Taylor Swift har Bad Blood og bliver sagsøgt - igen.

Haters gonna hate...

Taylor Swift har Bad Blood igen…

R&B-sangeren Jesse Braham, som bruger kunstnernavnet Jesse Graham, har sagsøgt sangerinden for 42 millioner dollars (ca. 284 millioner kr.), da han mener, at megahittet ‘Shake It Off’ er kopieret fra hans sang ‘Haters Gone Hate’.

Til at starte med, bad Braham om en selfie og at blive krediteret som forfatter af sangteksten, men da det blev afvist fra Swifts side, valgte han at lægge sag an.

“Til at starte med, ville jeg bare lade det ligge, men denne sang er min hele vejen,” sagde Braham til New York Daily News. Han siger, der er “no way”, at Swift selv har skrevet sangen, og beviserne er klare.

Haters gonna hate, hate, hate, hate, hate…



Swift er efterhånden vant til at have sager i retten. Tøjmærket ‘Lucky 13’ sagsøgte hende for at bruge deres navn, en populær K-popgruppe anklagede hende for at kopiere videoen til ‘Bad Blood’, og så var der dj’en, der blev fyret for at være lidt for nærgående under et fotografering med stjernen.

Tjek videoerne til ‘Haters Gone Hate’ og ‘Shake It Off’ herunder og døm selv, hvad du synes!



Mandag, 02. November 2015