BREAKING! Marina & the Diamonds til MTV EMA Pre-Party

Den britiske popsensation optræder til MTV's stjernespækkede fest!

Årets MTV EMA Pre-Party byder ikke kun på store danske navne som Medina, Aura Dione Christopher-, Infernal og Kato-. I dag kan MTV afsløre, at britiske Marina and the Diamonds også kommer forbi og giver en eksklusiv live-optræden til showet i Øksnehallen mandag den 5. november.

Marina and the Diamonds er kendt for hits som ’ Radioactive og ’ I Am Not a Robot og vandt i 2010 prisen for ’Best New UK and Ireland Act’ til EMA. Marina and the Diamonds eller Marina Lambrini Diamandis, som sangerinden hedder rigtigt, udgav tidligere i år sit andet album ’Electra Heart’, hvor bl.a. sensommerens store hit ’Primadonna’ stammer fra.

Marina skulle oprindeligt have givet koncert i Lille VEGA den 2. december, men koncerten blev så hurtigt udsolgt, at arrangørerne valgte at rykke koncerten til Store VEGA og datoen frem til den 24. januar. Nu får Marina and the Diamonds fans altså en ekstraordinær mulighed for at opleve den britiske popsensation allerede den 5. november.

Og Marina and the Diamonds bliver ikke den eneste internationale overraskelse til MTV EMA Pre-Party. Twilight-fans kan nemlig også se frem til klip fra den kommende Twilight film, ’Breaking Dawn del 2’, som er sidste film i serien, samt en eksklusiv personlig hilsen fra filmens skuespillere til deres danske fans. I løbet af aftenen vil publikum desuden have mulighed for at vinde to billetter til gallapremieren på filmen.

Billetter til MTV EMA Pre-Party koster 125 kr. (eksl. gebyr) og kan købes via Billetlugen. Klik her for at gå direkte til billetsalget.

MTV EMA Pre-Party finder sted i Øksnehallen mandag den 5. november kl. 20. Showet bliver filmet og sendt på MTV søndag den 11. november kl. 19:00.

Læs alt om 2012 MTV EMA Pre-Party her!

Læs alt om 2012 MTV EMA her!

Tags: Marina & the Diamonds, Marina and the Diamonds, MTV EMA Pre-Party, 2012 MTV EMA.

Torsdag, 25. Oktober 2012