Derfor bar Madonna spejderuniform

    Popstjernen ville støtte homoseksuelles rettigheder.

    Madonna dukkede op til GLAAD Media Awards d. 16. marts i denne uge i New York City i en spejderuniform for drenge. Stjernen fortalte alle, at hun selv kunne finde ud af at lave ild og sætte et telt op – men endnu mere vigtigt; at hun protesterede imod den amerikanske spejderbevægelses diskrimination af homoseksuelle (The Boy Scouts of America). Den mere end 100 år gamle private organisation tillader nemlig ikke optagelse af homoseksuelle.

    - When I think about young kids in America who are being bullied and tortured, who are taking their own lives because they feel alone and judged, outcast and misunderstood, I want to sit down and cry a river of tears, lød det fra hende.

    GLAAD Media Awards er en prisuddeling, der hylder medier for deres dækning af homoseksuelle, bi- og transseksuelle miljø.

    Nøgleord i denne artikel: homoseksuelles rettigheder, Madonna, GLAAD Media Awards.

    Mandag, 18. Marts 2013