MTV Push: Sam Smith

MTV Push og MTV Voices mødte Sam Smith til et eksklusivt interview

Den Britiske singer-songwriter behøves snart ikke engang præsenteres, da han allerede nu har haft masser af hits. I denne måned præsenterer vi dog alligevel Sam Smith som vores MTV Push-artist.

Sam Smith fik sit gennembrud i slutningen af 2012 da han samarbejde med Disclosure på singlen ‘Latch’. I 2013 samarbejde han med Naughty Boy på singlen 'La La La', der blev et kæmpehit. Efter at have samarbejdet med flere i musikbranchens top, besluttede Sam Smith sig for at gå i studiet, og indspille sin første EP ‘Nirvana’.

Den 23. maj udkommer så hans første studiealbum med titlen ‘In The Lonely Hour’. Du kender måske allerede hans hit ‘Money On My Mind’, der faktisk har ligget #1 på de britiske hitlister? Hvis ikke, er den et lyt værd! Hans nyeste single hedder ‘Stay With Me’ og har stort potentiale til at blive et kæmpehit.

Musikken er bestemt i blodet hos den unge Sam Smith, men måske ligger det i generne, da hans kusine er ingen anden end selveste Lily Allen.

Mandag, 26. Maj 2014