Ashley Rickards udgiver en bog

Og hvad kan vi så lære af Awkward-stjernen?

Kender du dét øjeblik, når du indser, at de skønhedsidealer du lever efter, har mere at gøre med photoshop end den virkelige verden? Det gør Ashley Rickards ihvertfald. I første sæson af Awkard brød Ashley sammen under optagelserne, da de lige pludselig sortnede for hendes øjne. Hun blev indlagt på hospitalet og blev diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Hun er nu på vej til at blive rask gennem en masse meditation, sund kost og yoga.

Ashley Rickards er ikke alene. Kesha og Demi Lovato er gode forbilleder, som begge to er kommet på ret kurs og har fået et godt forhold til deres krop. Og lad os være ærlige: “Thigh gaps” og størrelse XXS er ikke sunde idealer, men en ret usund og alvorlig sag! Husk det!!

>>> 10 stjener der blæser på det perfekte udseende

I sin nye bog ‘A Real Guide to Really Getting it Together Once and for All: Really’, afslører Ashley grunden til hendes sygdom. Med ærlighed og åbenhed forklarer hun om sit forløb og håber, at kunne hjælpe andre unge med samme problem:

‘Jeg ønskede at skabe opmærksomhed om det. Det er en slags tabu og jeg ønsker ikke at nogen skal føle sig alene i denne mørke, hemmelighedsfulde verden’, siger Ashley.

Bogen udkommer på engelsk i slutningen af ​​marts og vi kan ikke vente!

Fredag, 27. Marts 2015