Zayn forlader 1D

    Hvad sker der?????

    Hvorfor er alle så rolige? Nyheden, eller skal vi kalde det bomben, ramte internettet i går… Zayn Malik deltager ikke til de næste 3 koncerter med One DirectionWHAT!? Sangeren kæmper tilsyneladende med stress, og har derfor fået lov til at blive væk fra koncerterne der finder sted hele næste uge, hvor han så i stedet skal være sammen med sin familie og slappe af. Man skulle tro at alle de loyale fans ville gå i panik over denne her nyhed, idet der også svirrer rygter om at det er starten på enden for One Direction… Dog tager alle det ret roligt! Måske der bare er en bedre forståelse mellem 1D og deres superfans – der er vel en grund til at de hedder Directioners.

    Med alt det drengene bliver udsat for, kan man måske forstå at stress kan opstå. Det var kun her forleden, hvor Harry Styles nærmest blev slået ned af en BH, til en koncert i Australien. Hvad mener I? Vi skal altså passe på de søde Britiske drenge.

    >>> Læs mere: Harry Styles nærmest slået ihjel af BH.

    Det bliver spændende at se hvad der sker i den her sag!

    Fredag, 20. Marts 2015