MTV Unplugged | Miley i duet med Madonna

De to popikoner rocker vores MTV-Stage

Miley Cyrus ’ optræden til VMA og EMA er blandt de mest mindeværdige øjeblikke i 2013. Derfor havde alle der kender Miley nok på fornemmelsen, at hun havde en overraskelse eller to oppe i ærmet til hendes eksklusive MTV Unplugged’ optræden, som bliver vist på Amerikansk tv i aften. Og som altid, skuffede Miley ikke. Miley får besøg på scenen af selveste dronningen af pop: Madonna. De to popikoner giver den hele armen (eller tungen) på bedste country-manér og optræder med en unik Mash-Up af ’ Don't Tell Me’ og ’ We Can't Stop'’. Madonna har siddet på toppen af poppen i 30 år og Miley er en af de mest talentfulde sangerinder vi har i dag – denne optræden skal ses!

Uden Madonnas selskab på scenen, kan publikum stadig godt forvente et energisk show fra Miley, selvom koncerten er akustisk og beatet er neddæmpet. Miley vil stadig synge party-sange og twerke til sange som ‘Bangerz’ og ‘Get it Right’.

  • MTV Unplugged’ bliver vist på MTV Danmark onsdag den 5. februar kl. 20.00. Men du kan allerede se klip fra showet på torsdag på MTV.dk.*

Onsdag, 29. Januar 2014