Oh Land på scenen i Hollywood

Den danske sanger og producer Oh Land er i den grad blevet bemærket i udlandet - bl.a. ad David Letterman of Perez Hilton.

Den danske sanger og producer Oh Land er i den grad blevet bemærket i udlandet. Sidste år fik hun den sjældne ære at optræde i det populære amerikanske talkshow Late Show With David Letterman, celeb-bloggeren over dem alle, Perez Hilton, har rost hende til skyerne – og i går optrådte hun ved et højprofileret Hollywood-event sammen med stjerner som bl.a. Jessie J.

Det skete i forbindelse magasinet ELLEs Women In Music koncert, hvor overskuddet går til VH1s Save The Music Foundation – en amerikansk nonprofit organisation, der støtter unge mennesker, som gerne vil beskæftige sig musik.

Samtidig udgiver amerikanske ELLE en særudgivelse i maj måned kaldet Women in Music. Et nummer, der sætter særlig fokus på kvinder i popmusikkens verden, og guess what; på de glittede sider finder du (selvfølgelig) også Oh Land, alias Nanna Øland Fabricius.

Har du endnu ikke fået chancen for at opleve Oh Land, kan du se frem til en special treat i Koncerthuset i København, hvor hun spiller sammen med DR Underholdningsorkesteret d. 19., 20. og 21. april. Billetter sælges via Billetlugen.dk.

Tags: Oh Land, ELLE Women in Music, Hollywood.

Copyright: MTV

Torsdag, 12. April 2012