Få et smugkig på Zayn Maliks nye sang 'Befour'

Zayn fortæller om det nye album i sit første solointerview.

Zayn Malik er tilbage!

Det tidligere medlem af One Direction gav i dag, den 17. november, et smugkig på sin nye sang ‘Befour’ i en video for Fader magazine. Til sangens rytme følger vi Zayn — som kun bruger sit fornavn i videoen — i billeder, hvor han kører på motorcykel i læderjakke og er cool i slow motion, imens han taler i en voice over.

En del af albummet blev optaget i naturen, forklarer han. “Vi ville gøre det virkeligt og ægte.”

Det er meget mere end vi har hørt fra Zayn, siden han forlod bandet i marts sidste år, og det er nærmest mærkeligt at høre ham tale så meget. Men nu har han noget at sige.

“Det er en god følelse, at komme ud af en situation, hvor andre bestemmer, hvad du skal gøre, fortæller han. “Det er kun mit synspunkt nu, og det er befriende.”



Zayn giver også lidt hints om den nye musik. “Mine livserfaringer har været inspiration til albummet med alt hvad jeg har været igennem, især i de sidste fem år med bandet og det hele. Det er et ret personligt album,” siger han. “Jeg plejede at høre en masse Bollywood som barn. Det har påvirket musikken lidt. Som jeg blev ældre, begyndte jeg at lytte til min fars gamle plader fra 90’erne med en masse R&B og en masse rap.”

“Jeg føler ikke, at folk virkelig ved, hvad jeg kommer til at give dem musikalsk,” siger Zayn i interviewet. “Og når de hører det, tror jeg, de vil forstå mig lidt bedre, og de vil forstå, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, og hvorfor jeg forlod bandet, og hvorfor jeg blev nødt til at få skrevet det her sh-t ned. For i fem – ikke engang fem, i ti år, har det her album været i min hoved, og det har bare været der og er blevet ved mig, det var nødt til at komme ud.”

Læs hele interviewet her.

Tirsdag, 17. November 2015