MTV Push: Shamir

Denne måneds Push-artist er 20-årige Shamir fra Las Vegas

I juli måned retter vi spotlightet mod Shamir Bailey. Den kun 20-årige kunstner fangede allerede vores opmærksomhed i juli sidste år med sin første EP Northtown, og efter at have hørt singlen On The Regular, er vi helt solgte!

Debutalbummet Ratchet udkom tidligere på året på XL Recordings, som også repræsenterer MIA, FKA twigs og Dizzee Rascal, og fortsætter i samme stil som den selvbiografiske EP. Tænk tidlig Prince, Michael Jackson, disco og 90’er R&B, toppet med Shamirs karakteristiske androgyne stemme. Vi spår Shamir en stor fremtid!

Følg med for eksklusive klip, koncerter og interviews med Shamir hele måneden her på mtv.dk

Tirsdag, 07. Juli 2015