Eksklusiv Premiere | Nabiha

Nabiha sparker 2014 i gang med 'Bang That Drum'

Et af Danmarks absolut største popnavne Nabiha er ude med en ny single. Hendes lyd er inspireret af hendes afrikanske rødder og kærligheden til pop, R&B og elektronisk musik – en lækker kombination!
Nabiha slog sit navn fast i dansk musik med sangen ‘Deep Sleep’ og hittede vidt og bredt med både ’ Never Played The Bass’ og ‘Mind The Gap’. ‘Bang That Drum’ er ingen undtagelse, og MTV spår at Nabiha igen tager os med storm.

‘Bang That Drum’ er mere end et fantastisk dance track, det er også titelsangen til EM i herrehåndbold 2014. Sangen handler om at gribe øjeblikket, have tiltro til sine evner og være stolt af det man opnår, uanset hvor man er i livet. Den får uden tvivl nationen til at ‘Bang That Drum’, både på banen og på klubben.

2014 tegner til at blive endnu et spændende år for den smukke sangerinde. Nabiha er tilbage i bedste stil og MTV er vilde med det! Hvad siger du? Tjek sangen ud!

Lørdag, 11. Januar 2014