One Direction-quiz: Narry vs Lilo

1D battler mod hinanden. Hvem vinder...?

Vi ville selvfølgelig aldrig kunne vælge favoritter, når det kommer til One Direction, men det nye interview, hvor drengene konkurrerer mod hinanden er ret sjovt.

Gruppen blev nemlig delt op i to hold – Narry imod Lilo – i en quiz med Capital FM. Og der blev kæmpet hårdt om sejren.

Selvom det hele var for et godt formål (Global’s Make Some Noise), stoppede det ikke drengene i at brokke sig lidt, når de ikke fik point.



Konkurrencen blev skudt i gang med en pop-runde, hvor Niall viste sig som en Fifth Harmony fangirl, og anden runde handlede om 1D.

Helt ærligt, de fleste Directioners ville nok grine, hvis de fik de spørgsmål, men det tog alligevel drengene et stykke tid at huske, at ‘One Thing’ var gruppens tredje hit.

Man kan måske mene, at Lilo blev snydt for nogle point, og det mente Louis vist også.

Awww, vi synes i hvert fald godt om den her video. Mere af det, tak!



Fredag, 09. Oktober 2015