Little Mix er vilde med Danmark

Pigegruppen mødte de danske Mixers for første gang - og elskede hvert minut.

Den engelske pigegruppe Little Mix var i weekenden i Danmark for første gang nogensinde. Og det ser ud til, at de var tilfredse med besøget – og ikke mindst mødet med de danske Mixers.

Pigerne besøgte lørdag den 12. september Go’ Morgen Danmark, hvor Perrie sagde, at hun følte, hun var i Disneyland. Samme aften optrådte gruppen i Tivoli til The Voice ’15 sammen med en række danske kunstnere som Medina, Rasmus Seebach, TopGunn og Christopher.

På de sociale medier kunne man hurtigt se, hvor glade pigerne var for at være her. “DANMAAAAARRRRRKKKKK, du ser dejlig ud!” skrev Jade på gruppens Twitter.



Little Mix var meget glade og overraskede over velkomsten fra de danske fans og tweetede, “Danmark vi elskede hvert minut, vi ses snart xx”.





Kom snart igen, Little Mix!



Mandag, 14. September 2015