Chelsea Houska og Cole DeBoer skal giftes

'Teen Mom'- stjernen er klar. Se ringen her!

Chelsea Houska, som vi har fulgt siden den allerførste sæson af Teen Mom 2, skal giftes!

“Jeg er utrolig glad, og det føles godt endelig at få den familie, jeg altid har ønsket mig,” fortæller Chelsea til MTV.

Chelsea og Cole DeBoer mødtes på en tankstation, og begyndte at date i august sidste år. Den kommende fru DeBoer delte den store nyhed på Instagram i går:



“Cole tog mig med til et særligt sted i skoven, hvor han havde hængt billeder op langs med træerne,” siger Chelsea. “Billederne var af ham og mig og os alle tre som familie.”

Chelseas datter Aubree var superglad:

“Cole spurgte Aubree, om det var okay, at han giftede sig med hendes mor. Aubree straks sagde ja og blev helt vildt glad og gav ham et stort knus,” siger Chelsea.

Chelsea vidste altid, at Cole var “The One”. “Den første gang jeg så Cole, før vi havde talt sammen, gik jeg hjem og fortalte min ven Chelsey, at jeg havde set den fyr jeg skulle giftes med,” siger Chelsea.

Parret har allerede en idé om, hvordan brylluppet skal være.



“Cole og jeg kan virkelig godt lide efteråret, så omkring den tid. Ceremonien bliver lille og intim med vores familier og nærmeste venner.”

For at fejre de to, får I lige et lille tilbageblik på det afsnit, hvor Cole flytter ind hos Chelsea og Aubree.

Tillykke med forlovelsen Chelsea og Cole!



Torsdag, 19. November 2015