efter år – og det er der en god grund til…

Se listen over de nominerede til MTV VMA 2012.

Modelleret efter astronaut
Vores MTV Moonman forestiller en person i en rumdragt, der holder et flag. Og det er ikke en hvilken som helst person – den er modelleret efter et billede fra Nasa af den amerikanske astronaut Buzz Aldrin, som var nummer to mand, der gik på månen – altså lige efter Neil Armstrong i forbindelse med deres månelanding med Apollo 11 i 1969.

Et top unikt moment i menneskehedens historie og et symbol MTV tog til sig i 1981, da vi kom til verden, fordi MTV udforskede et hidtil uudforsket tv-territorium ved at vise musikvideoer.

Sejheds-symbol
Såååå, når stjernerne ved MTV Video Music Awards får overrakt en MTV Moonman er det derfor ikke bare noget, der ligner en tyk mand med en hjelm på. Det er et symbol på noget virkeligt sejt; storhed! Storhed inden for musikken og musikvideoernes verden og mest af alt; storhed til at udforske og gå nye veje!

Taylor Swift til MTV VMA 2012 – se en videohilsen fra hende!

Bonusinfo: VMA 2012 på MTV Danmark
Glæd dig til MTV VMA 2012 direkte fra Los Angeles på MTV natten til d. 7. september 2012. Varm popcorn og skru en cola op fra kl. 1:30, hvor du kan se alle stjernerne ankomme på den røde løber. Og fra kl. 2:30 kan du tjekke hele showet og de fineste MTV Moonmen. (MTV genudsender showet allerede fredag aften!)

Husk: Du kan altid tjekke, hvad vi viser på MTVMTV.dk/programoversigt.

Tags: Moonman, The Moonman, The MTV Moonman,Moonmen, Buzz Aldrin, Buzz, månen, månelanding, Apollo 11.

Torsdag, 23. August 2012

  • Den legendariske MTV Moonman.