Nu kan du hashtagge Emojis på Instagram

... ja med undtagelse af auberginen, det er jo symbolet for en biiiiiib

Så er der gode nyheder til alle de emojiafhængige! Instagram gør det nu muligt at hashtagge emojis, og det gør jo vores Insta-liv så meget nemmere og sjovere! Dog er der ét stort MEN i denne nyhed. For det er selvfølgelig blevet opdaget at Aubergine-emojien anses for at være det universelle symbol for mandens dingeling (penis), så derfor er der blevet nedlagt forbud mod at denne kan hashtagges! Vi forstår godt at Instagram ikke vil have en masse tissemændslignende hashtags, men hvad nu hvis dit seneste foodporn-billede var en salat med aubergine? #HashtagProblemer!

>>> Læs mere: Hvad med en Miley-Smiley?

Instagram har også blokeret for #porn (af åbenlyse årsager) og #thinspo (da de ikke vil opfordre folk til spiseforstyrrelser), men sprøjten, kniven, pistolen og bomben lever i bedste velgående, så det er jo godt nok! (NOT)! Vi kan altså konkludere at vi lever i en verden hvor en tegnet udgave af en grøntsag er mere stødende end ulovlige våben. Hmm! Vi har kun én ting at sige: #FreeTheEggplant



Tirsdag, 28. April 2015