Mila Kunis og Ashton Kutcher er blevet gift!

Så skete det - The Kutchers sagde ja til hinanden i weekenden.

Ashton Kutcher og Mila Kunis fik endelig hinanden, da de to skuespillere blev gift ved en privat ceremoni i weekenden.

Parret, som er forældre til datteren Wyatt på 9 måneder, har været stille omkring deres privatliv og holdt både forlovelse og bryllup hemmelig. Rygterne gik ellers tilbage i marts, da Kunis blev set med en ny guldring og endnu tidligere, da parret nytårsaften postede et billede på Facebook med teksten “Happy New Year, Love The Kutchers.”

De to skuespillere mødtes på “That ’70s Show,” som kørte fra 1998 til 2006. Kunis har fortalt, at hendes første kys var med Kutcher, som spillede hendes kæreste i serien. Det er hendes første ægteskab og nummer to for Kutcher, som blev skilt fra Demi Moore i november 2013.

Stort tillykke til det nye ægtepar! <3

Mandag, 06. Juli 2015