Guns N’ Roses hædret

I går d. 14. april blev amerikanske Guns N’ Roses tildelt den store ære at blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame.

I går d. 14. april blev amerikanske Guns N’ Roses tildelt den store ære at blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame ved en stjernespækket ceremoni i Cleveland Ohio sammen med andre store rocknavne – herunder bl.a. Red Hot Chili Peppers.

Fra Guns N’ Roses, der blev dannet i Los Angeles tilbage i 1985, og som i 1987 gav rocken kant igen med debutalbummet Appetite for Destruction, var Matt Sorum, Steven Adler, Duff McKagaen og Slash, mens Axl Rose glimrede ved sit fravær.

I et åbent brev til Rock And Roll Hall Of Fame og medierne havde forsangeren på forhånd frabedt sig at blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame. Alligevel skriver han:

“…regardless of this decision and as hard to believe or as ironic as it may seem, I’d like to sincerely thank the board for their nomination and their votes for Guns’ induction. More importantly I’d like to thank the fans for being there over the years, making any success we’ve had possible and for enjoying and supporting Guns N’ Roses music.”

Det er ingen hemmelighed, at bandet har haft mange forskellige medlemmer – og langt flere, end der er nævnt her. Siden 1997 har Axl Rose dog været det eneste faste oprindelige bandmedlem. Han har rettighederne til bandnavnet, som han i 2008 udgav albummet Chinese Democracy under – et album, der i øvrigt er gået ned i musikhistorien som det hidtil dyrest producerede nogensinde.

Vidste du at…

En dansker har engang været med i Guns N’ Roses? Han forlod dog bandet i 1985 – samme år hvor de, efter en fusion mellem to bands, fandt den form og det navn, de blev verdensberømte på. Hans navn var Ole Beich, og kan kom såmænd fra Esbjerg. Han var guitarist og bassist og levede fra 1955-1991, hvor han druknede i Skt. Jørgen Sø i København.

Tags: Guns N’ Roses, Axl Rose, Rock And Roll Hall Of Fame, Ole Beich, Slash.

Copyright: MTV

Søndag, 15. April 2012