Volbeat i Danmark til november

Succesbandet giver den op live i Herning og København.

Volbeat har netop annonceret, at de smider to koncerter i Danmark til november:

Boxen i Herning : lørdag 23.november
Forum i København : søndag 24.november

Tidligere på året solgte bandet samtlige billetter til fem klub-shows på rekord-tid og bandet glæder sig til at komme tilbage med en storslået produktion til deres danske fans.

Siden de første koncerter i Danmark med den nye guitarist Rob Caggiano har Volbeat turneret massivt i USA og Canada og hele sommeren er afsat til at stå på Europas største festival-scener.
Det nye album Outlaw Gentlemen & Shady Ladies gik direkte ind som nr.1 på albumhitlisten ved release i Danmark og har iøvrigt ligget der siden. Men udlandet har også for alvor fået øje på bandet. De kom, som første danske band siden Aqua, ind på den amerikanske salgslistes Top 10 og albummet gik endvidere ind på en førsteplads på albumsalgslisterne i Canada, Tyskland, Norge, Schweiz og Østrig!

Forsanger i Volbeat Michael Poulsen siger:

- Dette er fantastisk og noget vi næsten ikke kan fatte. Det er vanvittigt, at ​​vi gjorde det. Men det er vigtigt at sige, at vi ikke kunne have gjort det uden vores fans støtte og dedikation. Den support vi oplever er noget vi er meget stolte af og glade for.

Billetterne til koncerterne i Danmark bliver sat til salg fredag 3.maj kl.10 via Billetlugen.dk

Nøgleord i denne artikel: Volbeat, koncerter, Danmark, Michael Poulsen.

Tirsdag, 30. April 2013